Nyheder
Nyheder

Ritualer og liturgi handler om deltagelse,ord og krop

Biskoppens liturgikaravane kom til Bogense Provsti 

Grindløse forsamlingshus var rammen om de nordfynske præster og menighedsråds samtale om folkekirkens liturgi. Her holder biskop Tine Lindhardt oplæg. Foto: Marianne Hyrlov

Hvordan forstår man en fodboldkamp? Det gør man ved at deltage. Det samme gælder, når man skal forstå gudstjeneste, dåb og nadver. Der sker noget med os, når vi deltager og gør noget sammen. 

Da biskop Tine Lindhardts liturgikaravane nåede til Gindløse i Bogense Provsti, indledte hun med at fortælle om en barnedåb, hvor der, i det øjeblik barnet blev døbt, blev helt stille i kirken. 

"Der var ingen tvivl om, at barnet var blevet døbt ind i noget større og ind i menigheden. Jeg er sikker på, at dåbsgæsterne ikke ville kunne forklare, hvad der skete, men det var helt tydeligt, at der var sket noget," sagde biskoppen og fortsatte: 

"Det er noget af det, ritualer og liturgi kan. Få noget til at ske, som man ikke kan forklare med ord. Ritualer og liturgi handler ikke kun om hovedet – det handler også om vores krop og om deltagelse. Om det vi siger, og det vi gør."

Hvad betyder nåde?

Biskopperne har sat et arbejde i gang, hvor så mange som muligt skal diskutere folkekirkens ritualer og liturgi. Når biskoppens liturgikaravane kommer på besøg i alle provstier i Fyens Stift, diskuteres det, om liturgien er, som den skal være, eller om noget skal ændres. 

Men hvorfor overhovedet overveje at ændre i den gode gamle liturgi? Måske fordi mange af kirkens ord er blevet svære at forstå for mennesker i dag. Biskop Tine Lindhardt udtrykte det sådan: 

"I et hvert ritual er der noget fremmedhed, og det skal der være. Vi har brug for store, højtidelige, fremmede ord, som vores små ord kan læne sig op ad. Det er den gode fremmedhed. Den dårlige fremmedhed er, hvis det hele bliver så fremmed, at man ikke kan forstå det, hverken med hovedet eller ved at deltage i ritualet," sagde hun og fortsatte:  

"For 100 år siden vidste man, hvad ordet "nåde" betyder. Det betyder, at få noget uden at have gjort sig fortjent til det. Men det er der mange, der ikke ved i dag. På latin hedder det "gratia" – og måske skulle vi tale latin, så man kom til at tænke på ordet gratis."

Biskoppen understregede i samme forbindelse, at hver gang man ny-oversætter et ord, er der fare for, at man kommer til at ændre ordets betydning.

Synd

Vi har også svært ved at forstå begrebet "Synd". I dagligdagen forbinder vi måske synd med at spise kød eller flyve i flyvemaskine til skade for klimaet, men kirkeligt set betyder synd noget helt andet. 

Eller ordet hellig. Hvis man siger til sin nabo, at han er hellig, så bliver han vred – for så beskylder man ham for at være en hykler eller for at være skinhellig. Men i kirkeligsammenhæng begyder det at være hel, heldig, tæt på Gud – fyldt af Helligånd. 

"I samme øjeblik man går ind over kirketærsklen betyder ordet altså noget helt andet," forklarede biskop Tine Lindhardt. 

Liturgien er allerede ændret

En yderligere grund til, at biskopperne har sat liturgien til debat er, at man mange steder allerede har ændret lidt i ritualer og liturgi. 

"Der bliver for eksempel skrevet nye bønner og salmer, der er kommet andre typer af gudstjenester på hverdage, og nogle steder også om søndagen, og i nogle kirker er man begyndt at lægge ekstra ting ind i dåben. Blandt andet dåbstræer, forældrebøn eller dåbstaler. Der sker meget rundt omkring, og derfor er der grund til at sætte fokus på det," sagde biskoppen

Hun orienterede om de omfattende rapporter og hæfter, som man kan bruge til samtalerne, og så satte Fyens Stifts religionspædagogiske konsulent Hanne Uhre Hansen gruppearbejde i gang. 

Fyens Stifts religionspædagogiske konsulent, Hanne Uhre Hansen satte gruppearbejdet i gang. Foto: Marianne Hyrlov

Alle deltagere blev inddelt i grupper, præsterne for sig og menighedsrådsmedlemmerne for sig, og grupperne fik udleveret en stabel samtalekort, som samtalen kunne tage udgangspunkt i. Gruppedeltagerne trak på skift et kort, og gruppen diskuterede hvert emne i ti minutter, så alle nåede at blive hørt 

Eksempelvis var der et kort om dåb, hvor spørgsmålene lyder: 

"Hvad betyder det for dig at være døbt?" og "Hvis du kunne bestemme, er der så noget i dåbsritualet, der skulle gøres anderledes for at det centrale i dåben træder tydeligere frem?"

En gruppe nordfynske menighedsrådsmedlemmer i gang med at diskutere de store spørgsmål. Foto: Marianne Hyrlov

Gruppernes besvarelser på de mange spørgsmål blev samlet ind, og kommer nu til at indgå i biskoppernes videre drøftelser af folkekirkens liturgi. 

Tine Lindhardt forsikrede dog, hvis der skal ske ændringer i liturgien, så kommer det til at gå ordentlig for sig.

"Vi sidder ikke i nattens mulm og mørke og laver et nyt dåbsritual. Hvis det skulle komme på tale, skal der laves en kommission, som laver et forslag, der skal i høring mange steder. Forandringer tager lang tid i folkekirken," smilede biskop Tine Lindhardt. 

Tid og sted for liturgikaravanen 

 

Faaborg Provsti: Lørdag 26. oktober fra 10.00 – 12.30, X huset i Vester Hæsinge. 

 

Bogense Provsti: Torsdag 21. november fra 17 – 20.30, Grindløse Sognegård

 

Midtfyn Provsti: Onsdag 15. januar fra 17 – 20.30. Nr. Lyndelse Kirkesal (ved præstegården),Albanivej 15,5792 Årslev

 

Assens Provsti: Tirsdag 21. januar fra 17 -20.30. Verninge Forsamlingshus, Fuglekildevej 85, 5690 Tommerup

 

Svendborg og Langeland-Ærø Provsti: Onsdag 19. februar fra 17 – 20.30. Hotel Svendborg, Centrumpladsen 1, 5700 Svendborg

 

Middelfart Provsti: Onsdag 4. marts fra 17 – 20.30. Middelfart sognegård, Algade 7, 5500 Middelfart

 

Kerteminde og Nyborg Provsti: Onsdag den 11. marts fra 17 – 20.30

 

Hjallese og Sankt Knuds Provsti: Onsdag den 18. marts fra 17 – 20.30,

Domkirken, Sankt Knuds Salen

Alle er velkomne til at indsende kommentarer, forslag og overvejelser om folkekirkens liturgi til folkekirkensliturgi@km.dk

 

I efteråret 2020 gennemgår biskopperne alt, hvad der er sendt ind, og planlægger derefter det videre arbejde. Biskopperne vil her drøfte gudstjeneste, dåb og nadver og de kommentarer og overvejelser, der er sendt ind og kommet frem i debatten. 

 

Derpå vil de overveje, hvad der videre skal ske. Om der eventuelt skal laves vejledninger, nedsættes et liturgiudvalg eller måske en liturgikommission eller noget andet.