Præsterne
Nye præster i Fyens Stift 2017

Nye præster i Fyens Stift 2017

Marianne Aagaard Skovmand

1. august

Marianne Aagaard Skovmand er ansat som sognepræst i Nyborg Pastorat. Hun siger om sit nye job:

"Jeg glæder mig til at blive en del af arbejdsfællesskabet ved den smukke gamle kirke og til fremover sammen med min familie at blive en del af Nyborg Sogn. Min mand Jens Schou, der i en årrække var docent ved Det fynske Musikkonservatorium og før det soloklarinettist i Odense Symfoniorkester, virker i dag som freelance musiker. Der er derfor meget musik i vores hjem, som nok indimellem vil forplante sig til gudstjenester og andagter. Selv har jeg været præst siden 2004 og var før det ansat som forsker og underviser ved Det teologiske Fakultet i Århus og som lærer i kristendom og fortælling ved Den frie Lærerskole, i Ollerup. Jeg har derfor med mig en bred vifte af erfaringer og dertil gå på mod, et lyst sind og dybt i mig en tro på, at gudstjenestefejringen og det kirkelige fællesskab, faldende medlemstal og ateistiske røster til trods, giver mening og kan lyse og varme ind i menneskers liv, store som små - gamle som unge. Jeg er vant til at have mange bolde i luften, holder af at smøge ærmerne op og af samarbejde med kolleger og menighedsråd.

Gudstjenestens salmesang og forkyndelse er kirkens pulsslag og altid det centrum, hvorfra de øvrige ringe breder sig. Den er aldrig præstens ansvar alene, men altid et fælles anliggende. Det fælles kan udmønte sig helt konkret fx i form af lægmandslæsninger, eller hjemmebagt alterbrød der bages på skift, prædikenværksted, hvor menigheden inddrages i diskussion af søndagens læsninger og salmeværksted, hvor nye salmer indøves. Selv holder jeg uendeligt meget af højmessen og dens form, men jeg brænder også for de mange spændende tiltag omkring liturgisk fornyelse, der sker rundt omkring for øjeblikket. Jeg er opmærksom også på den betydning anderledes strukturerede gudstjenester kan have for mennesker, som måske i mindre grad er kirkevante. 

Jeg har været præst ved flere forskellige menigheder. Min første stilling var et to måneders vikariat ved Faaborg kirke og kort herefter fik jeg stilling som kirkebogsførende sognepræst ved Havdrup kirke i Roskilde Stift, hvor jeg som nyuddannet var præst for knap 4.000 sognebørn. Jeg valgte efter nogle år at søge stilling ved Sjællands ældste grundtvigske valgmenighed Ubberup ved Kalundborg. Her var jeg præst for 600 medlemmer. Familien og jeg havde imidlertid ønske om at vende tilbage til Fyn og kom i 2012 til Stenstrup-Lunde pastorat i Svendborg Provsti. I 2015 skiftede jeg til Faaborg-Diernæs-Avernakø-Lyø pastorat, og det er her fra det skønne sydfynske jeg nu vender mig mod Nyborg.

Jeg er i sagens natur optaget af teologiske spørgsmål og har gennem mange år formidlet denne interesse i form af foredrag om teologiske emner, ikke kun i kirkelige sammenhænge, men også ved kurser under folkeuniversitetet i hele landet og ved gymnasier, seminarier og Teologisk Pædagogisk Center i Løgumkloster. Jeg har som beskikket censor ved den teologiske uddannelse ved både Aarhus og Københavns Universitet et godt indblik i, hvad der rører sig i teologiens verden. Jeg føler mig også på den baggrund godt klædt på til at indgå i samarbejde omkring kirkehøjskole, studiekredse og lignende og gør gerne opmærksom på, at jeg brænder for sådanne tiltag. Jeg udgav i januar i år bogen Mariaevangeliet på forlaget Gyldendal. Jeg arbejder for tiden, når præstegerningen tillader det, på en nyoversættelse af det Thomasevangelium som i 1945 dukkede op af ørkensandet i Ægypten."

Anders Horne Henriksen

1. august

Anders Horne Henriksen er ansat som sognepræst i Asperup-Roerslev Pastorat. Han kommer fra Helsingør Stift, hvor han har været vikar. Han siger om sit nye job: 

"Jeg ser meget frem til at begynde mit arbejde som præst i Asperup og Roerslev sogne og lære dem, som bor der, at kende. Jeg ser især frem til at være præst i to sogne, som tilsammen har en størrelse, der gør arbejdet mangfoldigt og fyldt med muligheder, men samtidig har en overskuelighed, som gør det muligt at lære indbyggerne godt at kende.

De sidste fire år jeg jeg arbejdet som i vikar i Helsingør stift. Jeg har været så forskellige steder som Holte og Herlev. Det har givet mig mange og forskelligartede erfaringer, som jeg glæder mig at bruge i mit nye embede. Det er ikke mindst vidden i arbejdet som præst jeg holder af, og den store kontaktflade.

For at gøre kristendommen nærværende og inspirerende for både dem, som kender den indgående, men også dem som måtte være ukendte med den, vil jeg arbejde på at  formidle kristendommen i dens rigdom og bredde. At formidle og inspirere ser jeg som to af mine hovedopgaver.

Selvfølgelig glæder jeg mig også til at holde gudstjeneste i de to smukke kirker. Jeg mener at i alle gudstjenester, men især højmessen, skal der dannes sammenhæng mellem menneskers følelser og deres refleksionsevne. Samspillet mellem disse to, mener jeg kan gøre, at mennesker kan få et kristeligt og dermed også bredere perspektiv på deres liv.

Jeg glæder mig særligt til at deltage i det liv, som foregår i lokalmiljøet og sognegården. Her mener jeg, at jeg har en rolle både som igangsætter og deltager på lige fod med alle andre indbyggere i sognet.

Sidst men ikke mindst, håber jeg, at i mit embede kan være et levende eksempel for det, som jeg mener er det, som holder kirken levende efter 2000 år, nemlig at tage livet alvorligt, som det er og se åbent og tolerant på samfundet, men samtidig have et livssyn, som gør en i stand til at grine og elske, simpelthen fordi alt det vi har fået for intet må bringe smilet frem.

Jeg er gift med Janni, og vi har en lille søn. Vi glæder os alle meget til at være en del af Asperup og Roerslevs traditioner og daglige liv."

Povl Götke

1. august

Povl Götke er ansat som sognepræst i Vollsmose Pastorat. Han siger om sit nye job: 

"De næste fire år er jeg ansat som lokalfinansieret sognepræst på deltid i Vollsmose. Jeg ved lidt om, hvad der venter mig, for i løbet af det sidste år har jeg i to omgange været vikarierende sognepræst på stedet.

Sammen med de øvrige præster og menighedsrådet skal jeg prøve at skabe udvikling og vækst i kirke- og gudstjenestelivet. Det glæder jeg mig til, for Vollsmose er i mine øjne et helt unikt, urbant byrum og dermed et af de mest spændende områder i Odense.

Kristendom handler om at bekæmpe fattigdom og fremme fred og fællesskab, så retfærdigheden sker fyldest. Med hensyn til det projekt er Vollsmose kirke placeret centralt i en dansk sammenhæng. Som præst glæder mig til at kæmpe kristendommens sag."

Lene Kjær Andersen

1. august 2017

Lene Carina Kjær Andersen er ansat som sognepræst i Ringe Pastorat. Hun kommer fra en stilling som sognepræst på Strynø og Langeland. Om sig selv og sit nye job siger hun: 

"Jeg er 36 år og oprindelig fra Svendborg. Jeg blev uddannet fra Aarhus Universitet i 2008, og fik efter endt studie embede ved Rudkøbing og Simmerbølle kirker på Langeland, og ikke mindst på Strynø, hvor jeg siden har boet med min familie i den smukke præstegård.

Tiden på Strynø og Langeland har været utrolig skøn og givtig, og her kunne jeg havet været i mange år endnu, men da jeg så opslaget om, at det ene embede i Ringe var ledig, vidste jeg, at jeg måtte prøve at søge. Byens størrelse tiltrak os, her var mulighed for at vores børn kunne vokse op i en mindre by, der dog stadig havde mange muligheder for fritidsaktiviteter, og ikke mindst blev vi tiltrukket af en meget aktiv kirke, med aktiviteter fra babysalmesang til ældreeftermiddage, og meget midt imellem, med kor og koncerter og med en stor og engageret menighed.

Fra første opringning til menighedsrådsformand, præst og provst mødte jeg en utrolig åbenhed og imødekommenhed, og ligeledes senere fra resten af menighedsrådet og personalet. Jeg glæder mig til at samarbejdet i og udenfor kirken, og ikke mindst glæder jeg mig til at lære Ringe at kende, dens indbyggere, dens foreninger og aktiviteter.

Med mig bringer jeg 8 års erfaring som præst, og dermed en bred erfaring indenfor præstearbejdet, men det er vigtigt for mig at pointere, at jeg først og fremmest stikker en finger i jorden, hvor jeg er kommet til et nyt sted, til en ny kirke, og mærker efter hvad det er for et sted og kirke, der er der. Efterhånden vil jeg forhåbentlig finde min plads, og bidrage til at Ringe forsat har en aktiv kirke med en balancegang imellem traditioner og fornyelse.

Henover sommeren skal vi begynde at lære byen at kende, for jeg kommer ikke alene til Ringe. Med mig bringer jeg min store familie. Den består af Claus, som jeg har været gift med siden 2004, Claus arbejder som It-konsulent hos et landinspektørfirma i Odense. Claus og jeg har sammen 12-årige Markus, 11-årige Rebekka og 9-årige Laurits, som begynder på samme skole nær vores nye hjem, og vores 2 små børn, 4-årige Frederikke og 3-årige Karl skal i børnehave." 

Karen Frendø Ebbesen

1. juli

Karen Frendø Ebbesen er ansat i stillingen som sognepræst i Hjallese pastorat. Hun kommer fra en stilling som konstitueret sognepræst i Hannerup kirke i Fredericia. Hun siger om sit nye job:

"Jeg har den store glæde at få lov at være præst i Hjallese og Højby kirker fra d. 1. juli 2017

Jeg glæder mig til først og fremmest at lære kirkerne og menneskene i dem godt at kende. Jeg glæder mig til at holde gudstjenester og til at blive en del af to spændende sogne med mange forskellige arbejdsopgaver og aktiviteter. Og så glæder jeg mig over at blive en del af et stort og godt arbejdsfællesskab med mine præstekolleger, menighedsrådsmedlemmer og kirkens øvrige medarbejdere og frivillige.

I én af de salmer, vi sang ved min prøveprædiken, sang vi, at ”Kirken den er et gammelt hus”. Og det er helt rigtigt, uanset om kirkebygningen i sig selv er ny eller gammel. For kirken er bærer af tradition og tro, den er et helt særligt sted, hvor mennesker har delt glæde, sorg og håb igennem århundreder, ja, årtusinder. Og det er vigtigt at huske på, at vi skal bevare tradition og kontinuitet i kirken. Men det er lige så vigtigt at både gudstjenesten og kirkelivet aldrig stivner. Vi er Guds hus og kirke nu, bygget af levende stene, lyder det senere i salmen. Og Kirkens – og dermed vores – vigtigste opgave er at bære den kristne tro ind i nutiden, så den bliver levende for mennesker idag, både i kirkeliv og gudstjenesteliv. Det vil jeg meget gerne være med til.

Jeg brænder for kirke og fællesskab, for højmesser og højskolesang, konfirmander og kirkekaffe – kort sagt, jeg brænder for at være præst. Jeg glæder mig over at være landet godt i den fynske muld med min familie, og jeg glæder mig til at være præst i Hjallese og Højby sogne.

Om mig selv kan kort siges, at jeg er 32 år og uddannet i Aarhus. Jeg er opvokset på Mors og har mine rødder i det midtjyske. Jeg er gift med Morten og vi har to børn, Alfred og Karla."

Niels Brostrøm Overgaard

15. juni

Niels Brostrøm Overgaard er ansat i stillingen som sognepræst i Vester Skerninge-Ulbølle-Hundstrup Pastorat.  Han kommer fra en stilling som sognepræst i Marslev-Birkende Pastorat. Han siger om sit nye job:

"Det at blive kaldet til et præstembede er en stor glæde, for det er på samme tid en ære for mig og en tillidserklæring fra menigheden. Det varmer i hjertet, og jeg synes det er svært at finde de helt rigtige ord for det.
Her i december fyldte jeg 50 år, og i den forbindelse traf jeg en beslutning. Jeg ville gerne prøve at begynde på en frisk et helt nyt sted. Og sådan bliver det.
Hvis man kan tale om, at vi præster indtræder i vore embeder med hver vores ”præsteprofil”, så vil jeg her blot nævne et par af de områder, jeg lægger vægt på som sognepræst:

1) Folkekirken møder modstand fra flere sider og mange melder sig ud. Derfor påhviler det i høj grad kirken at sørge for, at kendskabet til kristendommen, Folkekirken og evangeliets budskab når frem til så mange samfundsgrupper som muligt. Højmessen betyder meget for mig. Dens sproglige, traditionsrige og begrebsmæssige univers er en guldgrube. Den er som et hjem eller en sikker havn for mig og for mange andre. Men ikke alle har det samme kendskab til og den samme fortrolighed med højmessen. Derfor er det vigtigt også at give plads til gudstjenester i mere alment tilgængelige former – såvel liturgisk som sprogligt – så ikke-kirkevante deltagere ved disse gudstjenester hen ad vejen også får lyst til at komme til højmesserne. Som evanglisk-luthersk kirke har vi en forpligtelse til at holde liv i Martin Luthers egne mærkesager; ikke mindst at holde gudstjenester, som folk kan forstå og får noget ud af.

2) De små er kirkens fremtid. Og de kan have stor glæde af kirken og fællesskabet. Derfor har jeg også fokuseret en del på børn og unge i forhold til gudstjenester, arrangementer og kirkelig undervisning. De seneste 10 år har jeg inddraget musik og religionspædagogik i mit kirkelige arbejde, og har i en årrække siddet i religionspædagogisk udvalg i Fyens stift, hvor vi fungerede som initiativtagere og idébank med det formål at styrke og udbrede varierende og spændende kirkelige undervisningsformer – især for børn og unge, minikonfirmander og i forbindelse med konfirmationsforberedelse. For eksempel har jeg skrevet en del salmemelodier, salmer og mindre musicals for børn og unge, som kan bruges på bestemte tider af året, til særlige målgrupper eller ved særlige lejligheder.

Det er mit ønske, at jeg som ny sognepræst i Vester Skerninge, Ulbølle og Hundstrup vil gøre nytte og gavn med de erfaringer, jeg bringer med mig. Nogle af mine vigtigste opgaver her i det første års tid vil blive at sætte mig grundigt ind i lokalområdet, det kirkelige liv og de eksisterende kirkelige traditioner i sogne og kirker. Jeg ved, hvor utrolig meget det betyder at bevare og støtte lokale og betydningsfulde traditioner.
Jeg glæder mig til gudstjenesterne. Jeg glæder mig til mange fornøjelige og lærerige kirkelige arrangementer, og jeg glæder mig til samarbejdet med menighedsrådet, kirkepersonalet og mine nye præstekolleger."

Rebecca Maria Aagaard-Poulsen

1. juni 2017

Rebecca Maria Aagaard-Poulsen er ansat i stillingen som sognepræst i Tved Pastorat. Hun kommer fra en stilling som sognepræst på Sydlangeland. Hun siger om sit nye job: 

”Det er en meget ambivalent følelse, man sidder med, når man forlader noget, man har været glad for, og som i den grad har været med til at udvikle én som præst og som menneske. Min tid som sognepræst på Sydlangeland har været et godt og vigtigt kapitel i mit liv, hvor de kreative tilgange til kristendommen har fyldt en stor del af mit arbejde, og jeg har været enormt glad for at have oplevet det med. Men alting har en tid, og nu åbner der sig et nyt kapitel for mig, som jeg er meget spændt på - og som jeg glæder mig til.

Som præst har jeg efterhånden erfaret, at det er vigtigt, at kende sit lokalsamfund godt, før man sætter for mange skibe i søen, men når man lærer sit lokalsamfund at kende, forstår behovet og kender omgivelserne, så kan der virkelig skabes anderledes og nye spændende tilgange til kristendommen i fællesskab. Derfor glæder jeg mig enormt meget til at lære Tved kirke, menighedsråd og sognebørn at kende og i fællesskab finde ud af, hvad der skal foregå i kirken. Jeg ser frem til at være med til at bakke op om de allerede meget gode tiltag, der er sat i gang og med tiden se, hvad jeg så kan supplere med.

Både i mit virke som præst i Køge og på Langland har børne- og ungdomsområdet været noget, jeg har haft fokus på og arbejdet meget med. Alt fra børnegudstjenester, ungdomsgudstjenester og meditation i børnehøjde er noget, jeg håber at kunne arbejde videre med - og så er det jo skønt, at Tved er en by med mange familier og børn i alle aldre.  Også sorggrupper og sjælesorgssamtaler er noget jeg har vægtet højt i mit tidligere embede  og givet mig god tid til - og som jeg ligeledes håber at få endnu mere erfaring med i Tved.

Om mig selv kan kort siges, at jeg er opvokset i Odense og har læst teologi på Københavns Universitet.

Jeg starter som sognepræst i Tved i juni måned og flytter i den forbindelse ind på præstegården med mine tvillingepiger Xenia og Filippa på snart 9 år. Vi glæder os alle til at starte et nyt og spændende kapitel på Sydfyn”.

Peter Ulrik Jensen

15. maj 2017

Peter Ulrik Jensen er ansat som sognepræst i Sdr. Højrup-Årslev Pastorat. Han siger om sit nye job: 

"Den første januar i år begyndte jeg som vikar Sdr. Højrup-Årslev Pastorat, mit femte vikariat indenfor nogle år. Jeg blev glad for stedet, og nu er det faldet sådan ud, at jeg fra midt i maj skal være ny fast sognepræst. Jeg havde hele tiden forestillet mig, at det var på Sjælland jeg skulle slå mig ned, men nu er det altså Fynbo jeg skal være.

Årslev og Sønder Højrup er forskellige sogne med hver sin tradition, men de ligger geografisk tæt og samarbejder på flere områder. Det bliver spændende at lære stederne bedre at kende og se, hvad der er muligt at styrke eller udvikle. Personligt vil jeg gerne udvikle hverdagsgudstjenester for børnefamilier og andagtssøgende, og et tilbud om voksenundervisning i praktisk kristendom.

Jeg er uddannet fra Aarhus Universitet og Pastoralseminarium i 2000 og var sognepræst i Roskilde i nogle år. Derefter valgte jeg at søge udenfor kirken efter andre typer arbejde. En årrække var jeg akademisk medarbejder og coach hos erhvervspsykologer i København, en periode arbejdede jeg med teater, og endelig har jeg været engageret i ikke-voldelig kommunikation og konfliktløsning, bla i Israel-Palæstina. De seneste 4-5 år har jeg haft kortere og længere vikariater som præst, alt imens jeg har søgt faste stillinger.

De sidste år har jeg flyttet meget, og nu ser jeg frem til at slå mig ned og virke i det faste embede her i Årslev og Sdr Højrup. Jeg glæder mig til at få form og rutine i arbejdet, udvikle min forkyndelse, og komme i gang med den almene efteruddannelse i retning af sjælesorg.

Jeg er optaget af Bjergprædikenen og andre steder, hvor Jesus giver praktisk-etisk undervisning. Hvad sker der, når vi forsøger konsekvent at lade være med at dømme? Når dom aldrig rettes mod væren og fællesskab, men altid kun handler om at vurdere strategier, værdier og tankesystemer som forudsætning for handling? Og når vi forsøger at praktisere dét, hvordan opleves det så at være til? Bringer det os nærmere erfaringen af Guds rige, den vedvarende bevægelse af liv og skabelse i os og mellem os? Og hvordan virker det at bestræbe sig på ikke at dømme sammen med evangeliets forkyndelse af, at Guds rige jo allerede er nær, før vi overhovedet begynder at bestræbe os på noget?"

Jørgen Samsing Bendixen

1. maj 2017

Jørgen Samsing Bendixen er ansat som sognepræst i Vor Frue Pastorat i Fyens Stift.  Han kommer fra en stilling som sognepræst ved Køng og Glamsbjerg Kirker. Om sit nye job siger han:

"I mine snart sytten år som præst har jeg skiftet embede to gange. Jeg var først i Vendsyssel i Hou og Hals. Hals ligger, hvor Limfjorden løber ud i Kattegat. Efter seks et halv år fik jeg embede her på Fyn i det, der nu hedder Glamsbjerg Sogn med to kirker i, Køng og i Glamsbjerg.

Nu skal jeg være præst i Odenses ældste kirke, Vor Frue, Odense midtby, nabo til politigården, i et sogn, hvor rigtig mange er studerende og langt størstedelen bor alene. Hvad jeg tager med mig fra tidligere er erfaring, men også den viden, at nok har jeg mine tanker omkring det at være præst, alligevel er det mødet med de mennesker og menigheden i mit nye sogn, der former mig.

I mit virke er jeg hidtil i høj grad blevet formet i mødet med enkelte mennesker, med menigheden, menighedsråd og medarbejdere og med samarbejdspartnere af forskellig slags. Det er min første tanke omkring det at skulle være præst i byen: I min bagage har jeg en teologisk uddannelse og en række erfaringer fra præstearbejde. Men i mødet med det nye vil jeg også blive formet af det sogn, hvor jeg nu skal være præst.

Jeg føler mig usædvanlig privilegeret. Jeg har forladt et embede, jeg har været glad i, og skal begynde i et nyt, der giver mig en række nye udfordringer. Det er et stort skifte. Glamsbjerg med de mange skoler er ikke et landsogn, men er i kirkelig henseende struktureret som et sådant. Jeg mødes i Vor Frue af en for mig ny kultur bestående af præstekollega, sammenhængende kirke og sognegård i nogle fantastiske rammer og med kordegn, kirketjener og organist, medarbejdere til at arbejde med babysalmesang og minikonfirmander, og en stor grad af frivillighed, først og fremmest udsprunget af et aktivt menighedsråd. Og det er ikke bare det kirkelige, der er anderledes, det er så sandelig stedet, her i midten af det gamle Odense, hvor der i disse år bygges og skabes nye muligheder, og så med alt det hyggelige, Odense Å, de gamle gader med brosten, for ikke at sige de gamle huse. Og et kvarter, hvor man kan overraskes over antallet af værtshuse og frisører.

Der er mange sider af præstearbejdet, der har optaget mig og vil gøre det i fremtiden. Folkekirken er dybt forankret i det danske samfund. Det ses i medlemstallet, og det ses i grundloven, som netop giver Den evangelisk-lutherske kirke en særstatus. Der skal vedvarende arbejdes for dette gode forhold kirke og folk. Jeg har i mit hidtidige virke været optaget af dette at bygge bro. Det har været gjort ved altid at søge samarbejdspartnere, som ville det gode samarbejde med deres lokale kirke. En journalist gjorde mig for ganske nylig opmærksom på, at det var noget man alene kunne i de mindre lokalsamfund, hvor man havde borgerforeninger og lignende. Jeg tror og håber ikke, at hun har ret. Det vil også optage mig i Odenses midtby, hvor jeg nu skal have mit virke. Kirken må aldrig lukke sig om sig selv, tværtimod skal den åbne sig ud imod den verden og de mennesker, den skal være kirke for."

Kirstine Hansen

1. maj 2017

Kirstine Hansen er ansat som studenterpræst ved University College Lillebælt og natkirkepræst ved Natkirken i Sankt Knuds pastorat. Stillingen er 55% studenterpræst og 45% natkirkepræst. Hun kommer fra et job, som sognepræst i Vejle. Hun siger om sit nye job:

""Vær nærværende! Og ærlig! Alt andet vil du miste din faglighed og den dyrebare kontakt på!"

Ordene har jeg fra Christian Højlund.

Det var de ord, jeg indledte min ansøgning med, fordi de indrammer det, jeg bestræber mig på i mit præstearbejde, det som jeg ser som det væsentlige i enhver samtale, og det som jeg gennem erfaring igen og igen bekræftes i: at samtaler må finde sted i det rum, hvor der er tillid og et aktivt lyttende nærvær, for at samtalen har mulighed for at lykkes.

Jeg glæder mig over det pivilegie, jeg har fået med denne stilling, at få mulighed for at arbejde både med sjælesorg på en stor og dynamisk uddannelsesinstitution som UCL, og muligheden for at være medskaber på en velfunderet og velfungerende natkirke.

Begge fagområder har min store interesse, og i min optik har vi som folkekirke en forpligtelse til, at komme folk i møde, også de mange der ikke vælger højmessen søndag formiddag. Det tænker jeg denne kombinationsstilling giver en god mulighed for.

Jeg er gift og har to piger på 9 og 13 år.

Jeg ser frem til at engagere mig såvel på UCL som natkirken, i en åben og ligeværdig dialog uanset om det er: studerende, undervisere, menigheden, frivillige, menighedsråd eller præstekollegaer." 

Povl Götke

1. april 2017 

Povl Götke er ansat som fængselspræst  i Statsfængslet Søbysøgaard. Stillingen er en deltidsstilling på 50 procent. Han siger om sit nye job: 

"Jeg glæder mig til at begynde som præst for statsfængslet Søbysøgård, for jeg er sikker på, at både indsatte og ansatte kan lære mig en masse om, hvad det vil sige at være menneske, og hvad kristendommen har at betyde i den sammenhæng.

Som bekendt handler kristendommen om frelse. Frelse betyder fri hals, altså frihed. Når vi som kristne hele tiden taler om frihed skyldes det, at vi som mennesker ikke har den. Vi er ufri. Vi er slaver af penge og forbrug, vi er hæmmet af skam og skyld, vi er fanger af et misbrug og/eller et dysfunktionelt familieliv. Men tit og ofte er ufriheden alligevel skjult for os, og vi tillægger os selv og hinanden en langt større handlefrihed, end vi egentlig har.

På Søbysøgård derimod er ufriheden helt konkret og til at føle på. Derfor tror jeg, at der er en forbindelse mellem et menneskeligt grundvilkår og det kristne budskab, som kommer til at træde frem for mig med en kraft, som jeg ikke tidligere har oplevet. 

Omvendt håber jeg naturligvis også, at jeg som præst kan være en ressource for indsatte og ansatte på Søbysøgård. Kristeligt anskuet går tiden jo ikke bare, den kommer altid et sted fra, og den er altid på vej et sted hen. Lige nu lever vi for eksempel i en periode, hvor vi har forladt julen og er på vej mod påsken. Og så er det påske! Og derefter forlader vi påsken og bevæger os hen mod pinsen. Og så er det pinse! Og så hopper vi lidt på stedet, mens vi nyder sommeren, høsten og frugten af vores arbejde, og så begynder indflyvningen til julen. Og så er det jul igen!

Kristendommen giver altså tiden retning og fylde, så den ikke bare er tom og går. For alle i det danske samfund, hvor de kristne højtider strukturerer årets gang, går tiden et sted hen. Kristendommen er med andre ord en fælles rytme, som bygger bro mellem at være inden for og uden for fængselsmurene.

Efter jeg har fået stillingen som fængselspræst på Søbysøgård har det slået mig med forundring, hvor stor en rolle frihedsberøvelse egentlig spiller i vores kristne tradition: Jesus var frihedsberøvet, Paulus var frihedsberøvet, Luther var frihedsberøvet, Grundtvig var frihedsberøvet. Om vi er indsatte eller ansatte, udsatte eller afsatte – eller hvad vi nu kan være -, så er frihedsberøvelse tilsyneladende et menneskeligt grundvilkår. Derfor er det kristne budskab om en åndelig dimension, hvor friheden hersker, afgørende for at finde den fred, som er frihedens følgesvend."  

Christian Rubech Hartmeyer-Dinesen

Den 1. januar 2017

Christian Rubech Hartmeyer-Dinesen er ansat som sognepræst i stillingen som sognepræst i Gudbjerg og Bregninge Pastorater. Han siger om sig selv: 

“Jeg kan dårligt beskrive de sommerfugle, der gik igennem min krop, da jeg en tirsdag aften modtog opkaldet om, at jeg var blevet indstillet til stillingen som sognepræst i Gudbjerg og Bregninge. Forinden havde jeg prøveprædiket for menighedsrådene og været nede at se præstegården og omgivelserne, og både min mand og jeg var solgt. Det her var en perle i det sydfynske, tænkte vi - et sted, som vi kun kunne drømme om. Men nogle gange går drømme tilsyneladende i opfyldelse! 

Jeg er gift med Sigurd Rubech Hartmeyer-Dinesen, der er ansat i en kreativ stilling hos LEGO. Jeg er oprindelig fra Sydlangeland, men har gået på Haahrs Skole i Svendborg og er student fra Svendborg Gymnasium og HF. Jeg kender derfor området, som jeg nu skal tjene i, godt - men jeg glæder mig meget til at lære mine menigheder bedre at kende. 

Før jeg begyndte at læse teologi, læste jeg bl.a. en bachelor i jura, hvor jeg arbejdede i flere forsikningsselskaber og banker. Det gik dog op for mig, at det ikke var jurist-vejen, jeg ville bruge mit liv på - jeg følte mig kaldet til at være præst, og jeg skiftede derfor spor. Jeg blev derfor teologisk kandidat fra Københavns Universitet i sommers, og jeg har under min studietid benyttet mig af de mange muligheder for udveksling, som universitetsstuderende har. Jeg har således læst i Israel, Sverige, Grækenland og senest opholdt mig i Rom, hvor jeg skrev mit speciale på Det Danske Institut for Videnskab og Kunst i Rom. 

Jeg ser det som en af mine fornemmeste opgaver at være en synlig og imødekommende præst, der i et nutidigt og nærværende sprog udlægger evangeliet. Jeg ser frem til at møde jer alle! “

Anita Bjertrup Hennild 

Den 1. januar 2017

Anita Bjertrup Hennild er ansat i stillingen som sognepræst i Bolbro og Hans Tausens Pastorater. Hun siger om sig selv: 

"Jeg er 27 år gammel, født og opvokset i en lille by i Sydjylland. Jeg er klassisk sproglig student fra Ribe Katedralskole og efter et år som Au pair i Luxemburg, flyttede jeg til København for at studere teologi. Her boede jeg de næste 8 år af mit liv, fandt min dejlige mand, vi blev gift og fik vores første datter.

For 1 ½ år siden rykkede vi teltpælene op og flyttede til Odense, da min mand Jonas blev ansat som sognepræst i Munkebjerg Kirke. Fra vores kontor i kælderen på Hjortebjergvej skrev jeg mit speciale i kirkehistorie om ‛den antinomistiske strid i England i begyndelsen af det 17. århundrede’. Herefter gik jeg på Pastoralseminariet i København i 5 måneder, hvilket jeg afsluttede d.10/6-16. Et par måneder efter dette kom vores anden datter til verden og jeg har siden da været på barsel, men den 1/1-17 giver jeg barselsstafetten videre til min mand.

Jeg brænder for det kirkelige arbejde med børn og unge, men det er vigtigt for mig, at være hele sognets præst, og jeg vil derfor være at finde til alle kirkens forskellige arrangementer. En af mine visioner i forhold til sognets unge er, at få dem engageret i menighedslivet, give dem medejerskab i kirken og vise dem at kirken også er et sted for dem."