Provsternes beretninger 2018
Odense Sankt Knuds Provsti 2018

Fokus på kollegialitet, arbejdsmiljø og faglighed

Tekst: Regina Ljung, domprovst, Odense Sankt Knuds Provsti

Regina Ljung

Endnu et år er gået - godt. Der har ellers i medierne i det forgangne år været fokus på, at det er gået knap så godt med arbejdsmiljøet i det offentlige og i særdeleshed i Folkekirken. Med en rapport, der skulle kortlægge indhold og omfang af mobning af præster i Folkekirken, stod det klart, at der er udfordringer med arbejdsmiljøet. Selv om rapporten nok er behæftet med visse statistiske skønhedsfejl, ville det være en endnu større fejl, hvis man ikke tager problematikken alvorligt og således sætter fokus på, hvordan arbejdsmiljøet fungerer lokalt.

I Skt. Knuds provsti står det generelt set godt til, hvad arbejdsmiljø angår. Det betyder imidlertid ikke, når dette er konstateret, så har man vinget denne observation af i en efterhånden omfattende to-do-liste. Et godt arbejdsmiljø skal næres og vedligeholdes. En kultur, hvor mobning eksisterer, hvor mobning stiltiende accepteres, indvirker destruktivt og nedbrydende på alle fronter.

Tre fokuspunkter

I provstiet har der i 2017 for præsternes vedkommende været der tre fokuspunkter: kollegialitet, arbejdsmiljø og faglighed.

Rapporten om mobning blev taget under behandling blandt provstiets præster, hvor vi fik fælles drøftelser omkring, hvilke tryghedsskabende eller utryghedsskabende faktorer, som kan influere på vores arbejdsforhold. Processen fortsætter løbende med fælles målsætning om og erkendelse af, at et godt samarbejde mellem kolleger fungerer bedst, når vi kender hinanden og accepterer og anerkender hinandens faglighed og forskellighed.

Fagligheden og kollegialiteten var i fokus, da provstiets præster i september rejste på studietur til Trondheim, Norge. Når man kommer hjem med nye indtryk, kan egne problemstillinger perspektiveres på en anden måde, og det tror jeg også var en sidegevinst med omtalte studietur. Således opløftede af faglige input og inspirerende samtaler var vejen banet for endnu flere gode drøftelser ved præsternes uformelle månedlige morgenkonventer.

Hæsblæsende aktivitetsniveau

Aktivitetsniveauet i provstiets sogne er højt. Ud over søndagens gudstjenester, som er forudsætningen for alt det andet i kirken, er der i ugens løb en mangfoldighed af aktiviteter.  Det er beundringsværdigt og godt, men der skal stadig forberedes prædiken til søndagen, præsten skal tale med pårørende inden talen ved bisættelser/begravelser kan skrives, ligeledes forholder det sig med vielserne. Ligesom konfirmander skal have undervisning af høj kvalitet, således at de fornemmer, at kirken er et sted, hvor de også hører hjemme. Og så må præsten aldrig have mere travlt end, at han eller hun har tid til en samtale med et sognebarn.

Det siger sig selv, at det med et hæsblæsende aktivitetsniveau kan blive småt med kontinuerlige teologiske studier, således som præsterne har forpligtet sig på, da de aflagde præsteløftet. Som provst har jeg fokuseret på nødvendigheden af, at der gøres plads i kalenderen til teologiske studier; pointeret styrkelsen af præsternes faglighed, således at de til stadighed kan føle sig godt rustede i forbindelse med prædikenskrivning, sjælesorg, konfirmandundervisning mv. Rustede til at tage livtag med de store eksistentielle spørgsmål og problemstillinger, som fordrer en grundig besindelse på de teologiske og tværfaglige studier. Den faglige fordybelse er ikke kun til glæde og gavn for præsterne selv, men så sandelig også for menigheden.

Samvirke med menighedsrådet

Yderligere har præsterne også en vigtig rolle at spille som fødte medlemmer af menighedsrådet. Præsterne er med til at skabe kontinuitet og sammenhæng.  De har ofte været ansat en del år og har observeret udskiftning i menighedsrådet. Ofte er det præsterne, som kan samle historikken. Det er også præsterne, som i det daglige har fingeren på pulsen med hensyn til medarbejderne osv. Med historikken i bagagen og fordringen om at være til stede i det nutidige uden at tale nutiden efter munden kræves en smidig balancegang, som forudsætter skønsomhed og overskud. Uden samvirke med menighedsrådet går det slet ikke!

Lige som menighedsrådet og præsterne arbejder i sognets maskinrum, således virker provstiudvalget og provsten i maskinrummet med hensyn til overblikket over sognenes økonomiske rammer. Der var valg til provstiudvalget i 2017. De valgte medlemmer gik straks til opgaven med entusiasme og ønsket om at bistå sognene på bedste måde. Denne fokuserede og positive tilgang er indirekte med til styrkelsen af et godt arbejdsmiljø.