”Menighedsrådsarbejdet og det frivillige arbejde er vigtigere end nogen sinde før!”
Sådan siger biskop Mads Davidsen i en artikel her på siden. Han opfordrer til, at såvel præster som valgte menighedsrådsmedlemmer kaster sig ud i arbejdet med at ”prikke” kommende medlemmer af rådene.
Du kan også få inspiration til ”prikke-arbejdet”. Mød en række menighedsrådsmedlemmer, der fortæller, hvorfor det giver mening for dem at sidde i et menighedsråd: Som menighedsrådsmedlem er man med til at ansætte såvel sognets præst som kirkens øvrige medarbejdere, man kommer med i et givende fællesskab, man får nye kompetencer til sit CV, og ikke mindst er man med til at udvikle kirken og lokalsamfundet – hvad enten det er grøn omstilling, diakoni, kunst og kultur eller noget helt fjerde, man brænder for.
Læs også om samarbejdet i Ørbæk Menighedsråd, der er så godt, at kun få ønsker at træde ud. Læs hvordan man i Aarup samlede et helt ny menighedsråd ved at kontakte de mennesker, der i forvejen var aktive i lokalsamfundet, og læs om menighedsrådet i Lumby og Stige, hvor suppleanterne er med til at sikre, at der aldrig mangler hænder til arbejdet.
Du finder også artikler om, hvordan menighedsrådene kan blive aflastet i det administrative arbejde, som måske kan afholde nogen fra at stille op. En personalekonsulent fortæller, hvordan hun hjælper fem forskellige menighedsråd med alt fra ansættelseskontrakter til MUS-samtaler, og Fyens Stifts kontorchef beretter om synergieffekten ved at samarbejde om for eksempel vedligeholdelse af bygninger og fælles regnskabskontor.
Teologisk konsulent Hanne Uhre Hansen sammenfatter sådan: ”Menighedsrådsarbejdet kræver engagement og lyst til samarbejde; det kræver tid og deltagelse, kort sagt: Hjerne, hjerte, hænder og fødder. Til gengæld er det givende og meningsfuldt i en så vanedannende grad, at man risikerer at blive dybt opslugt af det. Og hvor kan man ellers sige, at man arbejder frivilligt for selve livets mening?”
God fornøjelse.
