Nyheder
Nyheder

Folkekirken på
Det fynske Dyrskue

Hvis du vil med, er der gratis billetter til dig selv og familien

I folkekirkens telt er der gode samtaler og sjove konkurrencer

Af: Sognepræst Adam Boas

For 5. år i træk er folkekirken på plads på Det fynske Dyrskue. Folkekirken har en lille stand, hvorfra vi forsøger at være informerende, debatterende og underholdende. Det foregår: 

Fredag den 15. juni kl. 8-18

Lørdag den 16. juni kl. 9-18

Søndag den 17. juni kl. 10-16

Børnekonkurrencen er i år en ” ram-kartoflen-maskine” som venligst er udlånt fra Haarby skole.

Voksenkonkurrencen er en quiz, hvor hovedpræmien er et fire-dages ophold, som er sponsoreret af Løgumkloster Refugium.

Derudover har vi masser af materiale om kirkelige aktiviteter i Fyns Stift.

Alle kirkegængere, menighedsrådsmedlemmer og præster, som har lyst at deltage, er velkomne.

Som sædvanlig, får alle medvirkende får tilsendt ekstra adgangsbilletter og spisebilletter. Man kan altså invitere familien med på dyrskuet.

Der er åbent for spisning hele dagen i dyrskuets spisetelt, hvor man kan nyde en buffet, som dansk landbrug har designet. Her finder man en demonstration af de bedste danske råvarer, som findes.

Meld dig til

Send mail med navn og adresse, og oplysning om hvorvidt du kan deltage nogle timer, en hel dag, eller måske flere dage. Så sender jeg adgangskort og spisebilletter med posten.

Send til Adam Boas adbo@km.dk  Telefon: 64731016