Konfirmandtræf 2020: Jeg satser på dig!
Årets træf handlede om, hvad vi gør for at hjælpe hinanden. Men også om hvor svært det kan være at gøre det rigtige, og hvad vi gør, når vi nogle gange svigter.
I bispegården var fællesskabet i centrum. Foto: Hanne Uhre Hansen
Tekst: Hanne Uhre Hansen, religionspædagogisk konsulent, Fyens Stift
Jeg satser på dig! Det var overskriften, da 1200 konfirmander fordelt på tre aftner i slutningen af januar mødtes til konfirmandtræf i Odense. Temaet kredsede om det, at være menneske – hvordan vi bruger vores talenter og gør hvad vi kan for at hjælpe hinanden. Men også om hvor svært det kan være at gøre det rigtige, og hvad vi gør, når vi nogle gange svigter.
Konfirmandtræf er en tilbagevendende begivenhed i Fyens Stift.
Det er arrangeret og udført af en arbejdsgruppe bestående af sognepræsterne Marie Krejberg, Ida Korreborg, Ulrik Andersen og Dorte Wittrup Winther med hjælp fra et par håndfulde uundværlige frivillige.
I 2021 finder konfirmandtræffet sted d. 26., 27. og 28. januar
Tine Lindhardt indledte aftnerne med at minde om, at vi hænger sammen med hinanden, og at vi skal huske at stå op for hinanden, stå ved hinanden og stå inde for hinanden.
Derefter blev konfirmanderne sendt ud til forskellige poster i midtbyens kirker, for at undersøge forskellige spørgsmål – kan en blind f.eks. lede en blind? Det blev testet i skt. Hans kirke, hvor konfirmanderne skulle hjælpe hinanden rundt i kirken med bind for øjnene. Derefter skulle de teste deres ”blinde vinkler” eller rettere sagt de fordomme de – som alle andre – ofte slæber med sig.
Pointen var, at vi som mennesker ofte har et skarpt blik for andres fejl, men er blinde for vores egne. Vi ser splinten i andres øjne, men ikke bjælken i vores eget øje – den bjælke der begrænser udsynet og gør det svært for os at se andre som de er og os selv, som vi er.
Hvordan behandler vi dem, der sårer os?
I Gråbrødre klosterkirke handlede det om, hvordan vi behandler hinanden – særligt dem, der kommer til at gøre noget dumt eller såre os. Kan vi tilgive hinanden? Eller straffer vi hinanden med afvisning og hårde ord? – og gør vi det, er vi så ikke præcis ligeså slemme som dem, vi er vrede på? Engang kastede man med sten – i dag kaster vi med ord og opslag på facebook. Men måske kan vi øve os i, at gøre noget andet… at bære over med hinanden og måske endda tilgive. Det gav stof til eftertanke kunne man se, og konfirmanderne gav deres besyv med i form af røde, gule og grønne kort undervejs.
I bispegården var fællesskabet i centrum – Og hvis det skal lykkes, lød det, må vi investere os selv og turde være med – også selvom man måske ser fjollet ud, eller skal holde én, man ikke kender i hånden! For melder man sig ud, og ikke gider være med, går man glip af alt det sjove. Det var tydeligt; for der var masser af grin og fællesskab, da konfirmanderne skulle igennem hulahopringe – vel at mærke, mens de stod i en rundkreds og ikke måtte give slip på hinandens hænder.
Tilbage i Domkirken tog aktiviteten udgangspunkt i en fortælling om, hvordan vi nogle gange svigter hinanden. Der hjælper det ikke at lade som ingenting eller give andre skylden, var konfirmanderne enige om; Så hellere sige undskyld og komme videre sammen. For når vi tør sige undskyld til hinanden, er der som regel også mulighed for at blive tilgivet. Sådan er det i hvert fald med Gud, lød det: Han står altid klar til at byde os velkommen hjem igen, når vi har været på afveje.
Og hvad mon så konfirmanderne synes om at være med?
Det er sjovt at være med, siger Laura Emilie og Agnete Thit fra Sankt Hans sogn. Foto: Hanne Uhre Hansen
”Det har været sjovt og inspirerende at være med, særligt det der med at skulle kigge på sig selv og ikke dømme andre. Vi har nok alle nogle fordomme og skyggsider – men når man peger på andre, peger man mindst ligeså meget på sig selv… det giver god mening at tænke over. Og så er det sjovt at være sammen med så mange andre konfirmander, og sjovt at det hele er lidt anderledes” sagde Laura Emilie og Agnete Thit fra Skt. Hans sogn.
Mads og Gustav fra Middelfart sagde: ”Det har været okay. Der har været god energi og det har været sjovt at være med. Det bedste var nok rollespillene og det med hulahopringene, altså at det gør en forskel at være med og ikke bare melde sig ud. Det er en god måde at lære om lignelser og man husker det bedre på den måde”
Det bedste var rollespillene og hulahopringene, sagde Mads og Gustav fra Middelfart. Foto: Hanne Uhre Hansen
Tilbage i domkirken sluttede aftenen af med fadervor, sang og stemningsfuld musik fra Søren Okholm og Simon Krebs, før det var tid til at sige farvel og tak for denne gang til konfirmanderne.
Flere hundrede konfirmander var samlet til konfirmandtræf i Domkirken og i Odenses gader. Foto: Hanne Uhre Hansen
Præsterne bag konfirmandtræffet. Fra venstre: Ulrik Andersen, Dorte Wittrup Winther, Ida Korreborg og Marie Krejberg. Foto: Hanne Uhre Hansen
