Alterkorset, der er 52,2 cm højt, består af en slank fod, der bærer et lueforgyldt kvadratkors. I kraft af et geometrisk udsavet mønster, dannes der en stjerne i korsskæringen.
Ifølge kunstneren symboliserer korset på samme tid Julenat igennem ledestjernen, Langfredag i kraft af korstegnet og Opstandelsen igennem korsets glade helhedsudtryk.
Alterkorset er anskaffet for en testamentarisk gave.
Kilde: Danmarks Kirker