Fyens Stiftsbog 2011

Peter Christian Eriksen og Lars Toft Rasmusen | Stiftsbogen 2011

To rækker af konfirmationsklare unge bliver ført ind i kirken af deres sognepræst, mens forældre, bedsteforældre, søskende og gode venner rejser sig og vender front imod dem.

Sådan omtrent begynder en konfirmationsgudstjeneste de fleste steder, og sådan har det foregået i generationer.

Men ikke alt er ved det gamle. For eksempel spiller orglet her i Vor Frue Kirke i Nyborg på denne forårsdag i 2011 hverken Bach eller Buxtehude, men temaer fra Star Wars. Men den vigtigste forandring er måske, at konfirmanderne er begyndt at tage konfirmationen mere alvorligt end tidligere.

- Ja, det synes jeg, siger en af kirkens sognepræster, Ida Korreborg. – De konfirmander, jeg har, er alle sammen velovervejede og seriøse.

Hun mener, at det spiller en rolle, at konfirmanderne i dag selv vælger at blive konfirmeret. De begynder ikke på konfirmationsforberedelsen, bare fordi forældrene synes, at de skal gøre det. De står selv inde for det valg, de træffer.

Gud og World Trade Center
Signe Eie Eriksen er én af årets konfirmander. I en samtale med sin far, Peter, og Ida Korreborg siger hun, at det med at gå til præst var noget, hun havde bestemt sig for på forhånd: - De fleste har forberedt det i mange år.
Konfirmationsforberedelsen er dog ikke mere seriøs, end at de unge også ”kan lave pjat og være nogle barnerøve”, siger Ida Korreborg. Men så retter de alligevel ryggen og kan fornemme et brus af højtidelighed: ”Ja, vi er bare med i noget stort!”, kan hun se, at de tænker. Og sognepræsten tilføjer: - Jeg elsker konfirmationer.

Hun siger, at de vordende konfirmander godt ved, hvad det går ud på, og de vil gerne vide noget. Især når det drejer sig om noget, som de kan bruge til noget i deres eget liv.
Det kan for eksempel være etiske emner: Hvad vil det sige at være god, hvad vil det sige at være ond? Hvor kommer det onde fra? Hvad er det onde i ens liv? Hvorfor stoppede Gud ikke terrorangrebet på World Trade Center? Har vi ret til at blive rasende, vrede og forurettede over det, der sker i vores liv?
- Jeg kan godt lide ved konfirmander i dag, at de er gode til at stille kritiske spørgsmål, siger hun. – De sidder ikke bare og nikker og siger ja. De er gode til at finde en problemstilling og stille spørgsmål til lige præcis det, der er det vigtige i det her tema.

Undervisningsformen har forandret sig med tiden. Der lægges fx ikke mere så megen vægt på udenadslære og salmevers. - Hvad husker du tydeligst? vil Peter vide. Signes stærkeste indtryk var forløbet omkring påsken. Hun og de andre unge skulle optræde i rollerne som nogle af dem, der oplevede påskedagene, og interviewe hinanden. Begivenhederne blev til slut gennemgået, som blev de rapporteret i en tv-avis: ”Så stiller vi om til Golgata … ”.

Festen og gaverne
Men meget er trods alt ved det gamle. For eksempel er det stadig et krav, at konfirmanderne kan fadervor og trosbekendelsen udenad. I forbindelse med den lille andagt, der her i Nyborg hver gang afslutter undervisningen, bliver der også sunget salmer, selv om det kan være svært at få alle til at synge med.
Ifølge Signe skyldes det, at det kan føles lidt pinligt at synge sammen. Det hjælper heller ikke, at salmerne kan være svære at forstå. Så svære, at de voksne heller ikke altid forstår dem. Noget andet, der er ved det gamle, er gaverne og festen. Peter vil gerne vide, om det har indgået i beslutningen, da datteren traf sit valg om at blive konfirmeret: - Det havde da en betydning, svarer Signe.
- Men festen kunne man bare have holdt alligevel. Det at blive konfirmeret er jo også en tradition. Min familie er kristen, så hvis vi havde haft en anden tro, havde jeg nok gjort noget inden for den tro.

Tilbage til forårets konfirmationsgudstjeneste i Vor Frue Kirke i Nyborg. Stjernekrigsmusikken strømmer ud fra orglet, mens alle rejser sig. Signe og de andre i det nyudklækkede kuld af konfirmander følger – efter en nøje indstuderet koreografi - Ida Korreborg ned mellem rækkerne af feststemte familier og ud gennem tårndøren.

Stadig i procession, men nu synligt lettede, tager de to rækker af konfirmander en tur rundt om kirken, som imens tømmes for gæster. Nu stilles der om til fest.