Møder og kurser
Stiftskonference: Frihed under overvågning
Teologisk konference

Frihed – under overvågning

Teologisk konference 10. – 11. september 2020 på Det Teologiske Fakultet. Konferencen stiller skarpt på spændingen mellem overvågning og frihed og arrangeres i samarbejde mellem Center for Kirkeforskning ved Københavns Universitet, Fyens Stift, Helsingør Stift, Københavns Stift og Roskilde Stift.

Årets konference fokuserer på spændingen mellem overvågning og frihed. Vi bliver overvåget, og vi lader os overvåge som aldrig før. Vores mobiltelefoni, e-mails og internetsøgninger - alt lader vi spore, så man kan følge vores mindste skridt. Kameraer, droner, ansigtsgenkendelse. Hvor går grænsen, hvis der er en? Tilsyneladende har vi ikke noget imod at blive overvåget, for det gør os trygge. Vi får en fornemmelse af sikkerhed. Men samtidig er det jo hele overvågnings-set up’et, der fortæller os, at der er noget at være bange for og som aktiverer vores bekymring. På samme måde som den alvidende og altseende Gud, øjet i det høje, der holder øje med menneskebørnenes færden, på den ene side er en tryg tanke, men også en tanke, det kalder skyld og skam frem. Er tryghed altid prisen værd? Omvendt kan man spørge, om vi kan håndtere vores frihed? 

Konferencen vil undersøge forholdet mellem frihed og ansvar, og mellem tillid og overvågning. Temaet er ikke blevet mindre aktuet med den globale coronakrise, som igen satte spørgsmålet på dagsordenen: er den sikkerhed, vi mener at vinde ved mere overvågning, bedre end et samfund baseret på tillid til det personlige ansvar? 

Læs mere her

Tilmeld dig her