Nyheder
Nyheder

Coronaerfaringer på fynsk

Biskop Tine Lindhardt har spurgt de fynske præster, menighedsråd og ansatte ved kirkerne om deres erfaringer fra forårets coronanedlukning

Lukket kirkedør. Odense Domkirke.

Den 12. marts 2020 blev kirkedørene lukket, og i de følgende ni uger åbnede de kun for dåb, bryllup og begravelse. 
Foto: Ard Jongsma

Var det rigtigt, at kirkerne blev lukket ned lige som resten af samfundet? Skulle kirkerne have været åbne for personlig andagt? Kunne man fastholde det diakonale arbejde? Var retningslinjerne til at forstå og gennemføre i praksis? Gjorde præster og menighedsråd brug af online-gudstjenester, og er det noget, man vil fortsætte med? Det er nogle af de spørgsmål, biskoppen har ønsket svar på i et spørgeskema til præster, menighedsråd og ansatte.

FAKTA OM ERFARINGSOPSAMLINGEN: 
 

Biskop Tine Lindhardt har bedt præster, menighedsråds-medlemmer og ansatte ved kirkerne svare på en række spørgsmål om forårets coronalukning.

206 har svaret på spørgeskemaet, heraf 87 menighedsrådsmedlemmer, 79 præster og 40 ansatte.

Se hele resultatet af erfaringsopsamlingen her 

”Svarene viser, at man lokalt har arbejdet benhårdt på at være kirke under vanskelige forhold, og stor tak for det. Samtidig peger undersøgelsen på, at ét af de områder, som led under lukningen, var det diakonale arbejde, og man savnede ideer og forslag fra f.eks. stiftet, som én siger. Derfor er det et af de områder, vi helt generelt skal have fokus på fremover, for det diakonale arbejde er uhyre væsentligt, ” siger biskop Tine Lindhardt.   

En fejl at lukke for personlig andagt?

Hele 40 procent af de præster, menighedsrådsmedlemmer og ansatte, der har svaret, mener, at det var en fejl at lukke kirkerne for personlig andagt. Ligeså mange mener, at det var en rigtig beslutning, og resten mener enten ”både og”, eller at spørgsmålet ikke er relevant.  

”Det var svært for mange at låse kirkedøren, så kirken alene var åben til dåb, vielse og begravelse. I tilbageblikket er det også for mig en ”sten i skoen”, at vi lukkede kirkerne for personlig andagt. Kunne vi have åbnet for det på forsvarlig vis – måske blot nogle timer i ugens løb? Det spørgsmål stiller jeg mig selv, og det tror jeg, vi skal spørge hinanden om og overveje grundigt, hvis vi igen skulle komme i en tilsvarende situation, ” siger biskop Tine Lindhardt.

Et noget andet billede tegner sig, når man spørger, om det var en rigtig beslutning, at der ikke måtte gennemføres gudstjenester i perioden. Her svarer langt de fleste, at de var enige i beslutningen. 

Svært at fastholde det diakonale arbejde

Diakonalt arbejde indebærer ofte, at man mødes ansigt til ansigt og taler sammen, og næsten halvdelen angiver, at det var svært at fastholde det diakonale arbejde under coronalukningen. Samtidig blev det for mange en anledning til at finde nye måder at nå menigheden på. Det udtrykkes for eksempel sådan i en af besvarelserne:

”Jeg valgte sætte tid af til at ringe rundt til de ældre, enlige sognebørn, enker/enkemænd, trofaste kirkegængere og øvrige, der ikke er på internettet. En gammeldags kommunikationsform, som altid er god. De fleste sad hjemme ved telefonen alligevel og var glade for en opringning.”

Biskop Tine Lindhardt mener, at erfaringer med diakoni under corona skal deles. 

”For mig er det vigtigt, at vi bliver ved at dele nogle gode og helt lavpraktiske ideer om, hvordan det diakonale arbejde kan ske under disse svære forhold, som desværre ser ud til at fortsætte en rum tid endnu. Det vil jeg tage initiativ til,” siger hun”

Kirkelige handlinger i det fri

En fjerdedel af dem, der har svaret, fortæller, at der under nedlukningen har været holdt kirkelige handlinger – altså bryllupper og begravelser – i det fri.

Dåb blev under coronalukningen holdt i kirken, som man plejer, men det fremgår af svarene, at man 10 steder i Fyens Stift har haft forespørgsler om dåb i det fri under coronalukningen.

Konfirmationerne var en udfordring

Størsteparten mener, at de retningslinjer, der kom fra myndighederne, skabte ro og klarhed om afvikling af gudstjenester, kirkelige handlinger og arrangementer. Men mange af de kommentarer, der er givet, viser også, at det var et problem, at retningslinjerne ofte kom meget sent i forhold til, hvornår de skulle træde i kraft. Det gjaldt især for retningslinjer vedrørende konfirmationerne.

”Det skabte stor uro og usikkerhed hos konfirmanderne og deres familier, at de først meget sent kunne få at vide, om den konfirmation og konfirmationsfest, de havde set frem til i mange år, kunne blive til noget. Sammenhængen mellem konfirmationsgudstjenesten i kirken og det at kunne samle familien bagefter til fest blev meget tydelig, og derfor var det simpelthen svært for alle – konfirmanderne, familierne og præsterne – at man først sent kunne få besked på, hvad der var muligt i forhold til forsamlingsforbud og retningslinjer,” siger biskop Tine Lindhardt.

Provsterne ”oversatte” reglerne

Kommunikationen mellem menighedsråd, præst og ansatte i sognet har langt de fleste steder fungeret godt, og de fleste angiver, at de i høj grad eller i nogen grad fik den vejledning, de havde brug for fra provst og stift. En af bemærkninger lyder således:

”Vores lokale provst gjorde en brav indsats for at melde ud. Samtidig var kommunikationen god mellem menighedsråd og ansatte, og kirken oplevede en rigtig god kontakt til menigheden, som rykkede ud på online platforme.”

Tine Lindhardt siger: 

”Det er meget glædeligt, men jeg er mig helt bevidst, at der også er nogen, der giver udtryk for, at de synes, at retningslinjer og regler undertiden var uklare, og at der indimellem var en langsommelig kommunikation af dem, og at der her er plads til forbedring. Det vil jeg arbejde videre med.”

Online-kirkeliv er kommet for at blive 

Mange har eksperimenteret med gudstjenester, andagter og andre tiltag på hjemmesider, Facebook og YouTube under nedlukningen, og halvdelen svarer, at der har været holdt onlinegudstjenester eller lignende i deres sogne.

Af dem, der har haft online-tiltag, mener ca. halvdelen, at det er noget, der skal fortsætte, også efter kirkerne er lukket op. En kommentar lyder sådan:

”Der var mange, der så de online gudstjenester, som vores præst lagde ud. Også mange som normalt ikke kommer i kirken. Det vil være godt at kunne streame både gudstjenester og kirkelige handlinger fremover, da vi dermed når ud til flere. Også til dem der ikke har mulighed for at møde op – enten på grund af begrænset antal eller pga. helbredsproblemer.”

Tine Lindhardt kommenterer:

”Jeg tror, at det på samme måde som med det diakonale arbejde bliver vigtigt at dele viden og erfaringer om on-line aktiviteter, og det gælder både på det indholdsmæssige og det tekniske område. Konkret ved jeg fx, at en række præster og kirkefunktionærer har taget et nyt videoredigeringsværktøj i brug efter de har været på kursus sammen”.

Hvad var sværest at undvære?

Biskoppen beder i spørgeskemaet om nogle bud på, hvad der under lukningen var sværest at undvære. Mange svarer, at det var gudstjenesterne, nogle svarer kirkekaffen, andre korarbejdet – og en del skriver slet og ret ”det fysiske samvær” eller ”fællesskabet.” Det er biskop Tine Lindhardt helt enig i.

”Også jeg blev under coronapandemien mere bevidst om, hvor meget det fysiske betyder. Det fysiske kirkerum, at kunne være fysisk sammen og at kunne se, sanse, lugte, høre og røre hinanden. Det, tror jeg, er helt centralt for os som mennesker, siger hun.”

Biskoppen har nærlæst alle de kommentarer, der er skrevet i spørgeskemaet, og der er meget at lade sig inspirere af og arbejde videre med, for eksempel et helt konkret bud på, hvordan man kan håndtere at få fordelt folk i kirken ved at lave et kort over placeringsmulighederne i kirken, som kan hænge i våbenhuset, og som præsten kan bruge under samtalen med de pårørende forud for en begravelse eller bisættelse.

Stor tak!

”Jeg er taknemlig for alle svarene og kommentarerne, og jeg vil samtidig gerne bruge anledningen til at sige tak til præster, menighedsråd og ansatte for deres store indsats og kreativitet både under coronalukningen og nu, hvor vi fortsat lever med de restriktioner, der er en følge af, at coronaen stadig er i vores samfund, ” slutter biskop Tine Lindhardt.