Nyheder
Nyheder

Hvem ejer gudstjenesten?

140 præster og menighedsrådsmedlemmer diskuterede, hvem der skal bestemme, hvordan man holder gudstjeneste

Hvad er umisteligt i højmessen? Hvad kan undværes? Hvad kan ændres? Hvor meget skal bestemmes lokalt – og hvem bestemmer lokalt? Det var de spørgsmål biskop Tine Lindhardt bad deltagerne tale om. 
Foto: Jeanette Eggers 

Hvad synes I om den måde, vi holder højmesse på, og synes I, der er noget, der skal ændres? 

 

Sådan spurgte biskop Tine Lindhardt deltagerne til temadagen "Hvem ejer gudstjenesten", hvor 140 præster og menighedsrådsmedlemmer var mødt op for at diskutere, hvordan vores gudstjeneste skal se ud i fremtiden. 

 

Skal hele gudstjenestens gang ligge fast og være autoriseret, eller skal man kunne ændre og bestemme lokalt - og da hvad og hvor meget?

 

Biskopperne har nedsat tre fagudvalg, der arbejder med folkekirkens liturgi. 

Temadagen tog afsæt i fagudvalgenes første rapport, som handler om forholdet mellem autorisation & frihed i liturgien

Læs mere her

 

Temadagen blev holdt i samarbejde mellem Fyens Stifts Menighedsrådsforening og Fyens Stift.

 

Biskoppen understregede, at teologi og liturgi hænger sammen. Hvis vi ændrer ved ord og ritualer, ændrer vi ofte også teologien. 

 

Som eksempel gav hun debatten om dåbsritualet. I Lindevang kirke på Frederiksberg har man fået lov til tage det afsnit ud af dåbsbønnen, hvor det hedder, at man bliver Guds barn ved dåben. 

 

"Der ligger mere end en sproglig overvejelse i sådan en ændring. Der ligger et dåbssyn og en dåbsteologi i det, og derfor handler de ord, vi bruger i kirken, ikke bare om mavefornemmelse eller om, hvorvidt formuleringerne forstås af mennesker i dag. Man skal tænke sig godt om. For gudstjenesten skal stadig være genkendelig som en evangelisk luthersk gudstjeneste," sagde Tine Lindhardt. 

Hvad kan ændres - hvis noget skal ændres?

Biskoppen kastede de fremmødte ud i et gruppearbejde med diskussion af, om søndagsgudstjenestens liturgi skal ændres, og hvilke ændringer, der i givet fald skal bestemmes lokalt. 

Gruppearbejdet mundede ud i en række forslag, som blev sat op på væggen, så alle kunne læse dem.  
Foto: Jeanette Eggers

Gruppearbejde. Foto: Jeanette Eggers

Gruppearbejde. Foto: Jeanette Eggers

Post-its hænges på væggen, så alle kan læse med. Foto: Jeanette Eggers

Gruppearbejde. Foto: Jeanette Eggers

Tine Lindhart tager gruppernes forslag med i det videre liturgiarbejde. Foto: Jeanette Eggers

Det var stor enighed om, at højmessen skal bevare sin genkendelighed, men der kom også en række forslag til, hvad man godt kunne tænke sig at ændre. Et par eksempler, fra de "post-its", som deltagerne satte op på væggen: 

 

i 2019 og 2020 er der mulighed for at blive liturgisk frisogn i Fyens Stift 

Læs mere her

  • Mere "nudansk" sprog
  • Sidde ned ved læsningerne og stå op og synge
  • Tilladelse til ikke altid at bruge prædikestolen
  • Stående altergang
  • Andre instrumenter end orgel
  • Mere inddragelse af menigheden
  • Kirkekaffe er godt, men ikke hver søndag

Hvem bestemmer

Tine Lindhardt understregede, at det kan give stor mening at have autoriserede ritualer, som skal følges i folkekirken hver søndag. Det sikrer nemlig, at man som kirkegænger kan være tryg ved, at kvaliteten af en gudstjeneste er i orden, og at gudstjenesten er genkendelig, også som evangelisk luthersk gudstjeneste.

 

”Man kan måske sammenligne med McDonalds, hvor vi også kender varen og varens kvalitet allerede, før vi går ind i restauranten, ” sagde hun med et smil.   

Men visse elementer af gudstjenesten har man allerede indflydelse på lokalt, og biskoppen lagde op til debat, om der kunne være flere dele af gudstjenesten, man gerne vil have indflydelse på lokalt, og hvem der så skal bestemme det lokalt. Er det præsten, menighedsrådet eller menigheden? Og hvem er menigheden? Er det dem, der kommer hver søndag? Dem der kommer sjældent – eller måske dem, der råber højest? 

 

Gennememgående for gruppernes svar var, at præst, menighedsråd og menighed skal samarbejde, og at de har et fælles ansvar.  

Tilsyn er samtale

Samarbejde var også nøgleordet i det indlæg, som blev holdt af Grete Wigh-Poulsen, der er provst i Kolding Provsti. Hun talte om det tilsyn, som biskop og provster fører med præster og gudstjenester. 

Autorisation ved kongelig resolution

At et ritual er autoriseret betyder, at ritualet er godkendt og gyldigt. 

 

Grete Wigh-Poulsen konstaterede, at der er blevet en mere flydende opfattelse af autorisationsbegrebet, og hun gættede på, at de, der alene ser tilsynet som utidig kontrol og indblanding vil tænke, at autorisationsbegrebet har mistet sin relevans. 

 

Blandt andet derfor stilles der nye krav til tilsynet og til de mennesker, der er under tilsyn. 

 

"Biskop og provst skal i endnu højere grad blive samtalepartnere og tage ansvar for at facilitere uddannelse og kvalificerende samtaler om teologi og liturgi i menigheder og blandt præster," sagde Grete Wigh-Poulsen.

Provst Grete Wigh-Poulsen har været med i det fagudvalg, som har arbejdet med forholdet mellem autorisation og frihed. 
Foto: Jeanette Eggers

Hun slog fast, at der kræves mere af tilsynet end blot et "legalitetstjek" – nemlig samtale og undervisning. 

"Både autorisation og tilsyn forudsætter en opfattelse af folkekirken som én kirke med et fælles grundlag og et fælles formål, som skal kunne ses og mærkes, selvom kirkelivet udfolder sig i en broget mangfoldighed. Det fordrer et arbejde i at gribe det, der kommer "nedefra", og sikre kvaliteten, bæredygtigheden – og en konsensus," sagde Grete Wigh-Poulsen.  

Folkekirkens rituelle færdselslov

Fyens Stifts kontorchef, Asger Gewecke satte spørgsmålet om autorisation og frihed ind i en historisk sammenhæng, og så argumenterede han for, hvorfor det er nødvendigt med autorisation. For uden autorisation giver det ikke mening med tilsyn, som han sagde.

”Vi må betragte autorisation som folkekirkens rituelle færdselslov, og uden færdselslov er der trafikalt anarki,” sagde Asger Gewecke.

Han understregede, at autorisation også er nødvendigt i forhold til de kirkelige handlinger, der har retsstiftende karakter. Det gælder vielse og i et vist omfang også begravelse

”Vi er ganske enkelt nødt til at have bestemte tidspunkter og handlinger, hvor det kan konstateres, at den kirkelige handlinger har juridisk gyldighed, ” sagde Asger Gewecke

Kontorchef Asger Gewecke satte forholdet mellem autorisation og frihed ind i en historisk sammenhæng. Foto: Jeanette Eggers

Fynske sogne har stående tilladelser til at bruge

  • Salmebogen "100 salmer"
  • Kirkesangbogen
  • Den Nye Aftale, NT og GT (Bibelselskabets oversættelse) (Tilladelsen gælder læsningerne i gudstjenesten/højmessen, ikke de bibeltekster der indgår i ritualerne dåb/nadver)
  • Tillæg til Alterbogen, Gudstjenestens Bønner I og II

Hvis man ønsker at gøre brug af en eller flere af de stående tilladelser, skal man sende en mail til biskop Tine Lindhardt på kmfyn@km.dk

 

Man skal skrive, at både menighedsråd og præst støtter det og vedhæfte referat af det menighedsrådsmøde, hvor man har drøftet og besluttet det.

 

Den stående tilladelse varer foreløbigt 2 år, 2019-20. Derefter tages stilling til det videre forløb.

 

Biskoppen peger også på muligheden for at holde børnegudstjeneste på højmessens plads. Muligheden nævnes i ritualbogen. Det kan man ikke hver søndag, men gerne fx én gang om måneden.

Kirken set fra orgelbænken

Povl Balslev, som er organist ved Vor Frue Kirke i Svendborg gav en humoristisk indføring i de betragtninger, man gør sig, når man sidder på orgelbænken, og han gav eksempler på det ansvar, organisten har for gudstjenestens røde tråd 

Povl Balslev gav eksempler på, at salmernes tempo og tonehøjde har stor betydning for, om fællessalmerne skaber fællesskab. 
Foto: Jeanette Eggers

"Når præludiet begynder, skal folk mærke gudstjenestens stemning. Det er ikke sværhedsgraden i musikken, der betyder noget - det er gudstjenestens åndedrag," sagde han.