Tag med til
Tyske Kirkedage
Der er Tyske evangeliske Kirkedage den 24-28 maj 2017 i Berlin og Wittenberg under titlen "Du ser mig"

Der er Tyske evangeliske Kirkedage den 24-28 maj 2017 i Berlin og Wittenberg under titlen ’Du ser mig’. Det bliver som altid en stor oplevelse – ikke bare fordi, der kommer så utrolig mange mennesker, men også fordi det er en kirkefestival med stor bredde. Det er evangeliske kirkedage for alle på tværs af kirkelige forskelle med interesse for det at være kirke i verden.
Der er stadig mere end to år til Himmelske Dage på heden. Men det er Kirkedage af de helt store i Tyskland, når der fejres Tyske Kirkedage under titlen ’Du ser mig’ den 24-28 maj 2017. Arrangørerne regner med mere end 300.000 deltagere. Der bliver et væld af aktiviteter rundt om i byen. F.eks. afholdes de store åbningsgudstjenester foran Rigsdagen og Brandenburger Tor. Afslutningsgudstjenesten holdes i Wittenberg og knytter an til den store jubilæumsfejring af reformationsåret.
Tyske Kirkedage har været afholdt hvert andet år siden 1949.
Læs mere om Tyske Kirkedage her: https://www.kirchentag.de/