ForsideStiftsrådet for Fyens Stift > Undervisningsudvalget
Kirkelig undervisning

 

Efter beslutning i Stiftsrådet blev der nedsat en arbejdsgruppe, der skulle undersøge omfanget af kirkelig undervisning I Fyens Stift. Formålet var dobbelt, idet man både ville kortlægge allerede eksisterende tilbud og arbejde for at tilvejebringe samtalefora, hvori folk med ansvar og interesse for kirkelig undervisning på alle niveauer kan udveksle viden, ideer og erfaringer.

Første trin var en spørgeskemaundersøgelse til alle sogne i stiftet. Herigennem fik udvalget et overblik over den kirkelige undervisning og over samarbejdsrelationer til skoler, andre institutioner og organisationer.

Andet trin var at nedsætte tre underudvalg. Et til at arbejde med minikonfirmander, et til at arbejde med konfirmandforberedelse og et til at arbejde med voksenundervisning. Desuden fortsatte den oprindelige arbejdsgruppe for dels at fungere som sekretariat og dels arbejde med skole - kirke samarbejde i stiftet.

Tredje trin er fortsættelsen. Efter at de tre underudvalg afsluttede deres arbejde, er voksenundervisningsudvalget fortsat og vil i samarbejde med biskoppen være arrangør af kurser og møder indenfor dette område. Også den oprindelige arbejdsgruppe fortsætter arbejdet med skole - kirkerelationer.

De første konkrete resultater af arbejdet har været kursusdage og møder, og så er der oprettet en hjemmeside:

www.undervisomgud.dk

Se denne for inspiration og yderligere information.

   
Fyens Stift - Klingenberg 2 - 5000 Odense C - Tlf: 6612 3024 - Fax: 6612 3524 - kmfyn@km.dk