Nyheder
Nyheder

Biskop Tine Lindhardt: Hærværk mod kirkegård er en krænkelse

”Enhver som har mistet et menneske man holder af, ved hvad det betyder at kunne komme på et gravsted, på kirkegården. Det er utroligt at nogen kan finde på at begå hærværk mod en kirkegård.”

Biskop Tine Lindhardt

Sådan siger biskop Tine Lindhardt i forbindelse med, at op imod 50 muslimske gravsteder på Korsløkke Kirkegård i Odense blev udsat for hærværk i weekenden. Mange gravsten er væltet, og nogle er knust. Tine Lindhardt fortsætter:  

”Hærværk er altid en krænkelse, og hærværk mod en kirkegård rører ved gravfreden. Vi forventer respekt om de døde, vi forventer at vores døde kan ligge i fred. Og det uanset hvilken tro vi har. 

Respekten for vores døde, omsorgen for de pårørende som har mistet – det må vi stå sammen om som mennesker. Her må vi mødes som kristne, muslimer, jøder, troende, ikke troende.”