Fyens Stiftsbog 2011

Eva Fischer Boel | Stiftsbogen 2011

Hun mærker glæden boble indeni sig, og sommerfugle myldrer rundt i maven. Carina sidder i den smukke gamle Mercedes sammen med sine forældre, og om lidt skal hun giftes. Klokken 13 præcis ruller bilen op foran lågen ved Kølstrup Kirke. I våbenhuset mødes hun med sine tvillingepiger Ava og Smilla på to år. De skal være brudepiger sammen med deres kusiner. Så er de alle endelig klar. Dørene går op, og orgelet bruser, og oppe for enden af kirkegangen ser hun sin tilkomne. Allan. Det er et fuldstændigt magisk øjeblik! Alt er på plads og perfekt. Nu er det nu. Men så sætter Smilla i et hyl. Hun har også fået øje på Allan, og nu vil hun op til sin far. Carina smiler ved sig selv: Jorden kalder midt i dette fuldendte øjeblik.

Eftertanker
Der er nu gået ca. 1½ måned siden vielsen i Kølstrup Kirke, og vi sidder i Carinas og Allans have i Lynge i Nordsjælland, fordi de har sagt ja til, at jeg må interviewe dem om nogle af de tanker og overvejelser, de gjorde sig i forbindelse med deres bryllup. Jeg begynder med at spørge ind til frieriet.

Carina slår en latter op: Jeg blev virkelig taget med bukserne nede, for det var slet ikke, som jeg havde regnet med. Det var på min fødselsdag, og Allan gik ned efter morgenbrød, som den ene af os plejer, når den anden har fødselsdag. Så sad jeg der med strittende hår og i joggingtøj, og så friede Allan pludselig!

Allan: Egentlig skulle frieriet have foregået i Barcelona, hvor vi næsten lige havde været på det tidspunkt. Men så kunne ringene ikke nå at blive færdige. Vi bruger nemlig den samme smykkedesigner til de smykker, Carina får ved de store mærkedage. Det var vigtigt for mig, at det skulle være netop denne designer, der lavede forlovelsesringene, og det er også hende, der har lavet vores vielsesringe. Hun ved præcis hvilken stil, vi godt kan lide. Derfor måtte frieriet udskydes, til ringen var færdig. Men så blev det til gengæld på Carinas fødselsdag, og det gav også en form for rød tråd i begivenhederne, for vi mødte nemlig hinanden på min fødselsdag. Så nu er begge vore fødselsdage omdrejningspunkter for noget vigtigt i vores fælles liv.

Valg med betydning
Det var i det hele taget kendetegnende for forberedelserne til Carinas og Allans vielse, at der skulle være en historie eller betydning bag deres valg. Og personlige forhold spillede også ind. Fx var det en ven, som er designer, frisør og makeupartist, der designede Carinas brudekjole. Det var umuligt at finde en præfabrikeret kjole, der svarede til det præcise billede Carina havde af, hvordan hendes brudekjole skulle se ud. Og så var det oplagt at få vennen til designe en kjole, og den blev nøjagtig, som Carina havde drømt om. Det var også den samme ven, der satte hendes hår. På samme måde var det en veninde, sangerinden Szhirley, der sang en solo efter vielsen.
Heller ikke valg af kirke var tilfældigt. Men hvorfor blev det netop Kølstrup Kirke, når parret nu bor på Sjælland?

Allan: Det lå faktisk heller ikke i kortene helt fra starten. Jeg friede allerede i 2008, og vi begyndte at sondere det lokale terræn for kirker og festlokaliteter. En mulighed var også at vælge den kirke, hvor Carina er blevet døbt og konfirmeret, nemlig Måløv Kirke.

Carina: Det var aldrig til diskussion, at vi skulle giftes i en kirke. Kirken er som cirklen, der omkranser og rummer alle livets store begivenheder. Et hus, som samler glade og sørgelige stunder. Jeg havde ikke kendt Allan længe, før jeg sagde til ham: Jeg skal læse færdig, have børn og giftes i en kirke! Og så lå der også en klar forventning i familien om, at det skulle være en kirkelig vielse.

Allan: Men vi nåede ikke langt i vores overvejelser i retning af, hvilken kirke i området vi ville vælge, for så døde min mor pludseligt og helt uventet 24 dage efter, at jeg havde friet. Hun boede i Kølstrup, hvor jeg også er konfirmeret, og derfra blev hun bisat, og hendes gravsted er på Kølstrup Kirkegård. Derfor blev det helt naturligt, at vielsen skulle foregå her – så var det på en måde som om, mor alligevel kunne være med til vores vielse. Og efter vielsen lagde vi buketten på hendes gravsted.

Cirklen
Valget af kirke og begrundelsen herfor blev dermed et valg, der satte alle de andre nøje planlagte detaljer og valg i et større og dybere perspektiv. For kirken er, som Carina udtrykte det, ”cirklen som rummer og omslutter alle livets store begivenheder”. Her bliver vi mindet om, at på trods af alle vores bestræbelser, planer og valg så er vi, når alt kommer til alt, ikke herrer over det, der virkelig betyder noget. Men derfor har man da alligevel lov til at gøre sig tanker og planlægge vielsen omhyggeligt. Sådan som Carina og Allan gjorde. Måske er det netop sådan, at al umagen er til for at skabe den allerbedste ramme om det, Vorherre skaber: Kærligheden mellem to.