Nyheder
Nyheder

Blomster til Søstrene Bisp

KLF, Kirke og Medier har givet en buket til biskopperne Tine Lindhardt, Fyens Stift og Marianne Christiansen, Haderslev Stift for deres samtaler om tro i tv-programmerne "Søstrene Bisp" på dk4

Biskopperne Marianne Christiansen og Tine Lindhardt, alias Søstrene Bisp. Foto: KLF, Kirke og Medier

I en pressemeddelelse udtaler generalsekretær i KLF, Kirke og Medier Mikael Arendt Laursen: 

"Tro er en vigtig del af vores samfundsliv, og derfor bør programmer om tro også være en del af sendefladen på tv. Det har dk4 valgt at tage alvorligt med konceptet Søstrene Bisp, hvor biskopperne Tine Lindhardt og Marianne Christensen gennem samtaler med vidt forskellige mennesker sætter troen i centrum. Det initiativ belønner KLF, Kirke & Medier med en buket."

Den seneste serie af programmer har titlen "Søstrene Bisp på Borgen", og den har fungeret som optakt til det folketingsvalg, der nu er på trapperne. Se serien her

Tidligere har blandt andre Lea Korsgaard (Zetland), Steffen Jensen (TV 2) og Silja Okking (DR Ramasjang) modtaget Buketten fra KLF, Kirke & Medier.

Hør biskopperne sige tak for buketten her: