Nyheder
Nyheder

Kirkens undervisning er populær i folkeskolen

Folkekirkens skoletjeneste leverer årligt undervisningsmateriale til godt en kvart million elever. Folkekirken betaler for materialet, som skolerne gratis kan bruge i kristendomsundervisningen samt i tværfaglige forløb, og det er populært hos lærere, der forventer fagligt velfunderet materiale uden forkyndelse.

Eleverne fra Ida Holsts Skole er med i projeket "Går det hele ad helvede til". Foto: Katrine Becher Damkjær

Tekst: Henrik Anderson. Artiklen er fra "Kirkens Veje". Et tillæg til Fyens Stiftstidende og Fyens Amtsavis

- Hvorfor findes der ondskab i verden, hvis Gud er god? Tror du på genfødsel? Tror du på et efterliv, og hvordan er du sikker på, at du har valgt den rigtige religion? Hvorfor er verden skabt, hvis den alligevel smadres til dommedag?

Spørgsmålene kommer som en skudsalve, da eleverne fra 9. klasse på Ida Holsts Skole i Svendborg først har overvundet den indledende tilbageholdenhed. Som et led i undervisningen i kristendomskundskab er de taget i Sct. Nicolai Kirke et stenkast fra skolen. Her er det Benjamin Sloth, der kommer fra pastoralseminariet og er praktikant i kirken i tre måneder, som svarer på elevernes spørgsmål. Besøget i kirken er en del af det tværfaglige undervisningsprojekt ”Går det hele ad helvede til?”, og denne uge har de talt om helvedes- og paradisforestillinger i forskellige religioner.

Undervisningsforløbet er lavet af Folkekirkens Skoletjeneste, som samler 37 lokale skoletjenester. I landsnetværket skaber lærere og præster undervisningsmateriale til alle trin i folkeskolen. Fælles for dem er, at de tager udgangspunkt i grundskolens undervisning i kristendomskundskab, men en del af projekterne har tværfaglige komponenter, så de også kan indgå i eksempelvis dansk, billedkunst eller samfundsfag. Det hele finansieres af provstierne, der lokalt ansætter skolelærere, som står til rådighed og vejleder lærere fra de lokale skoler i de enkelte forløb.

Stigende efterspørgsel

I indeværende skoleår har 12.777 skoleklasser været igennem et undervisningsforløb fra folkekirkens skoletjeneste. Det svarer til knap 40 procent af alle skoleelever. Siden oprettelsen i 1992 er interessen fra skolerne kun blevet større, fortæller talsmand for Landsnetværket af folkekirkelige skoletjenester, John Rydahl.

- Efterspørgslen efter skoletjenestens tilbud har været støt stigende, men efter 2013 kom et markant hop på grund af overenskomstindgrebet i folkeskolelærernes arbejdstid, der forringede deres forberedelsestid markant. Fordi vi laver nogle meget præcise anvisninger i de forløb, vi tilbyder, kræver det meget lidt forberedelse af lærerne. Det er nok en del af forklaringen på, hvorfor efterspørgslen er steget ekstra meget siden 2013, hvor vi ikke engang nåede en tredjedel af eleverne med vores materiale, siger John Rydahl.

På Syd- og Midtfyn drives skole-kirke-samarbejdet af lærer Malene Agerholm og sognepræst ved Sct. Jørgens Sogn, Line El-Hyldahl Nissen.

- I landsnetværket satser vi på tværfagligheden. Elever og lærere får mere ud af det, når to fag bringes sammen, og her står dansk og kristendom rigtig godt inden for temaet om dystopier og paradisforestillinger, siger Malene Agerholm.

Hun understreger, at det er vigtigt for skoletjenesten, at undervisningsprojekterne ikke er forkyndende, men rent fagligt materiale, der lever op til alle skolens krav om faglighed og undervisningsmål.

- Skoletjenesten er undervisning på folkeskolens præmisser. Var det forkyndende, havde vi intet at gøre i skolen. Vi forsøger at hjælpe med at opfylde folkeskolens mål, og for de ældre elever er kristendomsundervisningen mere religionsundervisning. Derfor er det også vigtigt, at fokus er bredere end kun på kristendommen, siger Malene Agerholm.

Emner tæt på eleverne

Lucas Nguyen, Andreas Husic og Sebastian Sejr er blandt eleverne i 9. klasse på Ida Holsts Skole, som har arbejdet med projektet. De er en del af en generation af unge, som oplever at blive gransket og i nogle tilfælde klemt fra alle sider. Via de sociale medier i de helt nære relationer mellem venner, i skolen, hvor de måles og vejes i overgangen fra folkeskole til gymnasier og erhvervsuddannelser, og i samfundets helt store fortælling, hvor klimaforandringer lurer som en tikkende bombe under en samfundsmodel, som måske ikke kan opretholdes gennem deres levetid.

Undervisningsprojektet, der tager udgangspunkt i ungdomsromanen ”De hvide mænd” af Kenneth Bøgh Andersen, handler mest om de helt nære relationer mellem venner samt relationen mellem samfund og unge. Får eleverne i romanen ikke høje karakterer i folkeskolen, fjernes de af romanens hvide mænd.

- Det er et meget nært emne, og der er nok mange, der møder det i dagligdagen. Vi går selv i 9. klasse, og vi skal selv snart op til afgangseksamen. Kontrasten er selvfølgelig den ekstreme måde, det vises på i bogen. Man bliver anerkendt for gode karakterer, men får man en dårlig karakter, bliver der rakket ned på det, og det lukker døren for nogle muligheder senere i dit liv. Der er nogle krav, som ikke stilles konkret, men de er der alligevel. Man vil gerne have en god karakter for at gøre sine forældre glade, men lige så snart man får en dårlig karakter, bliver de skuffede. Jeg tror, det handler om, at man gerne vil gøre andre glade i stedet for sig selv, siger Lucas Nguyen.

- Der er ikke nogen i vores klasse, som mener, at alt over 02 i karakter er spildt arbejde. Man vil gerne have høje karakterer og gøre sit bedste. Det bliver der sat perspektiv på i bogen, siger Sebastian Sejr.

Trods gode intentioner hjemmefra, mødes eleverne uvægerligt forskelligt, hvis de får 12 frem for 02 i karakter. Presset kommer også indefra som en ambition om at klare sig godt.

- Mine forældre er ligeglade med mine karakterer, men alligevel stiller jeg krav til mig selv. Jeg vil gerne være bedre. Det er lidt en konkurrence, siger Sebastian Sejr.

- I virkeligheden burde en karakter ikke definere os som personer. Et 12-tal burde ikke fylde så meget i vores liv. Egentlig handler livet om at være et godt menneske over for sig selv og andre, men fokus kommer til at ligge på karakterer, siger Andrea Husic.

Religion i skolen

Susanne Lindblad er lærer i dansk, kristendom og matematik på Ida Holsts Skole, og det er hende, der har taget klassen med i kirke for at lade eleverne udfordre præsten med spørgsmål om himmel og helvede. Hun underviser i dag klassen i kristendom, men har tidligere haft eleverne i dansk, hvor de også arbejdede med Kenneth Bøgh Andersens bøger, og derfor så hun frem til at dykke ned i forfatterens univers sammen med eleverne.

- Skole-kirke-samarbejdet her på Sydfyn er generelt rigtig godt. Kirkens skoletjeneste sørger for, at man kommer hele vejen rundt om de skolefaglige mål og krav, der stilles til lærerne. De fleste projekter, jeg har deltaget i i de forskellige klassetrin, har været virkelig gode, siger Susanne Lindblad.

- Netop dette projekt rammer de unge, der bliver bombarderet af klimatrusler, og mange af de unge lider af en frygt for, om de kan præstere, og om de kan slå til både i skolen og i forhold til det sociale. De bliver målt og vejet, siger hun.

Kirkebesøget er en del af kristendomsundervisningen, men selv om faget hedder det samme, er der sket meget med indholdet de senere årtier. Faget er ikke forkyndende, men kristendommen fylder stadig meget ved siden af de andre store religioner.

- Jeg synes egentlig, at faget burde hedde religion. Med kristendomskundskab lyder det, som om vi kun har fokus på kristendommen, men sådan er det jo ikke. Når det er sagt, underviser vi selvfølgelig i nedslagene i kristendommens indførelse og udvikling i Danmark, og eleverne skal lære at forholde sig til, at vi er et samfund bygget på kristne værdier. Men eleverne skal også lære at forholde sig til andre religioner. Jeg vil kalde det livsfilosofi eller livsanskuelse. De bliver klogere på sig selv og på andre, og de bliver klogere på nogle af de ritualer, som folk har, siger Susanne Lindblad.

Stof til eftertanke

Det er da også kulturforståelsen og den etiske dimension af religionerne, der er i højsædet hos eleverne.

- Jeg er ateist og tror ikke på et helvede, men når vi arbejder med eksempelvis helvedesforestillinger, får jeg en bedre forståelse for andres kulturer og livsanskuelse. Man opbygger en empati for andre, når man lærer andre religioner at kende, siger Lucas Nguyen, der kommer fra et buddhistisk hjem.

- Jeg har også fået en større selvindsigt, efter vi har arbejdet med de mange etiske dilemmaer. Nu stopper jeg op og tænker "hov, er det egentlig rigtigt, den måde jeg handler på?", siger han.

Andrea Husic og Sebastian Sejr er enige.

- Religionsforståelsen giver en forståelse for, at der er andre måder at tænke på, som man måske ikke tænker over i sin hverdag, siger Sebastian Sejr.

Eleverne har blandt andet spillet et brætspil, hvor de hver især har valgt etiske livsprincipper, som de er blevet udfordret på i spillet.

- Man får snakket om, hvad man synes. Eksempelvis om at slå ihjel. Det kom bag på mig, hvor stor forskel der var på holdningen til det i vores klasse, siger Sebastian Sejr.

- Etiske dilemmaer er ikke noget, vi på den måde plejer at snakke om i skolen. Man udvider sin horisont, siger Andrea Husic.

Læs også: Kirkens skal ikke forkynde i folkeskolen

Fakta

Folkekirkens skoletjeneste

På Fyn er der folkekirkelige skoletjenester i de fleste kommuner. SYMF, som er folkekirkens skoletjeneste på Sydfyn, dækker Svendborg, Fåborg-Midtfyn, Langeland og Ærø kommuner. Folkekirkens skoletjeneste på Nord- og Vestfyn dækker Bogense, Assens og Middelfart kommuner og endelig er der en skoletjeneste, som dækker Odense kommune.

 

37 lokalt forankrede folkekirkelige skoletjenester landet over formidler undervisningsmateriale til danske folkeskoler i de provstier, der finansierer arbejdet. For skolerne er undervisningsmaterialet gratis.

 

I indeværende skoleår er der på landsplan tilmeldt 12.777 klasser til forskellige undervisningsforløb, hvilket svarer til omkring 280.000 elever. Nogle klasser er tilmeldt flere projekter, hvorfor nogle elever tælles dobbelt, men talsperson for Landsnetværket af folkekirkelige skoletjenester, John Rydahl vurderer, at omkring 40 procent af elever i skolerne er igennem et folkekirkeligt skoletjenesteforløb hvert år.

 

På Fyn har Kerteminde og Nyborg Provstier ingen skoletjeneste. Folkeskolerne i disse provstier har dog stadig adgang til skoletjenestens undervisningsmateriale i de landsdækkende projekter, som kører hvert andet år, mens sognene har et samarbejde med de lokale skoler på anden vis.

 

Undervisningsmaterialet udarbejdes i arbejdsgrupper på tværs af de lokale skoletjenester. Materialet udarbejdes af folkeskolelærere og lever op til folkeskolens læringsmål.