Jesper Hougaard Larsen | september 2011

ANMELDELSE AF ”MENNESKETS ONDSKAB OG LIVETS GODHED – LØGSTRUPS FILOSOFI OM TILVÆRELSEN”

Red.: Bjørn Rabjerg og René Dybdal Pedersen
Udgivet af Det Teologiske Fagmiljø, Faculty of Arts, Aarhus Universitet 2011

Det hedder ikke længere Det Teologiske Fakultet ved Århus Unviersitet, nu er den teologiske uddannelse kommet ind under det nye store fakultet med det fine navn Faculty of Arts. Så nu hedder det Det Teologiske Fagmiljø. Og nu skriver man ikke længere Århus, men Aarhus.

Jo, der sker noget i smilets by. Også på det teologiske felt med denne udgivelse af Løgstrups tanker i meget pædagogiske og læsevenlige artikler af forskere fra Teologi i Aarhus. Formålet med bogen er ifølge redaktørerne netop at gøre K.E. Løgstrups filosofiske og teologiske tænkning tilgængeligt for andre end fagfolk. Det er udgivernes ønske at bogen skal læses og bruges. Derfor er der i de fleste artikler indsat faktabokse, der sætter Løgstrups tænkning ind i et større perspektiv og forklarer vanskelige begreber og problemstillinger.

Bogen er velegnet til både undervisning og studiekredse. Efter hver artikel er der forslag til spørgsmål og drøftelse. Og emnerne i bogen spænder vidt med udblik til Susanne Biers film Hævnen over dyreetik til en drøftelse af Grosbøll-sagen ud fra Løgstrups tanker. Målgruppen er ifølge udgiverne et yngre publikum, men temaerne i bogen rækker ud til andre og ældre aldersgrupper.

Først lidt fakta om K.E. Løgstrup (side 14-16). Født 1905, student 1923, teologistudier i København 1923-30, sognepræst i Sandager og Holevad på Fyn 1936-43. Bliver Dr.theol. i 1943 på disputatsen Den erkendelsesteoretiske Konflikt mellem den transcendental-filosofiske Idealisme og Teologien. Samme år bliver han professor i Etik og Religionsfilosofi ved Århus Universitet. Udgiver i 1956 sit hovedværk Den etiske Fordring. Bryder i 1961 med den teologiske bevægelse Tidehverv. Udgiver i 1968 Opgør med Kierkegaard, som bliver kulminationen på Løgstrups kritik af Kierkegaard, Tidehverv og eksistensteologien. I 1976 udkommer første bind af Løgstrups metafysik Vidde og prægnans, 2 år senere følger bind 4 Skabelse og Tilintetgørelse. Bind 2 og 3 udgives efter Løgstrups død (Kunst og erkendelse samt Ophav og omgivelse). Løgstrup dør i 1981.

Bogen behandler 3 hovedområder hos Løgstrup:

1. Etik
2. Metafysik
3. Løgstrups aktualitet i det 21. århundrede

Selv om det tredje kapitel tager nyere etiske problemstillinger op, er det aktuelle snit tilstede i alle 3 hovedkapitler i bogen. I første del om etikken problematiserer lektor, ph.d. Ulrik Becker Nissen således Løgstrups påstand om, at der ikke gives en kristen etik. Selvfølgelig gør der det, siger Nissen. Godt nok siger Løgstrup i bogen ”Den etiske fordring” fra 1956, at der i det kristne budskab ikke kan udledes specifikke, kristelige argumenter for etiske standpunkter. Udgangspunktet for denne holdning er et opgør med dem, der mener, at etikken direkte kan udledes af skriftsteder fra Bibelen, og at den kristne etik konkret peger på, hvad kristne mennesker skal gøre.  Ulrik Becker Nissen følger gerne Løgstrup i opgøret med sådan en forsimplet opfattelse af kristen etik. Men Nissen vil gå et skridt videre og siger: ”Selv hvis Løgstrup kunne bruges som argument imod tanken om en kristen etik, skulle det så afholde os fra at tale om en kristen etik?” (side 73). Nissen mener, at Løgstrups tænkning på dette felt er ved at miste sin aktualitet. Løgstrup levede i en slags enhedskultur (han døde i 1981, altså før det flerkulturelle og flerreligiøse samfund begyndte at blive en realitet i Danmark), da han formulerede sit opgør med forestillingen om en specifik kristen etik. I en globaliseret verden med mange bud på tilværelsesforståelse og etik er det ikke længere så entydigt at tale om det, der for Løgstrup var afgørende i en enhedskultur, nemlig en almen etik. Dette skal dog ifølge Nissen ikke afholde os fra at formulere en fælles etik i et globaliseret samfund, hvor flere religioner byder ind: ”… vi er stillet over for den udfordring, at vi må formulere nogle etiske grundpræmisser, som vi kan blive enige om. Det er nødvendigt for at opretholde vores fælles samfund.” – På den anden side er denne fælles moral ikke noget, der svæver frit i luften. Den henter, siger Nissen, sin gyldig i en bestemt tradition. Og så er det at vi igen kan tale om en kristen etik (og selv sagt også en muslimsk og jødisk etik).

I bogens andet hovedområde ”Metafysik” vil jeg pege på Maria Louise Odgaard Møller (ph.d.-stipendiat) og hendes overvejelser over Løgstrups forståelse af ’det ondes problem’.  Eller sagt på en anden måde: Hvis Gud er god og almægtig, hvor kommer det onde da fra? (det såkaldte teodicéproblem). Møller behandler i artiklen Løgstrups opgør med den klassiske måde at anskue problemet på: ”at det er det onde, lidelsen og smerten i vores liv, der kræver en forklaring. Bør det ikke omvendt være det glædelige, skønne og vidunderlige i vores tilværelse, der kalder på en forklaring?” (side 120). Løgstrup vender så at sige teodicéproblemet på hovedet og foreslår i stedet for en nihilodicé (nihil betyder ’intet’). Så i stedet for at angribe skabelsen og Gud for alt det onde, skal der fokuseres på alt det, der gør vores liv værd at leve. Maria Møller slutter sin fine lille gennemgang af med give et bud på, hvordan sådan en nihilodicé kan tage sig ud: Vi lever en verden, hvor vi kan hjælpe mennesker fjernt fra os, vi kan tage fortidens uhyrlige fejltrin til efterretning, vi beriges af naturens lys, farve, lyde og dufte. Mange af os lever heldigvis i familier, der kan rammes af lykke, glæde kærlighed, held og medvind. Og så gælder det om at suge til sig og spørge sig selv: ”Kan der findes en Gud, med al den skønhed, kærlighed, glæde, forunderlighed og meningsfuldhed, der hober sig op omkring os?” (side 121).

Det efterlader dog stadig en masse bekymringer, når ondskaben slår til og sætter os skak-mat i livet. Og her er det udfordrende at gå i clinch med Løgstrup, som i bund og grund mener, at Gud i sidste ende har ansvaret for f.eks. naturkatastrofer.

I 3. og sidste hovedafsnit præsenteres vi for forskellige aktuelle temaer i lyset af Løgstrups tanker. Bo Bergholt Grymer (phd.-stipendiat) sætter Thorkild Grosbølls opgør med tanken om en skabende og opretholdende Gud overfor Løgstrups tanker om skabelse. Grymer taler om Grosbøll som ”den omvendte Løgstrup”, når han afviser talen om en skabende og opretholdende Gud. Løgstrup selv forsøgte derimod at nyformulere tanken om en skabende og opretholdende Gud. Og det gjorde han bl.a. ved at tale om de suveræne livsytringer (kærlighed, barmhjertighed og talens åbenhed m.v.) som noget helt basalt for erfaringen af livets skabthed. Tilstedeværelsen af de suveræne livsytringer rejser en række spørgsmål, som enten på besvares med en irreligiøs tydning eller med en religiøs tydning af tilværelsen. Og for Løgstrup selv var den religiøse tydning at foretrække.

Grymer slutter sin artikel af med at vise, hvor han ser forskellen på Løgstrup og Grosbøll: ”I modstæning til Grosbøll afviser Løgstrup altså, at man kan sætte et skarpt skel mellem troen på en gud og vor viden om den virkelighed, vi befinder os i. For hvorfor er der noget og ikke intet?” (side 134).

Mange andre af bogens indlæg kunne have været fremhævet. Gå selv videre med Løgstrups tanker for dig selv eller sammen med andre. Bogen er en køreplan for, hvordan man kan gå til Løgstrups tækning uden at brække halsen. God fornøjelse!

Mig bekendt er bogen gratis. Den ligger og ”flyder” på Aarhus Universitet og er sendt både til præster og gymnasielærere. Så man kan vel blot henvende sig til Det Teologiske Fagmiljø på Faculty of Arts. Eller man kan læse den online som pdf-fil: http://mags.datagraf.dk/aau/4/

                                                         

Jesper Hougaard Larsen, flytninge-indvandrerpræst Skt. Knuds Kirke
Projektleder ved Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde i Odense