Nyheder
Nyheder

Fyn faster og fester

Fasten kan bruges til eftertænksomhed, og derfor sætter Fyens Stift fokus på fasten i 40 dage frem til den store fest - påsken. Der serveres samtalekort, andagter, videohilsener m.m.

Hanne Uhre Hansen og Peter Jacobsen

Vort håb med det her projekt er først og fremmest at sætte gang i en samtale og en bevidsthed, siger Hanne Uhre Hansen, der her ses med Peter Jacobsen. De står sammen bag projektet.
Foto: Lasse Olsson

Af Anette Jorsal

-Når vi hører ordet faste, er der nok mange, der tænker ramadan - eller slankekur. Vi markerer den sådan set også hvert eneste år i kirken, når vi holder gudstjeneste fastelavnssøndag, men fordi den ikke har nogen særlig forankring i den folkelige bevidsthed, er den gledet lidt i baggrunden.

-Det vil vi gerne råde bod på med projekt ”Fyn faster og fester”.

Det fortæller Hanne Uhre Hansen, teolog og religionspædagogisk konsulent i Fyens Stift, og fra askeonsdag den 2. marts og frem til påske er der fokus på fasten i ”Fyn faster og fester”.

Det sker bl.a. ved hjælp af samtalekort med spørgsmål som ”Hvornår er man god nok?”, ”Hvem er vigtig for dig – og hvorfor?” og ”Er det vigtigt at kunne tilgive sig selv og andre?” De kan bruges til at sætte gang i samtalen med dine kolleger, din familie eller dine venner.

Der er i fastetiden andagter hver eneste hverdag i én af bykirkerne i Odense, og der er lavet videohilsener, som man kan se på projektets hjemmeside fyensstift.dk/fyn-faster-og-fester, hvor man også kan hente samtalekortene.

På hjemmesiden kan man ligeledes finde opskrifter til god mad i fastetiden.

Det hele kulminerer med et stort kaffebord påskemorgen (se faktaboks).

Målet med tiltagene er at sætte gang i en samtale og at skabe rum for eftertanke og refleksion. Hvad enten man går til andagt, lytter til en videohilsen eller tager fat i samtalekortene, handler det om at tænke over, hvad der er det vigtigste i vores liv. Hvad det vil sige at være menneske.

Hvad er det for et liv?

I gamle dage var fasten en forberedelsestid, der både pegede frem mod påsken, som ligger 40 dage efter fasten, og som også peger indad. Fasten var også dengang en tid, hvor man reflekterede over sit liv. Hvad er det for et liv, jeg lever, hvordan lever jeg egentlig mit liv ud fra de værdier, jeg har, og bruger jeg overhovedet tiden på det rigtige? Alle de store spørgsmål om tilværelsen og troen kunne man fordybe sig i i fastetiden, samtidig med at man lagde luksusvarer som sukker og kød til side.

-I dag er vores luksus lidt noget andet. Vi har meget, vi forsøder tilværelsen med, og det er ikke nødvendigvis kun mad. Det er også underholdning, medier, skærme, lyde og billeder. Til gengæld er stilhed, pauser og refleksion måske blevet lidt mere sjældne. Noget vi i mindre omfang har tid og plads til.

-På den måde bliver fastetiden for mig at se en fantastisk mulighed for, at jeg kan tænke mig om og prøve at skabe plads i mit liv til refleksion og eftertanke, siger Hanne Uhre Hansen.

Faste rimer på fokus

Hun har i flere år puslet med ideen om at sætte fokus på fasten, men ledte efter en legekammerat, der ville være med til at stå for projektet. Da hun spurgte sognepræst Peter Jacobsen, projektleder på Kirken i City, var han straks med på ideen.

-”Fyn faster og fester” er en mulighed for at gøre fasten og påsken synlig og vedkommende, og det er netop en del af Kirken i Citys opgave og vision at bringe kirken mere i spil med det omgivende samfund bl.a. ved kirkens højtider. Så det her projekt passer som fod i hose til KIC, siger Peter Jacobsen.

Han tænker lige som Hanne Uhre Hansen, at det er fint at bruge fasten til at stille skarpt på det liv, vi hver især lever.

-På en eller anden måde rimer faste på fokus. At man spørger ind til det centrale og umistelige i vort liv. At vi bruger den værdi, der er i fasten i kirken til at sætte fokus på det liv, vi lever, og samtidig får sigtekornet stillet skarpt på påsken, som afslutter fasten.

Han mener også, at fasten passer til den tid, vi lever i.

-Det er som om, man kan spore en længsel efter det enkle. Der er nogle modeord – simple living – downscaling - som giver et indtryk af, at man længes.

Vi har øvet os under corona

Hanne Uhre Hansen mener, at vi i to år med corona faktisk har øvet os på begrænsninger.

-Pludselig blev vi begrænsede, og der blev frigivet en masse tid. Det interessante er, hvor hurtige vi var til at gribe tiden og tænke, hvad kan vi så bruge den til. Vi begyndte at synge fællessang. Mange gik ture. Nogen lærte at strikke. Bage surdejsbrød.

-Det er mit indtryk, at det kan skabe nye muligheder, når vi begrænses. Jeg har hørt mange sige, at det var en svær tid, men at det faktisk også var dejligt, at tingene ikke bare kørte, som det der tog, vi ellers aldrig kan standse. At man faktisk lige fik tid til at være sammen med familien på en anden måde.

-Det er fuldstændig som talt ind i fasten, siger Hanne Uhre Hansen og fortsætter:

- Jeg oplever stor åbenhed for at gå ind i en snak om, hvad der er vigtigt i ens liv. Også fordi det ubegrænsede for mange er blevet til larm, som ofte forhindrer os i at se, om man bruger sine kræfter og sin tid, dér hvor ens hjerte er. Og det er jo væsentligt for os alle!

Læs meget mere om Fyn faster og fester her

Fakta om faste

Den kristne faste har rødder tilbage til Jesus tid. Efter dåben fastede Jesus i ørkenen i 40 dage, inden han tog til Jerusalem, hvor han blev forrådt og korsfæstet.

 

Fasten blev tidligere markeret ved, at man skar ned på luksusvarer som vin, sukker og kød. For kun 100 år siden var det stadig luksusvarer.

 

-Jeg tænker, at det var naturligt, at fasten lå på et tidspunkt af året, hvor der ikke kom mad fra markerne, og hvor lagrene var ved at være tømte. Der var en fornuft og naturlighed i, at man undværede det.

 

-Men der har også været den pointe, at det handlede om at finde ud af, hvad der egentlig var nødvendigt i livet, fortæller Hanne Uhre Hansen.

 

På den måde var fasten en anledning til at fordybe sig i sin relation til Gud.

Fasten blev indledt med en fest på søndag før fasteperioden, fastelavn, hvor man spiste godt, inden man lagde luksusvarerne på hylden. Før reformationen hed dagen efter fastelavnssøndag, hvide mandag, for det var den dag, hvor man måtte spise brød af det fine mel. Tirsdag var flæsketirsdag, for det var sidste dag, man måtte spise kød. Onsdag var Askeonsdag – den første dag i fasten. Disse skikke forsvandt i Danmark med reformationen. Lige på nær fastelavnsbollerne, der fik sit eget liv.