Mai Mercardo: Kirken skaber fællesskaber

Af: Jacob Lybæk, Københavns Stift

Hvor ofte går du i kirke?

 ”Jeg er ikke nogen særlig flittig kirkegænger. Som minister og mor til to små børn lever jeg et noget fortravlet liv. Det er mest i forbindelse med højtider, og sammen med min familie. Og så går jeg i disse år også til et hav af barnedåb og bryllupper, som man i min alder ofte bliver inviteret til. I ungdomsårene havde jeg i øvrigt en fast tradition med hvert år at gå til Luciagudstjeneste i Odense sammen med en veninde.” siger 37-årige Mai Mercado.  

Hvad med spaghettigudstjenester?  

”Det har vi ikke været med til endnu, men jeg synes, at det virker som et fantastisk koncept. Jeg tænker, at vi selv snart skal gå med til en spaghettigudstjeneste. Jeg forstår ikke, at der tidligere har været al den her kritik af spaghettigudstjenesterne. Det er da et udtryk for en kirke, der har nytænkt mødet med børnefamilierne, og som også på den måde er rammen for fællesskab.” 

Hvordan vil du beskrive din tro?

 ”Jeg er kristen, og jeg tror på Gud. Familie og kirken, det er primært herfra, at jeg henter min styrke. Og jeg ser det ikke som en forudsætning for at praktisere sin tro, at det absolut skal være henne i kirken.” 

Beder du nogle gange en bøn?

”Ja, det gør jeg tit derhjemme. Kristendommen fylder også på andre fronter derhjemme. Bl.a. synger jeg salmer som godnatsang for børnene. Og i disse dage læser jeg op fra Børnebiblen for vores søn. Vi har lige læst om historien om Noas ark, og min søn synes, det er underligt, at Noa ikke valgte at tage sin mor og far med i sin ark,” siger hun med et smil.

Mai Mercado tager sin smartphone frem og viser nogle Facebook-opslag fra folkekirken.dk http://www.folkekirken.dk/  frem.

”Ja, det er en ting, jeg har. Jeg følger folkekirken.dk på Facebook, hvor jeg finder masser af interessante artikler, links og videoer. De dukker op som noget af det øverste i mit nyhedsfeed på Facebook.”

Mai Mercado er opvokset i et hjem, hvor tro ikke just var det, der fyldte mest, og hvor man ”bestemt ikke rendte kirken på dørene.” I modsætning til resten af familien fik hun dog selv en relation til kirken, bl.a. fordi hun kom med i kirkekoret i Nørre Aaby Kirke. Hun kom også i præstens hjem, fordi hun blev veninder med hendes datter, der også var med i koret.

”Troen kom for først gang rigtigt ind i mit liv, da min morfar døde. Jeg var på det tidspunkt otte år, og jeg blev ramt af sorg. Og i den forbindelse begyndte jeg at søge svar på meningen med det hele. Jeg havde brug for noget, der var større, end at døden blot er et farvel. Jeg søgte samhørighed,” siger Mai Mercado.  

Hvordan ser kirken ud med en socialministers øjne?

”Som socialminister er jeg bl.a. optaget af, at vi mangler fællesskaber. Mange mennesker – og det gælder i alle aldersklasser – føler sig ensomme. Vi kommer ikke hinanden nok ved i det danske samfund, og der er kirken en vigtig aktør i forhold til at være med til at skabe fællesskaber. Og det gør man så også på alle mulige måder. Det er jo alt lige fra at lægge lokaler til spejderaktiviteter, arrangere korsang, kulturarrangementer og til at stå for babysalmesang, spaghettigudstjenester, sorggrupper og så videre. Det er endnu en grund til, at vi skal passe på folkekirken!” siger den konservative minister.

 Tilbage i påsken 2015 skrev Mai Mercado en kronik i Berlingske under overskriften ’Kristendommen er bedre end islam’ – en kronik, der vakte en del opmærksomhed og politisk blæst.  

Hvad var dit ærinde med denne kronik?

 ”Det var jo ikke en kritik af islam, og vi har heldigvis religionsfrihed i Danmark. Alle har lov til at tro på lige, hvad de vil. Det betyder dog ikke, at vi har religionslighed. Folkekirken, der endog er nedfældet i vores grundlov, har en særstatus i Danmark, og det skal man ikke bare gå ind og ændre på. Kristendommen er den religion, som danskerne har deres udgangspunkt i – det er kristendommen, der har præget vores kultur og historie. Dermed ikke være sagt, at man kan sætte lighedstegn mellem danskhed og kristendom, men en væsentlig del af det at være dansker har med kristendommen at gøre, for den er en del af vores identitet,” siger Mai Mercado og uddyber:

 ”Derfor synes jeg, at det vil være helt naturligt, at faget kristendom bliver styrket på læreruddannelsen, og så bør kristendomsundervisning i folkeskolen være obligatorisk for alle elever, så man ikke kan fritages fra undervisningen. I modsat fald frygter jeg, at der langsomt sker et kulturtab. Det var mit ærinde med kronikken at gøre opmærksom på dette, og jeg mener det samme i dag som dengang, jeg skrev den.”  

Hvordan ser du generelt folkekirkens position i samfundet anno 2017?

 ”Folkekirken er en af grundpillerne i det danske samfund, og vi skal ikke adskille den fra staten. Folkekirken står med mine øjne stærkt, selv om vi lever i en tid, hvor der til stadighed bliver sat spørgsmålstegn ved alt. Jeg kan også godt være bange for, at en ny kampagne fra Ateistisk Selskab kan få især mange unge til at melde sig ud af folkekirken.” 

Da Ateistisk Selskab kørte deres kampagne i foråret 2016 var der ikke mindst i præstekredse kritik af, at blandt andre biskopperne var for tavse og ikke talte kirkens sag nok i medierne. Hvad tænker du om det?

”Jeg er ikke enig i den kritik. Jeg synes derimod, at det er fantastisk og fortjener respekt, at folkekirken ikke gik ind i en skyttegravskrig med ateisterne. Folkekirken står for ordentlighed, og det ville være at gå for langt ned i niveau at begynde at slås med ateisterne, og det ville i øvrigt blot være at gøre dem en tjeneste i form af øget opmærksomhed. Det må være folkets opgave at tage en sådan debat, ikke kirkens.” 

Er der noget, som du synes, at folkekirken kan blive bedre til?

 ”Jeg synes, man skal passe lidt på med at komme med for mange råd til en institution, der er så gammel. Og det med gammel, det siger jeg kun med al respekt. Det tilkommer ikke mig at komme med gode råd i forhold til en institution, der har eksisteret så længe. På samme måde som jeg ikke synes, at man skal komme med alle mulige forslag til at ændre på Kongehuset. Det synes jeg ikke er passende.”