Fortsæt til hovedindholdet
Møder og kurser
Fyraftensforedrag for præster: Grundtvig – kirken og teologien

Fyraftensforedrag for præster:

Grundtvig – kirken og teologien

Grundtvig er ”oppe i tiden” som det hedder. Både DR og TV2 har kastet sig over formidlingen af Grundtvigs person, indflydelse og aftryk på den danske samfund. Men hvad med det, der (efter vores ydmyge mening) er kernen og udgangspunktet for hans virke, nemlig hans teologi og ikke mindst det kirkelige aftryk? Det vil vi kigge nærmere på gennem en række af fyraftensforedrag for præster i Fyens Stift.

Programmet for eftermiddagene er

15.00: Ankomst og kaffe

15.15: Foredrag

16.15: Debat

17.00: Afslutning

Og de vinkler, der er udvalgt er:

 

 

De kirkelige landvindinger. Sognebåndsløsning, valgmenighedslov, menighedsråd… har Grundtvig sejret ad h..... til?

 

Foredrag ved Jes Fabricius Møller, historiker og forfatter

Tirsdag d. 27. august i Sanderum Sognegård, Sanderumvej 129, 5250 Odense SV

Tilmeld dig her

 

 

Den kirkelige anskuelse og den mageløse opdagelse. Grundtvig 1825 og hvad deraf fulgte: menighedssyn og trosbekendelsens betydning. Er vi kommet for langt væk fra det – eller det stadig relevant?

 

Foredrag ved Anders Holm, ph.d. og lektor på det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet.

Onsdag den 18. september i Vor Frue Kirkes sognehus, Frue Kirkestræde 4, 5700 Svendborg

Tilmeld dig her

 

 

Den teologiske arv, Grundtvigs virkningshistorie. Hvor finder vi Grundtvig i dag. Hvad er grundtvigsk og hvad er ikke?

 

Foredrag ved Torben Bramming, Sognepræst

Torsdag den 10. oktober i Vindinge Sognehus, Bøjdenvej 116, Vindinge, 5800 Nyborg

Tilmeld dig her

 

 

Har du spørgsmål eller andet, er du velkommen til at kontakte Torkil Jensen (toje@km.dk) eller Hanne Uhre Hansen (huh@km.dk)