Ritualer for to af samme køn
Biskoppernes forslag

Ritualer for to af samme køn

11. juni 2012

Ritualer for velsignelse og indgåelse af ægteskab for to af samme køn

Af biskopperne Niels Henrik Arendt, Haderslev, Henning Toft Bro, Aalborg, Elisabeth Dons Christensen, Ribe, Kresten Drejergaard, Odense, Peter Fischer-Møller, Roskilde, Kjeld Holm, Aarhus, Karsten Nissen, Viborg og Peter Skov-Jakobsen, København.


Folkekirkens ritualbog har hidtil haft et ritual for vielse (bryllup) og et ritual for kirkelig velsignelse af et borgerligt indgået ægteskab. Disse to ritualer vil fortsat skulle anvendes i forbindelse med vielse og velsignelse af par af forskelligt køn. Efter at folketinget nu har vedtaget en ny ægteskabslov, som giver par af samme køn ret til at indgå ægteskab i folkekirken, vil ritualbogen tillige komme til at indeholde to nye ritualer: et for indgåelse af ægteskab for to af samme køn, og et for kirkelig velsignelse af et borgerligt indgået ægteskab for to af samme køn. Vi har i udformningen af disse ritualer bearbejdet de ritualforslag, som findes i betænkningen ”Folkekirken og det registrerede partnerskab”, september 2010.

Det har ikke været nogen nem proces. Der er i folkekirken mange forskellige holdninger til homoseksualitet. Nogle mener, at kirken ikke bør medvirke ved velsignelse eller indgåelse af ægteskab mellem homoseksuelle, fordi noget sådant efter deres mening strider imod det kristne evangelium. Andre mener, at det samme evangelium forpligter os til at velsigne og indstifte ægteskab imellem homoseksuelle.

Vi mener, at det er folkekirkens opgave at hjælpe homoseksuelle par til at leve sammen i troskab og kærlighed ved at lyse Guds velsignelse over deres samliv ved en kirkelig handling efter et autoriseret ritual, som giver homoseksuelle par ret til at få denne handling foretaget i deres sognekirke.

Alligevel har vi forskellige syn på den nye ægteskabslov. Disse forskelle fremgår af de høringssvar, som vi hver især har indsendt i forbindelse med fremlæggelsen af lovforslaget. Nogle af os pointerer, at registreret partnerskab og ægteskab er to ligeværdige og gyldige, men forskellige ordninger. Af teologiske grunde og af traditionshensyn finder de det derfor rigtigst at bevare denne skelnen. De øvrige finder det velbegrundet at anvende betegnelsen ”ægteskab”, også for forholdet mellem to af samme køn. Der henvises således bl.a. til en forståelse af ægteskabet som et forpligtende livsfællesskab snarere end en ordning.

Hvorfor har vi da, trods denne uenighed, i fællesskab udarbejdet disse nye ritualer? Fordi vi alle føler et ansvar for det folkekirkelige fællesskab i en vanskelig situation, hvor folketingets vedtagelse af en ny ægteskabslov pålægger folkekirken at vie homoseksuelle. Den omstændighed, at nogle af os finder det rigtigst at forbeholde betegnelsen ægteskab for par af forskelligt køn, medens andre finder det uproblematisk at betegne et homoseksuelt livsfællesskab som ægteskab, bør ikke være kirkesplittende. 

Det folkekirkelige fællesskab bør kunne rumme disse forskellige holdninger, som det siges i art. 7 i Den augsburgske Bekendelse: ”Ligeledes lærer de, at der bestandigt vil forblive én, hellig kirke. Men kirken er de helliges forsamling, i hvilken evangeliet læres rent og sakramenterne forvaltes ret. Og til kirkens sande enhed er det nok at være enig om evangeliets lære og om sakramenternes forvaltning…”.  Med ”evangeliets lære” og ”sakramenternes forvaltning” menes forkyndelsen af retfærdiggørelsen ved tro alene, og forvaltningen af dåben og nadveren som nådemidler.

Op igennem kirkens lange historie er der talrige eksempler på, at man har fundet løsninger på spørgsmål, hvorom der herskede teologisk uenighed. Vi har også forsøgt at finde en konsensus i et spørgsmål, som man både teologisk, kulturelt og følelsesmæssigt har stærke meninger om. Vi er bevidste om, at dele af folkekirken anser det homoseksuelle ægteskab for et så centralt teologisk anliggende, at deres tilhørsforhold til folkekirken nu sættes på en prøve. I en note til ritualet har vi anført folkekirkepræsternes ret til, af teologiske samvittighedsgrunde, at sige nej til at medvirke ved en velsignelse eller vielse af to af samme køn. 

Siden 1849 har vi haft en evangelisk-luthersk folkekirke i Danmark, som ifølge Grundloven ”understøttes” af staten. Eftersom man ikke har udformet den forfatning for folkekirken, som grundlovens § 66 stiller i udsigt, har folketinget retten til at lovgive for folkekirken. Derfor er retstilstanden sådan, at når folketinget har vedtaget, at homoseksuelle par skal kunne indgå ægteskab i folkekirken, har folkekirken en forpligtelse til at indføre en sådan ordning. 

Overordnet ville vi have ønsket, at lovgivningsarbejdet havde været færdiggjort, inden det blev forelagt for bispekollegiet med anmodning om udarbejdelse af ritual. Folketinget har ansvaret for den civilretlige lovgivning omkring ægteskabs indgåelse, medens vi biskopper har ansvaret for at udarbejde og forelægge forslag til nye ritualer. Denne nødvendige distinktion mellem lovgiverne og folkekirken har ikke været klart opretholdt i denne sag. Skønt den nye ægteskabslov er fremlagt af familieministeren, og hører hjemme i hendes ressortområde, har den offentlige debat næsten udelukkende drejet sig om folkekirken. 

Nu er loven vedtaget, og vi har anmodet kirkeministeren om at indstille de nye ritualer til kgl. autorisation. Vi er enige om, at ritualerne skal autoriseres hvad angår tilspørgsel, forkyndelse, Fadervor og velsignelse. I forbindelse med velsignelse af borgerligt indgået ægteskab skal autorisationen omfatte den forkortede tilspørgsel, Fadervor og velsignelse. 

De øvrige dele af det fremlagte ritual og udformning af bønner og tekstlæsninger skal betragtes som en vejledning til præsten, der i øvrigt er fri til selv at udforme ritual og bønner. Vi ønsker således med disse ritualer at genoptage den gamle danske tradition for at udvise tiltro til præsternes dannelse og pastorale erfaring i forbindelse med den rituelle tilrettelæggelse af de kirkelige handlinger.



Som ritual for indgåelse af ægteskab for to af samme køn, foreslår vi følgende udformning:


Præludium
Salme
Hilsen
Indledningskollekt: 

Lad os alle bede!
Kære Gud,
himmelske far.
Vores liv er i din hånd.
Du følger os gennem dage og nætter.
Vi takker dig for de mennesker, vi deler livet med.
For hvert kærligt blik, i hvis lys vi er modnet,
og for hvert møde, der har åbnet verden.
Vi beder dig,
udspænd din kærligheds himmel over os
og styrk os ved din nåde,
så vi aldrig tøver med
at lægge vores liv i hinandens hænder.
Amen

Tale/Prædiken
Tilspørgsel og erklæring
Præsten siger:

Så spørger jeg dig NN: Vil du have NN som ægtefælle? - Ja!
Vil du elske og ære hende/ham og følges med hende/ham både i medgang og modgang, indtil døden skiller jer ad? - Ja!

Ligeså spørger jeg dig NN: Vil du have NN som ægtefælle? - Ja! Vil du elske og ære ham/hende og følges med ham/hende både i medgang og modgang, indtil døden skiller jer ad? - Ja!

Så giv hinanden hånd derpå!

Præsten lægger sin hånd på deres hænder og siger: I har allerede lovet hinanden at ville leve sammen, og nu har I bekræftet det for Gud og for os, som er her til stede, og har givet hinanden hånd derpå. Derfor forkynder jeg jer at være ægtefæller både for Gud og mennesker.

Præsten fortsætter:

Apostlen Paulus siger: 

"Ifør jer da som Guds udvalgte, hellige og elskede, inderlig barmhjertighed, godhed, ydmyghed, mildhed, tålmodighed. Bær over med hinanden og tilgiv hinanden, hvis den ene har noget at bebrejde den anden. Som Herren tilgav jer, skal I også gøre. Men over alt dette skal I iføre jer kærligheden, som er fuldkommenhedens bånd.”

Forbøn

Lad os alle bede
Mens parret knæler, siger præsten med håndspålæggelse:

Opstandne Herre og frelser,
kærlighedens kilde,
Vi beder dig:
Velsign NN & NN.
Giv dem tro af din tro,
glæde af din glæde,
og vær med dem, når de nu slår følge ind i de nye dage,
indtil de engang skal møde dig ansigt til ansigt.
Amen

Eller

Gode Gud,
kærlighedens kilde.
Vi beder dig:
Velsign NN og NN.
Lad din troskab og kærlighed lyse for dem,
når de slår følge ind i dagene, der kommer,
indtil du engang vil møde dem ansigt til ansigt.
Amen

Fadervor
Salme
Tekstlæsninger, hvor præsten kan vælge imellem et udvalg af tekster eller selv vælge en tekst fra Gammel eller Ny Testamente,

Afslutningskollekt
Præsten siger:

Lad os alle bede!
Gud, du, som i dag har velsignet NN og NN.
Velsign os alle. 
Åbn vores hjerter,
så vi kan hengive os uden frygt. 
Lad dit lys omslutte os.
Lad din nåde løfte os 
og lad os ikke gå alene.
Almægtige Gud.
Indskriv dine bud i vores hjerter
og gør os levende.
Vær med os gennem sorger og glæder
gennem al vores tid
til den dag, hvor du samler os
og bliver alt i alle.
Amen

eller

Gavmilde Gud.
Vi takker dig for den gave,
at livet folder sig ud i 
kærlighed og hengivenhed.
Vi takker dig for,
at vi nu har hørt NN og NN love hinanden
at ville følges gennem livet.
Lad deres løfte minde os om,
hvad vi skal gøre os umage med
i vores liv med hinanden.
Hjælp os til
at spejle vores løfter 
i dit liv og din opstandelse,
så vores tro bliver styrket,
vores håb bekræftet,
og vi får lyst og mod
til at leve i din kærlighed.
I Jesu navn 
Amen

Velsignelse 
Salme.