Biskoppens nyhedsbreve
Biskop Tine Lindhardts hilsen april 2021

Festligt forår

Biskop Tine Lindhardts hilsen april 2021

Kære alle.

Oprindeligt havde jeg tænkt at mig under overskriften ’festligt forår’ at fortælle om det, man kalder ’det festlige halvår’ i kirken. Det er perioden fra december til begyndelsen af juni, og altså den periode i kirkeåret hvor kirkefesterne næsten står i kø med advent, jul, påske, St.Bededag, Kr. Himmelfart og pinse.

Men pludseligt har ’festligt forår’ fået en anden klang, idet vinterens restriktioner på grund af coronaepidemien nu bliver lempet.

Hurra! Hvor er det dejligt, at smitten nu skønnes så meget under kontrol, at man finder det sundhedsmæssigt forsvarligt at begynde at åbne.

Åbningen gælder også på det kirkelige område. Det bliver igen muligt at synge sammen, alle sammen til gudstjenester og kirkelige handlinger, gudstjenesterne kan vende tilbage til almindelig længde, og vi kan være flere i kirkerummet. Det bliver en glæde! Sagt med et par eksempler:

  • Måske har I set et foto af Dronning Elisabeth, der til sin mands, Prins Philips bisættelse, sidder alene på stor afstand af familien, og hvor mange familiemedlemmer og venner ikke kunne være med, fordi det ikke var muligt at være mere end 30 i kirkerummet? Det taler, synes jeg, sit eget tydelige sprog om værdien af at kunne bære sorgen sammen med andre, og hvordan det at samles, venner og familie og bekendte, for sammen at tage afsked med et menneske der har betydet meget for én, i sig selv kan være en trøst. Så det betyder noget at kunne være flere i kirkerummet.
  • Som kirkegænger er man ikke tilskuer, man er deltager. Og salmesang er en god måde at blive deltager på. Når man synger, tager man ordene i munden og lader sig fylde af dem, så de på sin vis bliver ens egne. Man giver dem luft og lyd, - og når alle i kirken gør det, løfter det sig på forunderlig vis, så man som menighed næsten kan synge taget af kirken. At kunne synge sammen igen bliver godt.
  • ’Det slutter jo næsten, før vi får begyndt.’ Sådan har jeg hørt flere sige om de korte gudstjenester. Der er således mange, der glæder sig til igen at kunne komme til gudstjenester på mere end 30 minutter, med mere tid og ro og rum for refleksion. Personligt må jeg ganske vist tilstå, at mine prædikener har haft godt af at blive strammet op rent tidsmæssigt – sagt uden løfte om at det vil fortsætte! Men i så fald kan jeg jo vælge lidt længere salmer.

I takt med at forsamlingsforbuddet hæves generelt i samfundet, vil vi også kirkeligt kunne genoptage sociale aktiviteter. Foreløbigt må vi være ti sammen indendørs.

Konfirmander og minikonfirmander kan nu også igen blive undervist inden døre (max 25 ad gangen), så langsomt lysner det.

Der er vil være nogen, som ikke vil have mulighed for at komme i kirke før flere er vaccinerede. Måske vil de fortsat have glæde af digitale gudstjenester/andagter, TV gudstjenester og måske gåture og samtaler udendørs, efterhånden som vejret bliver lunere.

Midt i glæden over lempelserne, skal vi huske at corona-smitten fortsat er her, og det er restriktioner derfor også. Vi skal holde afstand, spritte af og bære maske/visir, ligesom der vil være andre begrænsninger. Corona er ikke at spøge med, og det kalder fortsat på omtanke og ansvar.

Men glad – det synes jeg man har lov til at være, - over at vi nu er kommet dertil, hvor smitten skønnes så meget under kontrol, at restriktionerne kan lempes og samfundet, herunder kirken, langsomt kan åbne igen.

Så med ønske om et dejligt og i enhver forstand festligt forår for os alle

Mange hilsener 
Tine Lindhardt