Møder og kurser
”Køn, identitet og normkritik - forstå de unges livsverden”
Køn, Identitet og normkritik

Køn, identitet og normkritik - forstå de unges livsverden 

FUV Stiftskursus 2023, Fyens Stift

23. februar 2023 kl. 10-14.30

Blandt mange unge ændrer køn og identitet karakter i disse år, og det kan være svært at følge med den nye måde at opfatte og forstå begreberne på. Også blandt konfirmanderne er det aktuelt. For at kunne møde konfirmanderne på en værdig og respektfuld måde kan der derfor være brug for at forstå og få viden om, hvad der er på spil i de nye kulturelle og kønsmæssige tendenser. FUV Stiftskursus 2023 inviterer derfor til en dag, hvor Thomas Nedergaard, sognepræst i Aabenraa, tidligere uKirke, vil gøre os klogere på, hvordan køn og identitet opfattes blandt unge i dag og komme med bud på, hvordan vi kan møde de nye kulturer. Det vil derfor være en dag med fokus på viden og erfaring frem for teologiske holdninger og forskelligheder.

Igennem kurset vil vi lavpraktisk forholde os til begreberne LGBTQ+, normkritik, mv. og nærme os en forståelse af, hvordan vi kan møde det unge menneske, der stiller spørgsmål til livet og egen krop, som vi måske ikke selv stiller. Thomas vil med udgangspunkt i erkendelserne om, hvordan vi kan være kirke sammen med unge fra tiden i uKirke komme med sine bud på, hvorfor normativiteten er under forandring. Desuden vil han præsentere redskaber, der kan bruges til at gå ind i de unges kultur for at skabe samtale.

Sidst men ikke mindst vil Konfirmandcenteret præsentere et undervisningsmateriale om kønsidentitet, der kan bruges i konfirmationsforberedelsen.

Tilmeld dig her 

Tilmeldingsfrist:

20. februar 2023

Deltagere:

Præster, kirke- og kulturmedarbejdere, musikpædagoger, organister og andre kirkelige undervisere.

Kursussted:

Ringe Kirkes Sognegård, Søvej 31 5750 Ringe

Pris: 

Gratis

Kurset arrangeres af:         

Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter i samarbejde med religionspædagogiske stiftsudvalg og stiftskonsulenter.