Kronikker om reformationen
Nyheder

Det vigtige er,
at folk synger

Tekst: Povl Chr. Balslev, organist, komponist, forfatter og foredragsholder
Her kan du downloade to gratis hæfter med igangsættende undervisningsmateriale for børn og unge 

Povl Christian Balslev er organist ved Vor Frue Kirke i Svendborg

”Tal til mig, og vi er medmennesker – syng, og vi er brødre og søstre”. Sådan siger en gammel filosof.  At synge sammen skaber en særlig samhørighed mellem mennesker. Filosoffen kendte ikke til den fællessang, som vi har kendt den siden reformationen, men ordene rammer det centrale i det at synge sammen. Fællessangen er netop et af de mest centrale punkter i Luthers reformation af kirken, og han har derfor både direkte og indirekte sat sit præg på dansk fællessang - såvel til kirkebrug som til husbehov.

Først da Luther kom til og reformerede, blev gudstjenesten forståelig, og menigheden blev aktiv, idet salmerne blev oversat fra latin til modersmålet. Herudover tog Luther folkets populære sange og melodier fra ”gader og stræder” og førte dem ind i kirken og gjorde dem til salmer. Da de allerede var kendte kunne alle nu være aktive deltagere i en gudstjeneste og ikke blot se passivt til, når koret sang. Dette er nok en sandhed med modifikationer, for Luther var faktisk meget kritisk i forhold til musikken. Han valgte således altid melodier som understøttede teksten. Gamle pilgrimsviser eller sågar Maria-viser ligesom helt nyskrevne melodier af blandt andet J. Walther gled ind og fornyede repertoiret. Det altafgørende var, at toner og sprog skulle passe til hinanden. En ting kan der ikke være tvivl om – gudstjenesten var på Luthers tid gennemmusikalsk - ligesom Luther selv. ”Nattergalen fra Wittenberg”, som han kaldtes, fik da også hjælp af to ”syngemestre”, det vil sige professionelle og højtuddannede musikere, da han i 1525 skulle udforme en liturgi for gudstjenesten på modersmålet.

I året, hvor vi fejrer Luther og 500-året for reformationens begyndelse mange steder over det ganske land, er det interessant at se, hvilket fokus, der netop er på salmesangen og dennes fornyelse i disse år. Der skrives nye salmer som, om ikke ”aldrig før”, så i hvert fald  som der ikke har været gjort det i mange år.  Det er måske nok for store ord at kalde det en ny reformation på salmefronten, men interessant er det, at vi i dag står med de samme spørgsmål som for 500 år siden. Er salmerne folkelige? – er melodierne? – og hvor meget sammenhæng er der mellem musikken på dagens ”gader og stræder” og musikken i kirken. Mon ikke svaret i høj grad ligner det, som Luther gav? Salmerne skal være sangbare og der skal være en klar forbindelse mellem ord og toner, mellem sprog og musik –  det være sig både, når det gælder den allerede tilgængelige musik og den nyskrevne musik. For det vigtige er, at folk synger. Her skriver Luther flere steder blandt andet i sin fortale ”Derfor” om det særlige ansvar for, at også de unge synger. Ungdommen skal ”opdrages udi Musica oc andre gode Konster”, skriver han, og han fortsætter med at forklare, at netop evangeliet forklares og indplantes i de unge ved salmesang.

Heldigvis foregår der i øjeblikket meget på den ”sanglige front”, når det gælder børn og unge.

Der er igen fokus på, hvor vigtigt det er at få lært et bredt udsnit af sange, som kan følge en hele livet igennem. Sangene skal indpodes i en tidlig alder. Her er det også vigtigt at få kendskab til traditionen omkring salmerne. Det er oplagt netop at have fokus på dette i jubilæumsåret 2017.

Jeg har det sidste halvandet år siddet i en særlig arbejdsgruppe under Fyns Stift, der arbejder med netop formidling af luthersk inspireret sang og musik til børn og unge.
Arbejdsgruppen har fremstillet et materiale, som gratis er tilbudt til alle, der har lyst til at tage denne udfordring op. Der lægges særlig vægt på, at det sker i et lokalt samarbejde mellem flere grupperinger som f. eks. skolesangkor, kirkekor, musikskoler eller blot sangglade børn. Idéen er at få præsenteret et udvalg af salmer fra de sidste 500 år.

Salmerne er valgt, så de dækker så bredt et spektrum som muligt inden for et antal på ti salmer, som er passende for målgruppen. Udvalget af salmer repræsenterer både gammelt og nyt i luthersk salmetradition; der er morgen- og aftensalmer, salmer til de tre kirkehøjtider, jul, påske og pinse, lovsalmer samt salmer af mere generel karakter.

Kendskabet til traditionen er vigtig – men det er også vigtigt fremadrettet at kunne fortsætte og forny traditionen. Derfor har udvalget ligeledes udskrevet en salmekonkurrence med overskriften : ”Skriv en salme, som I synes den skal lyde i det 21. århundrede”. Her kan alle skoleelever fra 4.-6. klasse samt skolekor, kirkekor og musikskolekor deltage i en konkurrence om at skrive en nutidig salme. Som på Luthers tid kan salmen skrives på en eksisterende melodi, men eleverne kan også selv komponere en melodi, der passer til teksten, optage den på mobilen og sende den ind. Materialet indeholder en beskrivelse af hvordan et forløb med at skrive en salme kan foregå, og eleverne guides på den vis til at beskæftige sig med en genre, som de ikke naturligt kender til. Det hele kulminerer i slutningen af året, hvor de bedste salmer præmieres og efterfølgende bliver opført i koncertsalen i Odense med medvirken af blandt andet Odense Symfoniorkester. Læs mere om det her. På denne måde har udvalget valgt at fokusere både på de sidste 500 års salmer, men også på de salmer, der skrives i dag, og som skal skrives fremover.

Jeg startede med et citat fra en gammel filosof og vil give Luther det sidste ord. For musik og sang kan mange ting – også drive djævelen bort – og det er jo ikke det værste!

”Djævelen er en trist ånd og skaber triste folk. Derfor kan han ikke lide lystighed. Det er derfor han flygter så langt væk fra musikken og ikke bliver, når man synger, det gælder i særlig grad åndelige sange.”