Stiftsrådet for Fyens Stift rådgiver Stiftsøvrigheden i økonomiske forhold, fastlægger stiftets udlånspolitik, forbereder og tilrettelægger det mellemkirkelige arbejde i Fyens Stift, herunder relationerne til Det Mellemkirkelige Råd.
Stiftsrådet for Fyens Stift består af 18 medlemmer. Biskoppen og domprovsten er fødte medlemmer. Fra hvert provsti udpeges et valgt menighedsrådsmedlem til rådet. Derudover vælges 1 provst og 3 sognepræster blandt stiftets provster og præster.
Se Stiftsrådets sammensætning her
Stiftskontoret varetager sekretariatsfunktionen. Stiftets medarbejdere deltager i møderne uden stemmeret.
Stiftsrådet afholder 4 ordinære møder om året.