Vejledninger
Beredskab i forbindelse med seksuelle krænkelser

Beredskab i forbindelse med seksuelle krænkelser

Folkekirken er meget opmærksom på forebyggelse af seksuelle krænkelser af børn og unge. Desuden har folkekirken redskaber til at håndtere situationen, hvis det ulykkelige skulle ske, at nogen bliver udsat for en krænkelse eller et overgreb.

  • For alle personer, der ansættes i Folkekirken, og som må antages at have kontakt med børn, indhentes der en børneattest, der påtegnes af Rigspolitiet, således at personer, der er straffet for forhold, begået mod børn under 15 år, ikke umiddelbart vil kunne blive ansat i Folkekirken.

    Ansatte i folkekirken er såvel præster som ansatte i øvrigt samt frivillige.
     
    Børneattest indhentes, når ansatte har en fast tilknytning.
     
  • Politiet forpligtet til at indberette straffesager mod personer, der er ansat i offentlig forvaltning herunder folkekirken. Dette omfatter såvel præster som ansatte af menighedsrådene
    Indberetning sker i alle forhold til Rigsadvokaten, der underretter vedkommendes arbejdsgiver om sagen, hvis det må antages at kendskab til sagen er af væsentlig betydning for ansættelsen eller beskæftigelsen. Desuden skal de hensyn, der taler for at underrette arbejdsgiveren, overstige de hensyn og/eller de interesser, der begrunder en hemmeligholdelse. En sådan orientering er undergivet tavshedspligt – også for arbejdsgiverens vedkommende. 

    Hvis det er en præst, der har begået en forseelse, vil Kirkeministeriet blive underrettet, og er det en kirkefunktionær, vil det være menighedsrådet. 

    Det betyder, at der i sager om seksuel krænkelse og overgreb vil være en reaktion fra ansættelsesmyndighedens side overfor den ansatte.  

  • Alle kan til enhver tid rette henvendelse til provst, biskop eller stiftsadministrationen med de bekymringer, man måtte have om mistanke om seksuelle overgreb. Der vil blive set se med stor alvor på sådanne henvendelser. 

  • I samtlige stifter er der arbejdsmiljøgrupper, som til stadighed arbejder med at minimere risikoen for, at sådanne sager opstår.

  • Hvis det ulykkelige skulle ske, vil den forulempede blive tilbudt støtte og hjælp.

Biskop Tine Lindhardt, november 2016