AAA
 

Jul på SanderumgårdJul på Sanderumgård

Stiftsrådsmedlem Erik Vind | december 2011

Jul
"Dengang jeg var dreng skinnede solen altid", synger Poul Krebs på et af sine nyere albums.

Og noget lignende kan man sikkert sige om julen. Der var altid sne – dyb, dyb sne. Jeg hører til generationen som eksempelvis kan huske at drivisen skurede i siden på storbæltsfærgen dengang under ”vinterkrigen” i ‘79 osv. osv.

Men sandt er det, at julen er noget ganske særligt i barnehøjde. Højtiden kan næppe sammenlignes med andet!
-En lang forventningsfuld nedtælling
-En fælles fornemmelse i familien, i hvert fald juleaften
-Et budskab som er rimeligt til at forstå

Det er lidt af et privilegium at opleve ens børn vokse op i sit fødehjem. Derved oplever man simpelthen sin barndom én gang til. Selvom de billeder børnene danner er noget anderledes, går spændingen og forventningens glæde igen i dag. Billederne fra dengang dukker frem - sikkert flere, flere år blandet sammen, men de er der.

Den bedste Jul er nok ”i tældelampens skær”, en sammenblanding af flere Jul! Noget af det bedste var at sidde på gulvet ved komfuret og se julemaden blive lavet. Gamle Jense, der styrede køkkenet, kunne ind i mellem også fortælle historier fra Borum ved Aarhus, hvor hun kom fra. Hun var en gudsbenådet fortæller og har ofte talt mig i søvn med historier fra både 1864 og 1849. Hendes famile havde jo selv deltaget, så det hele blev meget autentisk! Ellers gjaldt det i høj grad om at hjælpe til.

Ved min mors skrivebord indrettede min søster og jeg et ”posthus” – julegaver blev pakket ind og vi slikkede frimærker til julekortene i en uendelighed. Min mor var krigsbarn og jeg tror nok, at det var derfor at hun gjorde alting selv. Jeg kan stadig blive helt svedt ved at tænke på hendes foretagsomhed. Min mor lavede selv kransene til adventspynten. Halmen blev gjort vådt i badekarret, herefter bundet og lagt til tørre. Hun klippede og klistrede, syede –stoppede og gjorde ved.

En juletradition var grisetæer i gele og mors egne medisterpølser med alle slags krydderier i. Hver år bestilte hun en kæmpe kage fra Los Angeles, enorm, fyldt med bær og nødder og så kunne den, selv med en god indsats holde til ind i februar. Vi fik også julestrømper.  Den 24. om morgenen lå der en kæmpestrømpe for enden af sengen fyldt med praktiske ting, såsom notesbog, almanak, blyanter til penal hus etc.
Det var jo skønt når man af bare spænding vågnede kl 3 om morgenen.

Der blev givet gaver til alle ansatte, det var kødpakker i landbruget, en tradition jeg i øvrigt har  holdt fast i og forskellige former for broderi og lign. til de ansatte på hovedbygningen. 

Julegudstjenesten var tung, smilene kom først frem når man sagde farvel ved udgangen. Vores præst var nemlig Dostovjevski fan, så det var virkeligt svært – selv juleaften, at se lyset dernede fra det sorte hul! 

Til middagen var min tante Kirsten og min bedstemor, som boede ved siden af, med.
De fik begge juleøl i deres risengrød, en noget besk oplevelse som de holdt meget af. Min far læste Peters Jul for os – den uendelige historie som lige passede med at opvasken blev færdig og juletræet kunne tændes.

Men julen var også de efterfølgende dage hvor huset fyldtes med onkler og tanter som jeg ikke havde set længe og man kunne lege med sine ting ved det tændte juletræ til langt hen på eftermiddagen.

Vi var mange på gården, så hvis isen var i orden kunne der dannes et helt ishockey-hold ude foran. Det var simpelthen det vildeste at løbe på skøjter rundt i kanalerne, noget vi faktisk igen har gjort de to sidste år.  

Når jeg ser tilbage var der virkelig meget kristendom i julen. På en eller anden vis hang det hele sammen, der var en indforståethed omkring højtiden. Det gælder det skrevne, det sungne – kort sagt det, man kunne møde i december måned.

Retrospekt tror jeg at det røg ud med badevandet; mine bedsteforældres generation var de sidste til at formidle og give videre! Pt står denne påstand  i relief  vedr.  hele vielsesdiskussionen, med kirken på den ene side – og menigheden, som ikke forstår hvad kirken taler om, på den anden!

De bedste ønsker om en rigtig glædelig Jul og et velsignet Nytår!  

Erik Vind med datteren, Nonni (2011)