Provsterne har ordet 2019
Odense Sankt Knuds Provsti 2019

"Hvad er uopgiveligt i  sognet?" 

Tekst: Regina Ljung, domprovst, Odense Sankt Knuds Provsti

Regina Ljung

”Tænk, halvdelen af min valgperiode er allerede gået”, således konstaterede et menighedsrådsmedlem i november 2018. Han var en smule overrasket over den hast, hvormed tiden flyver. Sådan forholder det sig vist for de fleste. Og der er mange tegn i provstiets omgivelser, der fortæller os, at tiden går hurtigt. At byen er i hastig forandring. At præster pensioneres, og nye kommer til. I forbindelse med opbrud, forandring og udvikling er det naturligt, at man reflekterer over, hvilken retning forandring eller omstilling skal gå. Hvilke pejlemærker skal vi sigte efter? I folkekirkeligt regi kommer vi nok ikke lige foreløbig omkring begrebet omkalfatring, og dog kan det for vanemennesker måske føles som en omkalfatring, selv når der sker små forandringer.

Ved forandring er det nyttigt, hvis man tillader sig et øjebliks ro. Et roligt øjeblik, hvor spørgsmålet f.eks. lyder, hvad er uopgiveligt i forhold til gudstjenestelivet og aktiviteterne i sognet? I princippet kan spørgsmålet stilles til alle områder inden for kirkelivet i sognet. På den måde kommer man ind til de essentielle overvejelser både i forhold til kvalitet og kvantitet. Det er en nyttig og efter min mening helt nødvendig øvelse i forhold til årets budgetlægning.

Det kræver mod og vel også tålmodighed, for der er jo alt det daglige, som skal nås. Det, som man er vant til. Det, som kendetegner netop vores sogn. Det, som stresser os, fordi vi gerne ville mere oven i det, som vi allerede er i gang med. Skal vi så afvikle noget for at udvikle noget andet?

Det er disse spørgsmål blandt flere andre, som de valgte og fødte medlemmer af menighedsrådene skal forholde sig til. Det er faktisk et privilegium, at demokratiet er så nærværende. Der er en stor grad af frihed og selvbestemmelse forbundet hermed. Ganske vist stiller økonomien en naturlig grænse for fantasien og ambitionerne.

Et rigt kirkeliv

Skt. Knuds provsti er præget af et rigt kirkeligt liv i de respektive sogne. De fleste sogne har et overraskende stort aktivitetsniveau og generelt set en forholdsvis god kirkegang. Desuden er der i provstiets regi mange særlige kirkelige initiativer beregnet på at få en større berøring med det omkringliggende samfund: Projektpræst i Vollsmose, en præst som varetager koordineringen af diakonale tiltag, Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde, Gade- og korshærspræst, sygehuspræster med flere. Et højt aktivitetsniveau kræver en del ressourcer. Ud over det frivillige engagement, som menighedsrådet bidrager med gennem den administrative del af rådsarbejdet, så bidrager mange rådsmedlemmer også, når der skal gives en hånd med i forhold til praktiske opgaver ved arrangementer. Det er prisværdigt og i høj grad glædeligt.

De daglige praktiske gøremål varetages selvfølgelig af kirkens personale. Når aktivitetsniveauet er højt, bliver ønsket om yderligere personalenormering ofte fremsat. Det er her ambitionerne og den økonomiske virkelighed kan komme til at kollidere. Heldigvis har Skt. Knuds provsti et godt udskrivningsgrundlag, men provstiets samlede driftsudgifter på lønsiden er meget høj. Det kan på sigt give nogle udfordringer i forhold til den samlede ramme. Dette aspekt er blevet drøftet på formandsmøderne i årets løb.

De teologiske ståsteder

Overvejelser om kirkelivet skal vel ikke kun gå op i økonomi og normeringer, vil nogen måske indvende. Nej, det skal det bestemt ikke, men der er nu en gang en økonomisk ramme inden for hvilken, valgte og fødte rådsmedlemmer må foretage prioriteringer. Denne prioritering forudsætter sådan set en meget grundig teologisk refleksion over, hvad der er essentielt, når præst og menighedsråd skal samarbejde for sognets liv og vækst.

Indirekte blev der rørt ved denne vinkel ved et konvent i efteråret 2018. Her var fokus rettet mod emnet embedsteologi. Tre af præsterne fra provstiet bidrog med gode oplæg til emnet, hvorefter drøftelserne dels mundede ud i, at præsterne i provstiet blev klogere på hinandens teologiske ståsteder, dels at vi fagligt blev udfordret via drøftelserne. Der blev samtidig lejlighed til at reflektere over den daglige praksis som præst. En godt funderet, teologisk besindelse omkring egen praksis er en nødvendighed både i forhold til samarbejde og sparring med menighedsrådet og i lige så høj grad, når der skal findes ind til det essentielle spørgsmål om, hvordan man lokalt på bedste måde får forkyndt evangeliet.