Da Gud blev far

Sognepræst Mads Davidsen | november 2011

Da Gud blev far

Far, se hvad jeg kan, se mig far

Skynd dig lige og se hvad jeg kan

Hvem tror du jeg har lært det af, hvad tror du far

Det har jeg såmænd bare lært af mig selv.

Jeg kan godt nok ikke stå sådan her ret længe far, skynd dig at se mig

Far nu er jeg godt nok lige ved at falde ned, skynd dig faer..

Du nåede det ikke far, det var for sent, det var en skam, det var en skam

Far har travlt, der er meget far skal, far har hovedet fuld med tal

Far skal nok se dig om ikke så længe, når han får røven fuld af penge

Du kan altid komme til far, men indtil du blir´ stor, så gå til mor

Far er far, far er meget mere betydningsfuld end du tror

(Niels Hausgaard - Far)

Der er så meget far skal nå. Far skal arbejde, tjene penge, far skal træne, købe gaver, lave mad... vi har travlt, det er jo snart jul. ”Far kommer lige straks, om et øjeblik, sæt dig nu ind i bilen, så kommer far”. Sådan lyder en stor del af julen i barnets øre. Og der er desværre ikke så meget vi forældre kan gøre. Faktum er, at julen er årets travleste tid.

Alt imens far og mor har travlt, så føles tiden op mod jul endnu længere, når man er barn. Børnene glæder sig, der er så meget at vise frem i julen. De skal gå lucia, klippe julehjerter og holde juleafslutning i skoler og børnehaver: ”Se mig, se mig nu mor og far” råber børnene.

Men pludselig er børnene blevet store. De siger ikke længere: Se mig! Julen er ikke nær så travl som tidligere, slet ikke nu, hvor man er blevet gammel. Så føles tiden lang. Der er så mange tanker, det hele gik så stærkt... og børnene, hvor blev de af?

Tiden er et paradoks. Den føles forskelligt i alle aldre, går hurtigt og langsomt. Mennesker kommer til, andre forsvinder. Tiden gør alting forgængeligt, definitivt, uigenkaldeligt og uopretteligt. Men julen bliver ved med at komme. Hver gang det er jul bliver vi mindet om, at tiden er gået, mindet om, at vi er blevet voksne, forældre eller bedsteforældre med de svigt, fejl og mangler som det medfører.   

Julens budskab er det samme år efter år. Julen handler om, at også Gud er blevet far. Førhen var Gud både vred, hård, dømmende og straffende, men da Gud blev far juleaften, da blev Gud forvandlet til en kærlig far, med en hob af skrigende menneskebørn omkring sig, der alle siger: Se mig, se mig!

At Gud blev far er netop, det befriende ved julens budskab. Det betyder, at vi gennem troen og identiteten med hans søn er blevet Guds børn, at vi har lov til at være børn hele livet igennem. Se mig, siger vi, når vi er børn, og det er vel i grunden det samme vi siger når vi bliver voksne og gør karriere. Se mig, siger vi når vi bliver gamle, ensomme og måske bange – for hvem kan ikke blive helt ængstelig ved tanken om at kigge tilbage på sig eget liv. Vi er jo bare mennesker, mennesker der svigter, fejler og løber gennem livet for at forsøge at følge med hinanden. Alt det ser Gud, han ser det med sine tålmodige og overbærende øjne, som en kærlig og tilgivende far, der ønsker os alt det bedste også i denne travle og forhippede tid, hvor vi gør vores allerbedste for at fejre, at Jesus blev født, at Gud blev far. Gud ske lov for det.

God Jul
Mads Davidsen