Ester Larsen | 30. april 2011

Gode råd er ikke dyre!
Som medlem af et menighedsråd forventes man at være noget af en tusindkunstner.

Personaleansættelser, MUS-samtaler, APV-vurderinger, personaleoverenskomster, lønforhandlinger og lignende er udfordringer, der er en professionel HR-boss værdig. Og ansvaret for budgetter og regnskaber kræver noget mere end kendskab til den store tabel!

Medlemskab af et menighedsråd kan faktisk godt betragtes som en effektiv træningslejr for en erhvervskarriere – så er det bare skade, at de fleste af os har lagt det ”rigtige” arbejdsliv bag os, og nu nøjes med at arbejde con amore.

Når tingene bliver lovlig trælse og indviklede, kan det ind imellem knibe lidt med ”amoren”.

Men så er der heldigvis hjælp at hente. Ja, vi er som menighedsråd endda i den lidt pudsige situation, at der rent faktisk har været kappestrid om at bistå os. Både stifterne og Landsforeningen af Menighedsråd har nemlig tilbudt sig med rådgivningsassistance.  
Nu er det jo altid rart at være ombejlet og at kunne vende sig mod flere. Men ret beset er det just ikke særligt rationelt eller ressourcebesparende at udvikle parallelle rådgivningssystemer.

Kappestriden har ført til, at der nu efter drøftelser parterne imellem er udarbejdet  en opgavefordeling  mellem de mange  kirkelige aktører. Så nu ligger der en beskrivelse af rollefordelingen mellem provstiudvalg, stiftsøvrighed, Landsforeningen af Menighedsråd og Kirkeministeriet.

Hovedbudskaber er, at stiftet tager sig af den grundlæggende rådgivning, at det er en del af stiftets serviceopgave. Det vil i praksis betyde, at man trygt kan henvende sig i stiftet med de store og små problemer, der uafladelig dukker op.

Er menighedsrådet derimod kommet på kant med en personaleorganisation, er det Landsforeningen, der skal varetage rådets interesser.  

Den kirkelige administration er ret indviklet og nærmest for viderekomne. Men det er trøsterigt at vide, at stiftet har en omfattende serviceringsopgave over for rådene. Og ikke nok med det. Det fynske stiftspersonale er også servicemindede i hel usædvanlig grad, og de rykker gerne ud, når rådene kalder.

De yder en stor indsats, for at vi i menighedsrådene ikke skal kløjs i problemer, men stadig kan føle, at vi arbejder con amore.