Tema om kontrol
Nøglen ligger hos det andet menneske

Nøglen ligger hos det andet menneske

Vi er fanget i en kredsen om os selv. Og først når vi giver slip på kontrollen, får øje på alle de andre og glemmer os selv, bliver vi fri. Sådan lyder den kristne grundfortælling, siger sognepræst Eva Tøjner Götke, der mener, at tiden har brug for kirkens modstemme.

Af Malene Bjerre

Vi vil gerne have styr på tingene. På fremtiden, på tiden og på hinanden. Men især styr på vores eget liv. Og det kan vi ikke altid have. Engang imellem brister boblen af kontrol, og så rammes vi af noget udefra: af arbejdsløshed, sygdom og for tidlige dødsfald, eller ægtefællen, der går uden at sige farvel. Så går det op for os, hvor sårbare vi er, og at vi ikke kan gardere os med al den kontrol.

Og så er det godt, vi har kirken, mener Eva Tøjner Götke, der er sognepræst i Thomas Kingos Kirke i Odense. For kirken har et dobbelt budskab, når det gælder kontrol. Vi kan ikke have kontrol over alt, og det er faktisk også et stort held for os, at det er sådan. Tag dig af det, du kan, og overlad så roligt resten til Gud.

Sognepræst Eva Tøjner Götke, Thomas Kingos Sogn, Odense

Ud og have nogle knubs

For det gode ved at slippe kontrollen er, at det giver plads til de mennesker, der gerne vil gøre noget for os, forklarer Eva Tøjner Götke. “Så længe vi synes, vi kan det hele selv, har vi jo ikke brug for andre, og det gør, at andre ikke kan komme til. Det kan være meget hårdt for dem.”

Når Eva Tøjner Götke tænker på det stærke menneske, der har styr på sit liv, ser hun et menneske, der kredser om sig selv og fylder så meget, at de andre må stå i periferien omkring ham eller hende og ikke kan få lov at komme tæt på med deres kærlighed og hjælp. Og den stærke far eller mor kan fylde så meget, at børnene ikke får frihed til at finde sig selv. Forældrene har måske det sidste ord, når det gælder uddannelse, og køber måske endda også en lejlighed til den unge.

Men det er faktisk vores opgave både at lade andre komme til og også at sætte dem fri, mener hun. Det ligger alt sammen i den kristne grundfortælling: “Gud giver os fri til at leve, så godt vi kan. Ikke med en manual eller som den far, der ordner alt for os. Man skal ud og have knubs og få nogle slag for at kunne mærke, at man faktisk kan rejse sig igen. Der sker noget i de fald. Det er en gennemspilning af fortællingen om død og opstandelse. Vi falder, og så rejser vi os igen. Måske som et andet menneske, der har noget med sig. Men hvis man aldrig får lov eller giver sig selv lov til at mærke, at man kan rejse sig efter et fald, så kan man blive man enormt bange for alt det, der ikke lige går, som man havde tænkt sig.”

Gud møder vi gennem de andre

Og nøglen til det hele ligger i det andet menneske, for vi kan ikke rejse os alene.

“Kontrollen kommer fra os selv og er et forsøg på at lukke os om os selv, så vi ikke er afhængige af andre. Vi vil klare det selv, styre os selv. Men din frelse, sagt på bibelsk, kommer ikke indefra med din kontrol; den kommer med det andet menneske. Det er det, hele Jesushistorien handler om,” forklarer Eva Tøjner Götke.

“Gud møder vi gennem de andre. Og når vi så ligger der midt i et fald og har mistet livsindhold og identitet og alt muligt, så elsker de os alligevel – selvom jeg ikke kan det, jeg kunne før, eller er den, jeg var før, og altså ikke i kraft af det, jeg havde kontrol over. Det er en gave, du kun kan få, hvis du tør være sårbar og tage imod hjælp.”

Men selvom vi ikke kan kontrollere os til frelse, betyder det ikke, at kristendommen opgiver alle forestillinger om selvkontrol. Eva Tøjner Götke peger på to begreber fra Paulus’ breve, nemlig syndens frugter og åndens frugter. Brevene har Paulus skrevet til de første kristne menigheder i et forsøg på at lære dem at leve sammen i det nye fællesskab med alt, hvad det har givet af ballade.

“Synd er jo et af de her kristne kerneord, der kan være svære at forstå, men i virkeligheden betyder det bare, at alting handler om dig selv. Hvordan du ser ud i andres øjne, hvordan du opnår det, du gerne vil, hvordan du sikrer dig selv bedst muligt. Og syndens frugter, altså det, der er resultatet af denne selvkredsen, er sådan noget som vrede, misundelse og splittethed, forklarer Paulus til menighederne. Ånd, det er det modsatte. Det er, når du glemmer dig selv og er optaget af den anden, og det gør dig til gengæld venlig, trofast og overbærende. Hans budskab er, at du skal vise selvbeherskelse over for synden, og selvbeherskelse er jo bestemt en form for kontrol. Men det er en form, hvor du holder dig selv tilbage for at give plads til den anden. Hold nu dine meninger lidt for dig selv, eller lad være med at blive så vred. Lad de andre være de andre. Styr din egen selvoptagethed.”

Et frihedsbudskab

Eva Tøjner Götke kan egentlig godt forstå det, når hun møder fordomme om, at kirken prædiker moral, påbud og forbud. For det er ikke helt entydigt, hvad det kristne budskab egentlig er, når det gælder kontrol. Til forskellige tider har stemmen om, at vi skal kontrollere vores selvoptagethed, talt højere end den stemme, der siger, at vi er elskede, som vi er, og kan slippe kontrollen. Og sommetider er det også kontrolstemmen, der er mest brug for, mener hun. Men grundlæggende er kirkens budskab et frihedsbudskab. “Det interessante er, at det, der jo er et påbud, samtidig også er en frisættelse. Du kan blive fri for at være så optaget af dig selv og få blik for, at wow – der er nogle andre mennesker, der er ufattelig vigtige. Kristendommen handler om fællesskab. Og modstemmen er nødvendig, for der er jo kæmpe kræfter på spil. I dag får vi jo hjælp til at kredse om os selv af digitaliseringen. Se bare på den der telefon, der har alle mulige tal om dig og gerne vil måle og veje dig. Og på den måde kan vi konkurrere med os selv og gå op i graferne i stedet for at gå op i hinanden.”

Og så giver kristendommens fortælling også en dyb frihed i budskabet om, at du er elsket, som du er, understreger Eva Tøjner Götke. “Du skal ikke gøre noget bestemt eller være på en bestemt måde, og du skal ikke være noget andet end det, du er. Det er et vigtigt budskab i en tid, der stiller store krav til os hver især. Hvor man let kan føle, at man skal leve op til noget, have en bestemt uddannelse, se ud på en bestemt måde. Der har vi brug for at mærke det kærlige blik, der ser mildt og tilgivende på os.”

Løsningen er tillid

Helt grundlæggende handler det om at have tillid, erklærer Eva Tøjner Götke. Tillid til, at jeg er elsket, at det hele nok skal gå, og at de andre også godt kan finde ud af det. Og hvis det ikke går på din måde, så bliver det gjort på en anden god måde. “Det er også et budskab, jeg selv har brug for at høre, for jeg er heller ikke for god til det. Jeg tror, vi alle sammen har brug for at arbejde med vores indre kontrolfreak. Vi forsøger at opnå tryghed gennem kontrol, men vi skal øve os i at opnå den gennem tilliden i stedet. Vi skal tro på, det nok skal gå. At de andre vil os det godt. Og det behøver ikke ske som en viljesakt. For det, der sker gennem tilliden, er, at vi glemmer os selv og alt det, der kunne gå galt. Så er det, vi kan slippe plan A, B og C.”

Læs flere artikler om kontrol i magasinet Folk og Kirke