Nyheder
Nyheder

Fynsk præst skriver roman om relationer

Sognepræst Mette Gymer udgiver romanen "Mellemværende". Her fortæller hun, hvorfor hun skriver, og om bogen har noget med forkyndelse at gøre 

Sognepræst Mette Grymer, Nyborg har skrevet romanen Mellemværende, som udkommer for forlaget Eksistensen den 6. december

Tekst: Mette Grymer

I vores tid fokuseres der på det ekstraordinære: Det svimlende fantastiske, det virkeligt tragiske. Den evige lykke, de utallige marathon, de hårdtprøvede og ofre for verdens ulyksalighed.

Enhver præst ved, at livet som oftest leves mellem disse poler, og enhver præst ved også, at der i disse liv udspiller sig stor tvivl, dyb tro, skærende længsel og smertelige hjertesorger, der ikke rydder nogle forsider.

Når vi er unge lærer vi i skolen, hvordan man kan have det som ung, at hormonerne suser rundt i kroppen.

Når kvinder bliver gravide lærer vi, hvordan en graviditet og en fødsel kan forløbe.

Men herefter er vi mere eller mindre overladt til os selv og skal selv finde pejlemærker for vores liv.

Det er godt sådan, for vi skal lære at navigere i vores liv efter de værdier, vi finder vigtige, men når vi er ved at snuble, er det godgørende at vide, at vi ikke er de eneste, der tumler med relativt almindelige tanker.

Det hører med til at være menneske.

Jeg tror, det også som præst er vigtigt at koble af og finde åndehuller for at kunne holde til at være præst. Selv Guds søn trak sig fra skaren af og til, så hvorfor kan vi så bilde os ind, at vi ikke har brug for det?

For man skal give – skrive prædikener og give andre opmærksomhed og omsorg. Det kræver en, også når man har fri og går en tur i sin by. 

Åndehullerne er som bekendt individuelle og mange. For mig er det at skrive et åndehul. Det er i selvvalgt ensomhed, hvor jeg i ’Mellemværende’ beskriver det almindelige liv, som det leves og kan opleves.

Hverdagstristessen, små nederlag og sejre. Også det der er for småt til at vi deler det med fortrolige andre, men som alligevel påvirker os. At skrive er for mig en nødvendighed for at være præst og for at være i livet.

Jeg ser det ikke direkte som en del af forkyndelsen at skrive skønlitteratur, men indirekte er det naturligvis, fordi det handler om eksistentielle forhold; om tro og tvivl, om taknemmelighed og tilgivelse. Og min prisme er kristendommen, det vil jeg bestemt ikke nægte, men det er også kristentro eller fraværet af den, som jeg kan møde.

Mit gæt er, at læserne af min bog er mennesker, der ligesom jeg selv er midt i livet. Andre, der tumler med mening, med fylde, med sorg og tvivl på, hvor man er på vej hen, og om man er bevidst om, i hvilken vej man går.

Bogens forside

Forlaget skriver om bogen

Den tøvende, følsomme og usikre præst Lauge bor i sin præstegård med en kone, der kun har hån og utålmodighed tilovers for ham, og 3 børn, der nok tåler ham, men ikke rigtig regner med ham længere. 

Vi følger Lauges udfordringer i familien, i sognet, i kærligheden, i ensomheden. Og vi følger en række skæbner, der udspiller sig omkring Lauge. Tilværelsen blev ikke helt, hvad han kunne have drømt om.

Mellemværende handler om det almindelige liv, som det leves i de fleste familier. Uden heltemodige indsatser, stormfulde højder eller tragiske skæbner. Med den lille sorg og den stille glæde. Med uindfriede længsler og forbudte følelser. Og trods fremmedgjorthed mærker vi i glimt mening og skønhed midt i mismod og hverdag.