Stiftrådsmedlem om Menighedsrådsvalg 2012

Erik Vind | 29. januar 2012

Frivilligt arbejde og det kommende menighedsrådsvalg
Inden vi ser os om starter kampagne til det kommende menighedsrådvalg. Mange gode kirkekræfter er gået sammen omkring en både provokerende og involverende kampagne. Kampagnen er blevet udformet således, at den umiddelbart tager sig ud som en forbrugerundersøgelse. Ideen er at være ”samtale –i gang-sætter” og skabe debat for at få kirkeinteresserede til at stille op. Startskudet er en annonce i Kristelig Dagblad 5. marts:

HVAD SKAL VI STILLE OP MED DEN DANSKE FOLKEKIRKE?

Kampagnen kører helt frem til valget 13. nov og for at få den til at forløbe rigtigt indbyder stiftet til en valgambassadøraften den 6. februar. Har du lyst til at sætte ekstra fokus på rekruttering op til menighedsrådsvalget, så meld dig til.  Hensigten er, som valgambassadør, at hjælpe sognene til både at finde kandidater til rådet og hjælpe de interesserede kandidater med at finde vej. 

Frivilligt arbejde breder sig over hele landet. Fra at være et storbyfænomen ses det efterhånden overalt. 4 ud af 10 danskere er med i et frivilligt fællesskab. I takt med, at nedskæringer og besparelser bliver mere synlige, giver flere og flere gerne en hånd med - gudskelov!
Der er mange fordomme og forestillinger om menighedrådets arbejde og det er rigtigt at det er alsidigt og derfor også svært definerbart. I al korthed er der jo tale om en kæmpe offentlig forvaltning som bliver håndteret stort set på frivillig basis. En indsats og set-up som ikke har sit lige andre steder i samfundet.
Men det er også rigtigt at flere og flere søger mening og dybde. Vi oplever i disse år at statens holden hånd under den enkelte – som er syg, dårlig etc. stille og roligt udhules og forsvinder. Det maner til mange tiltag ude omkring – hvor man umiddelbart kan se effekt og resultat. Vi bør derfor medvirke til en tilstrømning til dette arbejde resulterende i lokal stærk forankring og bredt netværk. 

Der foregår mange aktiviteter omkring kirken hen over året, hvor der er brug for både hjælp og opfindsomhed. Det kan være i forbindelse med babysalmesang, spagettigudstjenester og planlægning af arrangementer med kunstnere. Det kan også være hjælp med kaffebrygning til foredragsaftener og filmaftener, forberedelse til udendørsgudstjenester, ved udflugter samt besøg hos ældre. Og så er der lige højtiderne, fastelavn, påske og jul.

Der er sket meget siden det sidste menighedrådsvalg 
Mest markant er nok, at profilen på en som yder frivilligt arbejde har udviklet sig. Her er nogle karakteristikker man som ambassadør  og aktiv medlem bør have for øje:

• Den nye type er den, som gerne vil deltage i en aktivitet - men ikke nødvendigvis vil sidde med i et råd! 
• Den nye type vil gerne være med i lokale projekter, som involverer mange mennesker og som ikke tager for lang tid. Men samtidigt ser typen på menighedsrådet som en fremmed størrelse, en lukket enhed som kender reglerne og er sig selv nok.  
• De har et andet sprogbrug end de frivillige som blot møder op til en aktivitet.
• Der er også en generel forvirring omkring menighedsrådets arbejdsstruktur. Det virker voldsomt med stift, provsti og kirkeministerium, -hvem gør hvad.
• Den nye type kan ikke lide møder og kirkejargon og foretrækker det sociale netværk frem for hjemmesider.
  
  Overvejelser for menighedsrådene må derfor være:
• Vær åbne overfor den nye vælger type, byd dem velkommen
• Gør tingene enkle, gør det nemt at blive involveret  
• Vær informativ og ” klar i mælet”
• Forsøg at formidle din passion – det du brænder for 
• Få tingene til at virke uden at holde møde
  
  Nye medlemmer må ikke:
• Kede sig
• Have dårlig samvittighed at de ikke yder nok
• Have en uklar ide om hvad det går ud på
• Blive  ”Rasmus modsat” og klikkedannende

Nogle menighedsrådsmedlemmer ser en aktivitet som noget der skal overstås. De nye typer vil gerne involveres, have det sjovt og prøve at forstå kirken.

      Konklusionen op til menighedsrådvalget må være:

• Appeller bredt 
• Sæt focus på fremtiden
• Ret henvendelse til familier, ikke blot den enkelte 
• Moderniser det at være i menighedsrådet og ikke mindst hvorledes man bliver det
• Det skal være sjovt
• Udbyg det sociale netværk
• Arbejde med andre organisationer såsom byfælleskaber, mødregrupper etc.
• Få opdateret kirkens website 
• Vær skarp omkring hvorledes man kan involveres…udmøntes således at vi ikke blot skal have medlemmer, men at vi har de og de aktiviteter som kræver nogen der er gode til unge, børn, ældre, kaffebryg etc

Et andet punkt er spørgmålet om tro
Ja, du læste rigtigt! -spørgsmålet om tro slet og ret. 
Menighedsrådsarbejdet er ikke en social foranstaltning men et dynamisk trosfællesskab. Det budskab skal man have ud over kanten ifm menighedsrådsvalget –anno 2012! Det gør man ved at sætte ord på, hvorfor man selv deltager, hvad er det lige der gør, at man selv tror og føler sig velkommen i kirken. 

• Hvorfor er troen så vigtig for mig ? 
• Hvad er det lige jeg får ud af at få velsignelsen etc.

Følelser er ikke noget man normalt er go’ til at beskrive. Samtidigt skal det også kunne udtrykkes i et mundret og ligetil daglig dansk. En hjælp kan være at kigge på de visioner som menighedsrådet har skrevet for det enkelte kirkefælleskab. Hvad er succeskriteriet, hvad er det vi vil med den enkelte kirke? Alt hvad der foregår i kirken foregår ud fra denne ramme.

Det er væsentligt ifm menighedsrådsvalget at gøre sig klart at kirken er tro og diakoni og melde det klart ud. Alt for mange gange bliver kirken pakket ind i al muligt som i ligeså høj grad kunne foregå i forsamlingshuset eller i en sportshal. Det er udmærkede tiltag men ikke en platform vi skal deltage i. Vi skal i langt højere grad end hidtil bruge troen i vores markedsdsføring af kirken. Have focus på hvad der gør os unike.

Det er ikke så svært. Sig hvad du mener! Hvis du f.eks. bliver spurgt om: ”Hvor sidder troen”, så lad være med at sige: ” sådan kan man ikke spørge” – Svar: ”den sidder i mellemgulvet, det er en intuition, en mavefornemmelse som er med til at skabe min hverdag”  etc. 

Et sidste punkt omkring opmærksomhed til menighedsrådsvalget er den lokale præst. Vi har en struktur omkring kirken der gør, at kirken ikke udgøres eller ledes af dronningen? biskoppen? stiftråd? etc. 

Kirken er præsten 
Kirken er hverken dårligere eller bedre end den lokale præst. Et hvilket som helst tidspunkt hvor vi mødes i kirken, er det sammen med præsten. Menighedsrådet er ”backing koret” til præstens arbejde. Menighedsrådet skal skabe de rette forudsætninger for at præsten kan levere varen.

Hvorfor det ? –Jo, hvis præsten ikke leverer varen, kommer der ingen i kirken. Så enkelt er det. 

Det er sådan i dag, at man kæmper om den bedste ”sendetid” –tiden er knap for familien. Derfor skal kirkegangen være et rigtigt godt alternativ. Man skal have noget værdifuldt og godt med hjem. Oratorisk og indholdsmæssigt skal det virkelig fungere og vi kender jo fornemmelsen når de rette ord rammer en, at der går en prås op for en, 10 øren falder etc.

Menighedsrådets opgave er derfor også at få det bedste frem i præsten –coache om man vil.

I håbet om en god kampagne!
Erik Vind
Fyens Stiftsråd