Hun laver pop-melodier til Grundtvigs salmer
Den danske salmetradition trænger til en ansigtsløftning, mener Janne Wind

Korleder og sanger Janne Wind har komponeret nye melodier til Grundtvig og Ingemanns salmer
Hvordan ville ”Det kimer nu til julefest” og Grundtvigs andre kendte salmer lyde, hvis musikken blev skrevet i dag? Det har den fynske sanger og korleder Janne Wind ikke blot spurgt sig selv om. Hun har gjort noget ved det.
Jane Wind har skrevet nye melodier til 39 af Grundtvigs salmetekster, og Nordens største musikforlag, Wilhelm Hansen har valgt at udgive dem under navnet ”PopSalmer”.
”Som kirkesanger har jeg ofte følt mig fremmedgjort overfor de melodier, vi synger i kirken. Det kan være svært at overgive sig til salmerne, når tonesproget er fra en anden tid,” siger hun.
Janne Wind er uddannet fra Rytmisk Musikkonservatorium, og har tidligere udgivet nye melodier til 24 kendte salmer af B.S. Ingemann. Hun bruger salmerne i musikforedrag med fællessang og ved koncerter. Desuden tilbyder hun at lave workshops for eksempel med konfirmander.
Få en smagsprøve på salmerne her