Tema om dommedag
Hvem skal frygte dommedag

Hvem skal frygte dommedag?

Djævelens Advokat stiller fem skarpe spørgsmål til fem af landets biskopper

Hvad vil det sige, at Jesus engang kommer tilbage for at dømme levende og døde?

Tine Lindhardt
Fyens Stift 

At det ikke er ligegyldigt, hvordan jeg opfører mig, hvad jeg gør og siger, og hvad jeg ikke gør og ikke siger, selv om jeg burde – måske fordi jeg er fej. Det har tværtimod meget stor betydning for andre mennesker. Og det er det, jeg skal dømmes på, når vor Herre kommer og bringer et frem i lyset, som er skjult i mørket. dommedag fastholder dermed alvoren i livet.

Henrik Wigh-Poulsen Århus Stift

At vi alle på et eller andet tidspunkt og på en eller anden måde og for så vidt hele tiden bliver dømt ud fra, hvordan det, Jesus sagde og gjorde, spejler sig i vores liv med hinanden.

Marianne Gaarden
Lolland-Falsters Stift

Det er troen på, at vi som både enkeltindivid og som kollektiv menneskehed skal stå over for Jesus igen. Som individ mødes og
dømmes vi af Jesus, når vi dør. De fleste mennesker forbinder dom med mørke, men den kristne dom er lyset, og lyset er Jesus. Når vi
dør, mødes vi af Jesus, der oplyser hele vores liv. Så vi ser det liv, vi har levet, med Guds kærlige øjne. Det er smertefuldt, for vi ser alle
de gange, vi har fejlet og har ødelagt liv. Det forunderlige er, at det også er godt, for vi erfarer, at vi er elsket i vores ufuldkommenhed.

Lise-Lotte Rebel
Helsingør Stift

I Det Sixtinske Kapel har Michelangelo malet den kommende verdensdom. Vi ser Kristus, der dømmer og skiller alverdens folkeslag.
Scenen afspejler et verdensbillede, som ligger fjernt fra det, vi normalt betjener os af. Men det er netop et billede. Et billede på det forhold, at
ethvert menneske skal stå til ansvar for sit liv. Over for Gud – ja, over for Kristus selv. Det er ikke kun dem, der tror på ham, som skal stå til
ansvar. Ethvert menneske skal stå til ansvar for sit liv. Det er det, det voldsomme billede af domsscenen handler om.

Peter Fischer-Møller
Roskilde Stift

Det har sin rod i troen på, at Gud er verdens skaber, at verden og livet har værdi i sig selv, og at mennesket er skabt i Guds billede med fantasi, følelse, forstand og sprog, så vi kan tage et medansvar for den verden, vi er en del af, og de mennesker, vi lever sammen med. Det udfoldede Jesus i ord og handling. Du skal elske Gud og din næste som dig selv. Det er målestokken for vores liv. Livet er
ikke en tilfældighed, men i tid og evighed Guds, og den Gud, som har skabt verden og os i den, vil med Jesus som nådig dommer også fuldende den.

Hører det fortiden til at tro på dommedag som en stor, kosmisk omvæltning?

Tine Lindhardt
Fyens Stift

Dommedag ligger i Guds hånd. Der synes jeg personligt den ligger godt, og derfor gør jeg mig ikke de store forestillinger om, hvordan præcist den vil vise sig.

Henrik Wigh-Poulsen Århus Stift

Hvad der sker engang, er svært at udtale sig om, og så er det jo, at fantasierne og de vilde forestillinger tager over. Jeg synes, det er mere interessant, hvad der er tilfældet her og nu, og dommedag er altså også noget, der sker hver dag, når du igen-igen erfarer, at du har svigtet i forhold til dem, der har brug for dig.

Marianne Gaarden
Lolland-Falsters Stift

Det hører fortiden til at forestille sig dommedag som et stort guddommeligt opgør, hvor nogle individer dømmes til at pines evigt i
helvede. Om menneskeheden vil opleve en kosmisk omvæltning, vil fremtiden vise. Det er imidlertid i nuet, at Gud har sat os i stævne,
så fremtiden kan vi trygt lægge i Guds hænder.

Lise-Lotte Rebel
Helsingør Stift

Fremtid og nutid kan ikke skilles ad. Det er vigtigt at lægge mærke til, hvad der er kriteriet for verdensdommen. Svaret finder vi i lignelsen om verdensdommen, hvor Jesus siger: “Alt hvad I har gjort imod en af disse mine mindste brødre – det har I gjort imod mig!” Kriteriet for dommen er helt præcist det forhold, du og jeg har til vore medmennesker: “Jeg var sulten – I gav mig noget at spise; jeg var i fængsel – I besøgte mig.” Der fældes dom over mig og mit liv, hver eneste gang jeg står over for et menneske, som kalder på min hjælp, min omsorg, min åbenhed.
Evigheden med dens dom og med dens retfærdighed er da til stede her. Midt i livet. Og det, som skal ske på den yderste dag – det, Jesus taler
om i billeder – det er en afsløring af dette liv. 

Peter Fischer-Møller
Roskilde Stift

Vi er på en katastrofekurs. Den måde klodens 7,5 milliarder mennesker – og specielt os i den rige, vestlige verden – forbruger og
forurener på, truer livet på jorden. De store omvæltninger er i gang: Masseudryddelse af dyrearter, menneskeskabte klimaforandringer
og livstruende forurening. Det bliver vi nødt til at se i øjnene, og vi bliver nødt til at ændre kurs, hvis vores børn og børnebørn og
mennesker i andre dele af verden skal have en mulighed for at leve et godt liv. Samtidig tror vi som kristne på, at verden ikke kun er i vores skrøbelige hænder, men at Gud bærer med. Det kan give os håb og mod til at tage fat, uanset hvor truende fremtiden tegner sig.

Hvis dommedag er hver dag og gælder min eksistens – er det så ikke bare en slags livsfilosofi?

Tine Lindhardt
Fyens Stift

Dommen er vor Herres, og den vil han fælde, når han kommer. Men dommedag til dén tid fastholder alvoren i livet her og nu. Derfor har
dommedag også med mit daglige liv og min eksistens at gøre. Det betyder ikke, at vi skal gå og dømme hinanden, som vi tit gør:

“Iført dommerkappens dyre klæde / klædte vi vor næste i foragt, / slog ihjel hans mod og stjal hans glæde, / klipped af Guds lov vor egen pragt,” som der står i en salme. Dommen er og bliver vor Herres.

Henrik Wigh-Poulsen
Århus Stift

Nej, det er at tage sit liv alvorligt og ikke tro, at det hele bare kan være lige meget.

Marianne Gaarden
Lolland-Falsters Stift

Troen rummer også en livsfilosofi, der gælder i hverdagen. Jesus sagde, at det mål, vi dømmer andre med, skal vi selv dømmes med. Hver gang vi dømmer andre uden kærlighed, ødelægger vi lidt af deres livsmod og livsglæde. Jeg tror, at alle mennesker er forbundne i en grad, som vi ikke gør os klart i livet. I døden og i mødet med lyset erfarer vi, at vi alle er forbundne i Gud. 

Lise-Lotte Rebel
Helsingør Stift

Dommedag skærer sig dybt ned i nuét. Det er det, som skal retfærdiggøres bliver helt åbenbart. Og det kan intet menneske sige sig fri for. For ingen af os – uanset tro eller holdning – kan befri sig fra sit medmenneske. Ingen kan befri sig fra det møde, hvori vi står over for Guds bud. Det er noget andet end en livsfilosofi.

Peter Fischer-Møller
Roskilde Stift

Dommedag kan ikke reduceres til ‘det, at jeg står til ansvar.’ Men forestillingen om Dommedag rummer også det aspekt: At mit liv hvert øjeblik står til dom i forhold til det dobbelte kærlighedsbud, og at jeg, når jeg indser, at jeg ikke levede op til ansvaret, kun har nåden at klynge mig til.

Hvem skal frygte dommedag?

Tine Lindhardt
Fyens Stift 

Det skal vi alle sammen, hvis vi har blot en anelse realistisk sans. Sagt med Paulus: Det gode, jeg vil, gør jeg ikke, og det onde, jeg ikke vil, gør jeg. Ofte bevidst, andre gange fordi tilværelsen er fuld af dilemmaer, hvor man – uanset hvad man gør – vil komme til at gøre et andet menneske ondt.

Henrik Wigh-Poulsen
Århus Stift

Det burde både du og jeg gøre, fordi vi ikke er, som vi burde være. På den anden side: Jeg vil hellere dømmes af Gud end af mennesker. For Gud kender vi gennem det, Jesus gjorde og sagde. Og han satte altid tilgivelse før dom. Det er mere, end vi kan sige om os selv.

Marianne Gaarden
Lolland-Falsters Stift

Det skal vi alle! For det er dybt smertefuldt at se sig selv gennemlyst og se sine selviske motiver afsløret. I lyset ser vi de gange, vi har gjort andre ondt. Vi ser og erkender, at vi ikke kun har gjort os selv ondt, men også har voldt andre ondt, fordi vi er alle forbundne i Gud.

Lise-Lotte Rebel
Helsingør Stift

Hvem kan bestå i dommen? Det kan ingen! Ethvert menneske er under dom. Som kristne har vi alene det håb, at han, som dømmer os, også vil
frelse os. Grundtvig har en salmelinje, hvor han siger ‘Du ved, din dommer har ført din sag og’ – tilføjer han – ‘fra sig selv den vundet!’
Dommen i dag og på den yderste dag – den lader vi i denne barmhjertige dommers hånd. Jesus Kristus hedder han.

Peter Fischer-Møller
Roskilde Stift

Vi – særligt vi i den rige, vestlige verden – skal frygte fortsat at presse kloden ud på en dommedagskurs. Den frygt har været med til at få verdens ledere til sammen i 2015 at vedtage FN’s 17 globale bæredygtighedsmål. Men vi skal ikke lade os fange ind af frygten. “Ej mer du gruer for dommedag, ført din sag / og fra sig selv den vundet.” (DDS 274)

Hvad har kristendommen at sige til dem, der er bange for verdens undergang?

Tine Lindhardt
Fyens Stift

At der er håb. Ikke på grund af os, men fordi Gud vil det. Kristus er død for vores skyld. Så når Gud på dommens dag ser på os, dømmer han
os ude. Men i samme øjeblik træder vor Herre hen foran os og dækker for os, og så kommer vi med indenfor, i livet og hos Gud. Det er kristendommens tro og håb. Så du skal ikke være bange for verdens undergang eller for dommedag. Rejs dig, stå op og lev dit liv i ansvar og glæde og sig med Luther: “Hvis verden går under i morgen, vil jeg plante et træ i dag.” Der er håb, stol på det! 

Henrik Wigh-Poulsen
Århus Stift

Frygt ikke! Lev dit liv, elsk din næste og stol på den gode Gud.

Og så kan du bede dit fadervor. Det hjælper.

Marianne Gaarden
Lolland-Falsters Stift

Den, der elsker, har intet af frygte – heller ikke verdens undergang. Jesus sagde, at vi skal elske hinanden, også vore fjender. Gud er kilden til kærlighed, og den kilde gennemstrømmer alle mennesker. Vi har alle Guds kærlighedsånd i os, så vi kan elske hinanden inklusive vores fjender. Så tager vi imod og elsker med Guds kærlighed, er vi beskyttede.

Lise-Lotte Rebel
Helsingør Stift

Den kristne forkyndelse siger, at Kristus ikke er kommet for at kalde retfærdige, men syndere. Ganske nøgternt er det det, vi har at
holde os til. Det tager ikke alvoren ud af vores daglige liv, hvor vi er fordret i mødet med vort medmenneske. Men at Kristus selv er dommeren,
det skænker os håb og befrier os fra at skulle dømme og bedømme os selv og andre. Det befrier os til det daglige ansvar, og det befrier os til
glæde og taknemmelighed.

Peter Fischer-Møller
Roskilde Stift

Frygt ikke. Det ender godt!