Fyens Stiftsbog 2011

Anne Birgitte Reiter | Stiftsbogen 2011

I Odense Domkirke mener vi, at det er vigtigere end nogensinde, at kirken har tilbud til den, der gerne vil ind i/vide noget om troen. Fordi der er så mange, der ikke er opdraget med kristendom eller som af forskellige årsager har været væk fra den i en årrække.

Da en far til et dåbsbarn for nogle år siden spurgte, om jeg ville konfirmere ham, førte det til, at vi nu i Odense Domkirke de sidste tre år har tilbudt voksenkonfirmationsundervisning.

Vi kalder den for ”voksen-katekumenatet”, den betegnelse, man i oldkirken brugte om dåbsundervisningen. Man behøver imidlertid ikke at ville døbes eller konfirmeres for at være med. Alle der på en eller anden måde har lyst til at lære noget mere om kristendom er velkomne. Det eneste ”krav” til deltagerne er, at de har lyst til at vide mere. Det koster ikke penge at være med, kun tid (ca. en aften pr. måned).

At tale om tro og at ”gøre troen” i ritualet
Voksenkatekumenatet er et forløb, der strækker sig over et år fra sensommer til forår. Det er ikke studiekreds i traditionel forstand; det består i høj grad af samtale, hvor deltagernes egne erfaringer og spørgsmål hele tiden drages ind. Derfor er deltagerantallet også begrænset på et hold, så alle har mulighed for at blive hørt.

Som til den almindelig konfirmandundervisning hører der et antal gudstjenester med! Fordi gudstjenesten er en af grundpillerne i den kristne tro. Mindst tre gange undervejs i forløbet er deltagerne med i sognets almindelige gudstjeneste, også i planlægningen af den: Vælge salmer, uddele salmebøger og alterbrød fx. Tanken er, at det betyder meget for forståelsen, at man har ansvar og får medbestemmelse.

Den sidste af de tre gudstjenester markerer afslutningen på forløbet, og for deltagerne er der et ritual; det være sig dåb, konfirmation eller en velsignelse. Ritualer er vigtige, bl.a. fordi de gør det, de markerer, tydeligt for både krop og sind.

Der er knyttet forskellige mennesker til voksenkatekumenatet. Folk fra menigheden kommer på besøg i gruppen og snakker med om deres tro og forhold til kirken. På den måde lærer man nogle af dem, der kommer i kirken, at kende og får mulighed for at høre mange forskellige svar på de spørgsmål, man måtte have.