Bøger
Rodskud

Rodskud

"Kan det virkeligt passe, at kirken er så usynlig, at der slet ikke er forventninger til, at den er eller vil komme på banen?" Sådan skriver Vita Andreasen i denne anmeldelse af en ny bog om lokale fællesskaber  

Af: Vita Andreasen, konsulent for Kirken på landet i Fyens Stift, sognepræst ved ”De 4 kirker”: Føns, Ørslev, Udby og Husby.

Titel: Rodskud – Venligboere, nærvarme og trivselstanter – hvordan lokale fællesskaber genskaber velfærden. 

Forfattere: Johannes Lundsfryd, Vibe Klarup og Jacob Bundsgaaard.

Forlag: Gyldendal, 2017

Der er grund til at ønske bogen velkommen som et væsentlig indspark i den offentlige debat om borgerinvolvering, lokale initiativer og visioner om en fælles fremtid med engageret og menneskevarm velfærd.

De tre forfattere er kendte debattører: Jacob Bundsgaard, som borgmester i Århus, Vibe Klarup, formand for Frivilligrådet og yderst aktiv på det social politiske område og Johannes Lundsfryd som socialdemokratisk byrådsmedlem i Middelfart kommune. Deres anliggende er at pege på, at en tiltrængt fornyelse ikke ser ud til at komme fra Christiansborg og de politiske partier, tværtimod er det civilsamfundet, der opruster, og det er et oprør fra neden, vi skal sætte vores lid til efter deres opfattelse.

En række såkaldte ”rodskud”, deraf titlen på bogen, popper up alle vegne: for en lokal læser er det interessant at se, at Nærvarme projektet fra Føns nævnes et par gange i bogen, projektet hvor en gruppe borgere for et par år siden skabte et lokalt bæredygtigt/grønt nærvarme værk.

Af mere landskendte og globale bevægelser nævnes: Venligboerne, ”Stop spild af mad”, Folkebevægelsen mod ensomhed.  Det begynder ofte som et initiativ fra en enkeltperson, og via sociale netværk mobiliseres i 10.000 - vis af borgere på ganske kort tid.

På bogens 174 sider argumenteres der via en række konkrete eksempler for, at fornyelse er nødvendig her og nu, at den vil komme fra pionerkommuner, der blive powerhouses for fællesskabelse mellem lokalpolitikere, borgere og bevægelser og via alliancer med ligesindede. Forfatterne vælger bevidst begrebet fællesskabelse som politisk idé vel at mærke fra ”fra neden”, i modsætning til samskabelse som de mistænker for at være blevet endnu et styringsredskab fra ”oven”. De har øje for ”forandringer under radaren”, og de giver plads til den engagerende samfundsborgers modstand mod de faktiske forhold.

Til tider bliver bogen lidt teknisk og fakta tung, men som helhed er den letlæst, velargumenterende med relevante eksempler, og hele vejen er den meget optimistisk, af og til kunne man fristes til at sige for optimistisk, for er vi ikke ilde faren, hvis de statslige aktører, Christiansborg politikerne er så blinde for løsninger på landets og verdens komplekse problemstillinger, som bogen hævder?

Bogen tager netop afsæt i de komplekse problemer, som vi står overfor, og forfatterne oplister en række forhold: klimaforandringer og bæredygtighed, ”jorden har feber” skriver de, vi har et samfund, der tilsyneladende ”skaber” så megen psykisk sygdom blandt dets borgere, at der inden for få år vil være mellem 700 – 800.000 borgere med psykiske problemer, velfærdsinstitutionerne er trængt, flygtningestrømme når til Europa og urbaniseringen skaber problemer både i byerne og på landet. ”Vækstmotoren hoster”, slår de fast med afsæt i statistisk materiale. De rigeste bliver rigere, den rigeste 1 % ejer næsten en fjerdedel af formuen i Danmark, de 10  % rigeste ejer mere end to tredjedele af formuen i Danmark,  de resterende 90 % af befolkningen har haft et fald i formuen på 40.000 kr. netto i løbet af de sidste ti år.

Christiansborg politikerne står i stampe i det politiske spil, det nye og interessante er ifølge forfatterne, at løsningerne kommer nedefra fra progressive borgere og bevægelser. Kommunerne bliver powerhouses for de mange nye tiltag, i en fælles-skabelse bliver der skabt nye dynamiske og bæredygtige løsninger. Globalt har byerne fundet sammen i organisationer som R20 og C¤0, der rummer de 20 mest betydningsfulde regioner og de 40 mest ambitiøse byer i verden. I disse fora forsøger man at finde løsninger, som stater ikke magter at finde. En borgmesterbevægelse er ved at tage form. Der er brug for politisk lederskab.

Set med kirken på landet briller, så er det tankevækkende, at kirken kun en enkelt eller to gange nævnes i bogen som aktør i dette nye forandringsbillede. Hvad med kirkens diakonale rolle? Hvad med kirken som ressource i forandringsprocesser i landsbyerne på landet? Hvad med kirkens evne til empowerment -  myndiggørelse af folket? Og hvad med kirkens rolle som talsfolk for de svageste, kirkens advocacy forpligtelse? Vores verden står overfor komplekse udfordringer, der er brug for myndige borgere og politikere, der tør vise nye veje til videreudvikling af den velfærd, det gode liv, som vi alle sætter pris på.

Bogen ”Rodskud” spejler denne komplekse virkelighed, som vi lever i lige nu, og den kan i høj grad læses som en invitation til alle gode kræfter om at komme på banen. Kan det virkeligt passe, at kirken er så usynlig, at der slet ikke er forventninger til, at den er eller vil komme på banen? 

Vita Andreasen,  maj 2017 


Forsiden af bogen Rodskud