Kronikker om reformationen
Nyheder

Luther og sproget

Tekst: Johs. Nørregaard Frandsen

Johs. Nørregaard Frandsen

Det blev et afgørende vendepunkt for udviklingen af dansk sprog, især et skriftsprog, da Bibelen efter reformationen blev oversat i sin helhed fra latin til dansk. Det betød blandt at det officielle, det litterære og et mere folkeligt sprog kunne nærme sig hinanden. Det var Christian den 3. (1503-1559), der brød med pavekirken, og som dermed gennemførte reformationen i Danmark og Norge i 1536. Der forelå stykker af Bibelen oversat, men i sin helhed var den ikke tilgængelig på sproget, ligesom gudstjenesterne primært foregik på latin. Det var i reformationens ånd og natur og kongens ordre, at der nu skulle prædikes og synges dansk i kirkerne. Det blev filologen og teologen Christiern Pedersen (1480-1554), som forestod den første oversættelse, der forelå i 1550 som den såkaldte Christian 3.s Bibel. Den blev trykt i 3.000 eksemplarer og nåede hurtigt ud til præsterne i de enkelte sogne.

Det blev i forlængelse af Luthers tanker et ideal, at al folket skulle kunne læse og/eller forstå teksten, når den blev oplæst og udlagt. En kristen skulle kunne forstå sin egen tro og forbindelse til Kristus. Luther mente ikke, at hvermand skulle udlægge Bibelens ord. Det skulle teologer, men hvermand måtte have adgang til forståelse. Og den sikredes med oversættelser til nationalsprogene.

Derved skabtes et grundlag for en kulturel udvikling, som førte frem til afgørende sager som nationalstaten, folkestyret og folkekirken. Det skete ikke ’over night’, men oversættelsen af Bibelen skabte forudsætning for at en egentlig dansk litteratur kunne rodfæstes i et sprog, der var forståeligt og nogenlunde fælles. Noget af det første dansksprogede litteratur blev således nedskrivningen af viser, ofte kaldet folkeviser, men som cirkulerede i adelige kredse. Hjertebogen, dateret til o. 1550, er et eksempel på tidlig dansksproget litteratur. Ved siden af de verdslige viser blev der skrevet og udgivet såkaldte kirkesange på dansk til den nye evangelisk-lutherske gudstjeneste. Luther havde bearbejdet en række Davidssalmer til brug i den reformerte tyske kirke. Her fra vinder navnet salmer indpas og Luthers genre blev afgørende for de tidligste danske samler. I 1569 udkom Den dansk Psalmebog. Den rummede 269 salmetekster med melodier, og de fleste tekster var affattede på dansk. En dansk salmetradition var grundlagt. Den blev fornemt båret videre af Thomas Kingo, H.A. Brorson, N.F.S. Grundtvig og B.S. Ingemann - for nu at få kanon på plads.

Med Bibelen og salmerne på dansk var der skabt en forudsætning for det, den canadiske litteraturforsker Northrop Frye har kaldt ”the great Code”, den store kode, nemlig den nationale Bibel, der leverede koder i form af billeder, vendinger og fortællinger til en national litteratur. Dansk litteratur udviklede sig frodigt i 17- og 1800-tallet med inspiration fra det, man kunne kalde de fire store kilder. Det var den europæiske oplysningstænkning. Dernæst europæisk romantik. For det tredje lokal folketradition. For det fjerde kristendommens fortællinger. Det afgørende for den nationale litteratur, der opstod, var at den dels kunne skrives på et dansk sprog, dels kunne læses af et dansk publikum. Det har alt sammen sine dybe rødder i Luthers vision om Bibelen på de nationale sprog, men det foldes især ud i den periode, hvor den nationale tænkning sætter ind.

Den engelske historiker Benedict Anderson har skabt et begreb, han kaldte for ”nation building” og ”forestillede fællesskaber”. Han argumenterer for det synspunkt, at nationerne, afgrænsede stater hvis sammenhængskraft især blev opfattelsen af et nationalt fællesskab, blev skabt i 1800-tallet. De blev skabt politisk, men sammenhængskraften og den eliksiren inden i, var kulturel. I den danske Guldalder, den nationale romantiks tid i første halvdel af 1800-tallet, blev Danmark og en særlig ’danskhed’ skabt, ligesom begrebet danskerne så at sige opstod! Det giver næppe mening at tale om en egentlig danskhedsfølelse før dette. Før denne periode var identiteten styret af konge, herrer, magten og en magtkirke. Efter ’nation building’ folkeliggøres begrebet om danskhed. Kirken og kristendommen bliver folkelig i den forstand at den ikke længere er magtens redskab, men bliver et folkeligt tilvalg.

Kunstnerne skabte billeder af et dansk landskab, ligesom digterne skabte poesi og fortællinger om det, der er det danske ved det danske! Guldaldermalere, som Eckersberg, Kyhn og Købke, skildrede bond’ske og by’ske miljøer, som dermed blev danske. Grundtvig, Oehlenschläger, Blicher, Grundtvig, Ingemann, Baggesen, H.C. Andersen skildrede på hver deres måde et grundlag og rum, som hvilede i det danske sprog. De skabte sproget ved at gøre det danske dansk og det danske ved at udvikle et sprog for det. Ordet national stammer fra det latinske ”natio” eller ”nacio”, der betyder jeg fødes. Fødestedet, sproget, ”Moders Maal”, blev redskaber i den konstruktion af en særlig opfattelse af individet, at det tilhører et (folke)fællesskab. Tilhører et kulturelt fællesskab, det kaldes Danmark og danskhed.

Med denne kode, danskheden og et kulturelt fællesskab, skabtes en ny samtale og et begreb om et folk, der delte anskuelser og værdier. Dette folk, eller i hvert fald grupper af det, hævdede sig i en række religiøst inspirerede bevægelser, som vi kalder for vækkelsesbevægelserne, fordi man tog Bibelen og de religiøse værdier i egne hænder. Man kunne læse skriften. Den var på dansk og analfabetismen stort set udryddet i første halvdel af 1800tallet. De såkaldte stænder var en anden organisering i samtiden og alt sammen førte det til at Frederik den 7. afgav sin enevældige magt ved den forordning, vi kalder Grundloven af 5. juni 1949.

Forudsætningen for den lange historie, der førte frem til Grundloven og et folkestyre, folkekirke med mere, var evne til og muligheden for at læse på et sprog, der var i kroppen og ørerne fra barnsben. Kultur er sproglig og sproget er den væsentligste kulturelle forudsætning for dannelsen af et folk, der kunne forsamle sig i et fællesskab, forholde sig til egne værdier, og som bevægede sig fra det kulturelle til det politiske. Luther og oversættelsen af Bibelen har ikke skabt det moderne Danmark. Men det skabte afgørende forudsætninger!