Klingenberg 2
5000 Odense C
Tlf.: 66123024
Fax: 66123524
kmfyn(at)km.dk

Attentaterne i Norge, som har kostet mindst 93 mennesker livet, har bragt Norge og resten af verdenen i chok.
Netop i dag og de kommende dage vil biskop Kresten Drejergaards kollekt Bøn i meningsløsheden og nordmanden Svein Ellingsens salme Midt i alt det meningsløse give både mening og trøst.
Bøn i meningsløsheden
Almægtige Gud, himmelske Fader,
du som har sendt din søn til verden
og ladet ham blive et menneske blandt mennesker
for at han her i denne verden kan have vilkår som os
og dele al vor angst og sorg under ondskab og elendighed.
Giv os i dag og alle dage indtil verdens ende,
at vi kan høre hans ord
og deri finde trøst for al usikkerhed og fortvivlelse.
Gør os faste i troen på evangeliet om din søn og hans rige,
når denne verden rystes og den ufattelige ondskab truer os.
Forbarm dig over alle dem,
som nu lider under menneskers onde anslag.
Dæm op for vore egne lidenskaber
og bevar os for blind hævngerrighed.
Hold din beskærmende hånd
over folk og regeringer og al lovlig øvrighed
i vort land og i alle lande.
Lad os altid og i al vor færd blive vejledt af dit hellige ord!
Og lad den dag komme,
da alle fjender af dig og dit ord
er underlagt din barmhjertige og nådefulde dom
ved din søn Jesus Kristus, vor Herre,
som med dig lever og råder i Helligånds enhed,
én sand Gud fra evighed og til evighed!
Amen!
1. Midt i alt det meningsløse,
som vi møder her på jorden,
bliver hjertets skrig til bøn.
Gud, vi råber: Om du findes,
find os, red os, når vi synker
i vort eget tomhedsmørke.
2. Kom vort sprængte liv i møde!
Lad os i vor trængsel mærke:
Under alle dyb er du.
Lad os gribe dine løfter:
Ingen magt skal kunne skille
os fra kærlighedens almagt.
3. Skønt et ubesvaret »Hvorfor«
stadig dirrer i vort hjerte,
beder vi dig: Giv os tro,
tro på dig, som kæmper med os,
fyldt af kærlighed, i nærkamp
med det ondes magt i verden.
4. Om vi sejrer eller synker,
skal vort svage liv dog bæres
gennem liv og gennem død.
Gud, vi råber: Du, som findes,
find os, red os, lad din nærhed
blive lys i tvivlens mørke.
Svein Ellingsen
Barmhjertige Gud
af Ester Larsen