Regelgrundlag
I medfør af § 23a, stk. 4, i lov om folkekirkens økonomi bestyrer Stiftsrådet på menighedsrådenes vegne kirkernes og præsteembedernes kapitaler. Det drejer sig især om salgs- og erstatningssummer, tiendeafløsningssummer og gravstedskapitaler.
Midlerne (indlånsmidlerne) forrentes med den rentesats, der er fastsættes af Stiftsrådet en gang årligt.
Midlerne udlånes til kirker og præsteembeder i eller uden for stiftet på vilkår fastsat af Stiftsrådet og til en forrentning med den rentesats, der er fastsat af Stiftsrådet.
De midler der ikke er udlånt anbringes i obligationer. Den eventuelle merrente udloddes en gang årligt til menighedsrådene.
Grundlag for lånebevilling
Lån af stiftsmidlerne ydes på grundlag af en ansøgning fra menighedsrådet og en indstilling fra provstiudvalget. Indstillingen følges normalt, med mindre den er i strid med Stiftsrådets generelle udlånspolitik.
Indstillingen skal indeholde oplysning om, hvad den kirkelige kasse kan bære af udgifter til renter og afdrag og fra hvilket tidspunkt. Dette kan udtrykkes i form af en ønsket afdragsperiode (antal halvårlige terminer / antal år) samt begyndelsestermin. Efter anmodning udskriver Stiftet forslag til afdragsprofiler.
Bevilling af lån forudsætter et af Stiftet eller provstiudvalget godkendt projekt.
Projekter skal være sikret fuld finansiering inden igangsætning. Lån i stiftsmidlerne forudsætter således, at arbejdet i ikke er påbegyndt, før lån er bevilget.
Såfremt der er tale om en låneansøgning, der ligger udenfor Stiftsrådets generelle udlånspolitik, forelægges sagen til behandling i Stiftsrådet.
Låneformål
Der ydes lån af stiftsmidlerne til bygge- og anlægsarbejder samt anskaffelser vedrørende kirker, kirkegårde, præsteboliger, avlsbygninger, sognegårde og kirkefunktionærboliger, herunder erhvervelse af fast ejendom til brug for kirke, kirkegård eller præsteembede.
I henhold til Stiftsrådsbeslutning af 13. oktober 2005 kan der ydes lån af stiftsmidlerne til hel eller delvis finansiering af kirkebyggeri, herunder udgifter i projekteringsfasen, såsom antagelse af bygherrerådgiver og afholdelse af arkitektkonkurrence.
Lånetype
Lån ydes som serielån (afdragene er lige store i lånets løbetid) eller annuitetslån (den samlede ydelse er konstant, afdraget stigende og rentedelen faldende). Afdragsprofiler kan efter indstilling fastsættes således, at der afdrages i 2 eller flere faser, hvor enten afdrag eller ydelser ikke er ens i hele afdragsperioden, herunder evt. bevilling af afdragsfri terminer inden for den maksimale låneperiode.
Lånebeløb
Der bevilges som hovedregel ikke lån på under 100.000 kr.
Låneperiode
Den maksimale låneperiode er 15 år. Dog kan der med særlige begrundelser og efter forelæggelse for Stiftsrådet bevilges en låneperiode op til 30 år.
Lånet tilbagebetales normalt fra førstkommende termin.
Der kan efter indstilling fra provstiudvalget godkendes et senere begyndelsestidspunkt for tilbagebetalingen, dog således at låneperioden ikke udvides udover den bevilgede låneperiode.
Afdragsstørrelse
Afdrag skal som udgangspunkt udgøre minimum 50.000 kr. pr. år.
Der kan godkendes mindre afdrag. Indstilling om mindre afdrag skal være særlig begrundet i ligningsområdets økonomi, fx kirkeskatteprocentens størrelse, aktuel belastning af andre store stiftsmiddellån, mulighed for tilskud eller lån af 5 % -midlerne, ydelse af udligningstilskud til den pågældende kommune, arbejdets nødvendighed, forudsigelighed e. lign.
Forrentning
Forrentningen sker fra udbetalingsdagen med opkrævning den følgende termin. Der opkræves renter, uanset at tilbagebetalingen ikke er påbegyndt.
Udbetaling af forskud
I forbindelse med lånefinansierede byggeprojekter skal der oprettes en særskilt konto i et pengeinstitut, hvor over alle ind- og udbetalinger til projektet skal foretages.
I forbindelse med godkendelse af lånet gives så vidt muligt oplysning om det forventede tidspunkt for rateudbetalingerne.
Anmodning om udbetaling af forskud sker på særlig blanket. Der kan søges om udbetaling forskudsvis i rater.
Er der henlagt midler til projektet, skal provstiudvalget tage stilling til, hvorvidt disse skal bruges først.
Forskudsvis udbetalings kan ske i takt med arbejdets færdiggørelse. Som hovedregel skal udbetaling dog ske med mindst 25 % af lånets hovedstol for lån op til 500.000 kr. (4 rater) og med mindst 20 % af lånets hovedstol for lån over 500.000 kr. (5 rater).
Er der tilknyttet rådgiver (arkitekt / ingeniør) til projektet attesterer denne sammen med formanden eller det andet tegningsberettigede medlem af menighedsrådet, at arbejdet er udført / er under udførelse, og at det ansøgte beløb kan udbetales.
Er der ikke tilknyttet rådgiver afgiver menighedsrådet erklæring om arbejdets udførelse ved underskrift af begge de tegningsberettigede medlemmer.
Efter aftale med provstiudvalget kan udbetaling også ske ved fremsendelse af attesteret kopi af faktura eller acontobegæring fra håndværker.
Aflæggelse af regnskab
Når arbejdet er afsluttet aflægges byggeregnskab endeligt. Strækker byggeperioden sig over flere år indgår regnskabet som biregnskab til kirkekassen, medmindre provstiudvalget har fastsat, at der skal aflægges særskilt regnskab.
Når byggeregnskabet er afsluttet opgøres stiftsmiddellånet. Eventuelle uforbrugte midler indgår som ekstraordinært afdrag på lånet. Mindre overfinansieringsbeløb kan tillades overført til den kirkelige kasse.
Provstiudvalget indstiller, hvorvidt et ekstraordinært afdrag skal påvirke afdrag eller låneperiode og fra hvilken termin ændringen skal have virkning.
Menighedsrådets tegningsberettigede medlemmer godkender opgørelsen med deres underskrift på en kopi af låneprofilen.
Afslag
Stiftet yder ikke lån til kassekreditter og som hovedregel ikke til almindelige driftsanskaffelser. Driftsanskaffelser må forudses i budgetterne.
I helt ekstraordinære tilfælde kan lån dog komme på tale, forudsat at det indstilles af provstiudvalget, og at der er tale om uopsættelige og uforudsigelige udgifter, fx til inventaranskaffelser, der må foretages i forbindelse med istandsættelse af tjenestebolig ved brugerskifte, og hvor brugerskiftet ikke har kunnet forudses. Som alternativ finansiering kan optagelse af lån i pengeinstitut forventes godkendt af Stiftet - ligeledes på baggrund af en indstilling fra provstiudvalget.
I henhold til Stiftsrådsbeslutning af 13. oktober 2005 kan der under visse forudsætninger og på grundlag af en begrundet indstilling fra provstiudvalget ydes lån af stiftsmidlerne til eksempelvis større maskinanskaffelser til kirkegårde.
Lån til driftsanskaffelser kan herefter i særlige tilfælde bevilges under forudsætning af, at:
- Anskaffelsen ikke kan udskydes til den kommende budgetlægning og er foranlediget af en APV
- Anskaffelsesprisen udgør minimum 100.000 kr.
- Det årlige afdrag på lånet skal udgøre mindst 20 % af kirkegårdens samlede driftsbudget i ansøgningsåret
- Kirkeskatteprocenten er 1,00 % eller derover
Der kan endvidere lægges vægt på, om økonomien i ligningsområdet er særligt belastet af udgiftstunge opgaver så som flere større kirkerestaureringer eller lignende.
Afdragsperioden fastsættes som udgangspunkt til 4 år svarende til en afskrivningssats på 25 % pr. år, dog således at det årlige afdrag normalt skal udgøre minimum 50.000 kr. (generel udlånsbetingelse).
Lån af stiftsmidlerne er projektrelaterede. Der ydes derfor ikke lån til indfrielse af eksisterende stiftsmiddellån. Derimod er der mulighed for at opnå afdragsfrihed / nedsættelse af afdrag i en periode inden for den maksimale afdragsperiode, fx til afvikling af eksisterende lån, jf. stiftsrådsbeslutning af 27. april 2006.
