Aktuelt
Jobs i folkekirken

Jobs i folkekirken

Folkekirken beskæftiger over 12.000 medarbejdere - foruden alle de frivillige, der hjælper til.  

Find stillingsopslag til jobs i folkekirken i hele landet herunder.

Stillingsopslagene er et udtræk fra Jobnet. Når stillingsopslaget ligger der, er det også at finde nedenfor.

Organist til Hedensted og St. Dalby kirker

Kunne du tænke dig at være vores nye organist/kirkemusiker?
Hedensted – St. Dalby kirker, Hedensted provsti, Haderslev stift.

EN STILLING som organist/kirkemusiker ved vore to kirker i er ledig til besættelse pr. 1. november 2019.

Stillingen er på 30 timer/uge.

Vi søger en engageret organist/kirkemusiker med høj faglighed, som ønsker at være en del af det lokale, kirkelige fællesskab og har humor samt gode samarbejdsevner.

Vi har brug for en organist/kirkemusiker, der er fleksibel og som er åben for et fællesskab med kirkens øvrige medarbejdere og menighedsråd, institutioner og frivillige. En person, der kan indgå i en nutidig menighed, karakteriseret af både kreativitet, tradition og musikalsk fornyelse inden for traditionens rammer.

Læs det fulde stillingsopslag på Hedensted kirkes hjemmeside, www.hedenstedkirke.dk

Løn og ansættelsesvilkår: I henhold til overenskomst mellem Kirkeministeriet, Statstjenestemændenes Centralorganisation (CO) og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister. Jf. i øvrigt vilkår for besættelse af organiststillinger. Se overenskomsten på www.folkekirkenspersonale.dk

Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn-AC-skalaen. Det vil sige en bruttoløn mellem 306.625,01 kr. – 373.629,09 kr. årligt (nutidskroner).

Der er knyttet rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt mellem 39.451,47 kr. – 61.273,40 kr. (nutidskroner). Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet. Derudover kan der efter lokal forhandling ydes kvalifikations- og funktionstillæg.

Årslønnen for ansøgere med kirkemusiker med uddannelse i orgel- og korledelse (tidligere PO-organister) aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1 udgør 295.874,22 kr., og basisløntrin 2 udgør 310.863,63 kr. årligt (nutidskroner). Indplacering sker efter anciennitet.

Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 22.891,22 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 1 kirke.

Løn og rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

Nærmere oplysninger om kirkerne og sognet kan findes på Hedensted Kirkes hjemmeside: www.hedenstedkirke.dk

Ring og hør nærmere om stillingen eller aftal gerne et besøg i kirken.

Menighedsrådsformand Kjell P. Laursen, tlf. 75891925 eller 20231925, e-mail kjelau@mail.dk

Sognepræst Tabitta Flyger tlf. 2143 9946 eller e-mail taf@km.dk

Ansøgning med relevante bilag stiles til:

Hedensted – St. Dalby menighedsråd, Kirkegade 15, 8722 Hedensted

- og sendes på mail: 7971fortrolig@sogn.dk. Mærket ”organist”

Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest 30. august 2019, kl. 12

Ansættelsessamtaler og prøvespil forventes at finde sted i uge 37.

Referencer samt børneattest vil blive indhentet