Udtalelser, artikler og debat
Over for Gud står alle lige

Over for Gud står alle lige

Kronik i Fyens Stiftstidende den 8. januar 2017

Af: Biskop Tine Lindhardt


”Den, der stikker næsen i al ting, får den også i klemme!”


Citatet her er ikke fundet på facebook eller twitter, selv om det ud fra længde og skarphed sikkert godt kunne have begået sig der.


Ophavsmanden er Martin Luther, den tidligere katolske munk, som for 500 år siden slog 95 teser mod afladshandel op på kirkedøren i Wittenberg og dermed satte reformationen i gang.


På Luthers tid kunne menigmand ikke læse Bibelen, som kun stod på latin og græsk, men det kunne præsterne, og det gav magt. Det gjorde Luther op med.

Men havde man haft facebook og twitter på Luthers tid, så tror jeg, at Luther havde været en flittig bruger og debattør. Bogtrykkerkunsten, som var datidens nye massemedie, kom i hvert fald til at spille en væsentlig rolle for udbredelse af Luthers tanker og dermed for reformationens gennemslagskraft, og Luther og hans følgere brugte helt bevidst den nye kommunikationsform til at sprede budskabet og nå bredt ud.

Reformationen fik store konsekvenser kirkeligt. Den førte til en opsplitning i katolikker og protestanter, og i den protestantiske kirke kom der nye gudstjenesteformer, ophævelse af cølibat for præster, menighedens fælles salmesang mv. Men reformationen har også sat markante spor samfundsmæssigt og kulturelt. Det er grunden til, at 2017 står i reformationsfejringens tegn. Vi fejrer ikke reformationen for at mindes en begivenhed eller en mand for 500 siden, men fordi det, der skete dengang, har været med til at præge den måde, vi er mennesker og samfund på i dag. 

Tag for eksempel den myndiggørelse af det enkelte menneske, der sker med reformationen.

På Luthers tid kunne menigmand ikke læse Bibelen, som kun stod på latin og græsk, men det kunne præsterne, og det gav magt. Det gjorde Luther op med.

I virkeligheden kan enhver læse Bibelen og forstå den, sagde Luther; man behøver ikke kirke, præster, pave eller biskop for at få adgang til evangeliet.

Den tankegang krævede selvfølgelig, at Bibelen var tilgængelig på et sprog, man kunne forstå. Derfor oversatte Luther også hele Bibelen til tysk, altså til sit modersmål, og han valgte at oversætte til det hverdagssprog, som manden på marken og konen i køkkenet talte.

I opgøret med kirkens autoritet og datidens forestilling om, at præsterne var tættere på Gud end mennesker i almindelighed, slår Luther fast, at ’hvad der er krøbet ud af dåben, kan rose sig af allerede at være indviet til præst, biskop og pave’. Man kan have forskellige opgaver og embeder, men grundlæggende er der ingen forskel. Enhver, der er døbt, er præst, biskop og pave. Det er det, man kalder ’det almindelige præstedømme’.

Menigheden vælger fortsat en præst til at forkynde evangeliet, undervise, holde gudstjenester og kirkelige handlinger, men det rokker ikke ved det helt grundlæggende, at alle står lige over for Gud.

Det kunne lyde som om Luther var demokrat. Men at kalde Luther demokrat, vil på alle måder være forkert. F.eks. opfordrede han fyrsterne til at slå bønderne ned som gale hunde. Ikke desto mindre mener jeg, at der sagt med forbehold ligger et kim til en demokratisk dannelse både i Luthers forestilling om det almindelige præstedømme, i hans tilgang til Bibelen og i hans oversættelsesprincipper.

Luther understreger desuden vigtigheden af skolegang, både for drenge og for piger, hvor man ud over kristendom skal lære sprog og historie, sang, musik og matematik, og reformationen bidrog kraftigt til opbygning af et skolevæsen.

Og når Luther oversætter Bibelen til dagligsproget, som enhver kan forstå, kan man se det som et (måske ikke bevidst) opgør med hemmelige sprog og skrifter.

Det er alt sammen vigtige ingredienser i et demokrati, hvor en forudsætning er mennesker, der er oplyste og vidende og ligeværdige, og hvor åbenhed, gennemskuelighed og transparens er afgørende.

Reformationen fik også stor betydning for socialområdet, hvor fattigforsorg blev en samfundsopgave, ligesom Luther i et opgør med datidens tiggeri slog fast, at mennesker har pligt til at arbejde, hvilket fik stor betydning for vores arbejdsmoral. Drivkraften for Luther var hans erkendelse af, at man som menneske ikke kan købe sig til Guds kærlighed. Den får man af Gud uden at gøre sig fortjent til det. Det kan man stole på. For Luther blev det en befrielse at høre, at han ikke skulle retfærdiggøre sig selv over for Gud gennem alle mulige handlinger, og det satte ham fri til i stedet at gøre det, der var brug for, og som andre mennesker havde brug for.

Luther vakte modstand, både dengang og i dag. Han har været nem at slå sig på, kantet og kontant som han øjensynligt var, og han har bestemt sagt ting, man indimellem må undre sig over. Men han satte en bevægelse i gang, en reformation, som fik stor betydning, og som vi er en del af, og det fortjener både en fejring og masser af debat, diskussion, med- og modspil, drøftelser – sådan som det vil ske i 2017 både i Fyens Stift og rundt om i landet.

God fornøjelse!