Bispens salmekalender
Nyheder

6. december

Lovet være du, Jesus Krist 

Lovet være du, Jesus Krist                 (nummer 108 i salmebogen)

Tekst: Biskop Marianne Christiansen

Nogle gange vågner man i mørket og kan ikke finde ud af, hvordan sengen vender, eller om mareridtet var virkeligt. Som barn eller som voksen Som barn kunne man kalde på sine forældre. Alene stemmen i mørket var en trøst: ”Sov sødt, det var bare en drøm, det bliver snart morgen.”

”Himlens lys kom i dig til jord,/ skinner til ny oplysning stor,/ godt kan vi nu ved nattetid/ kende som børn vor Fader blid.

Sådan digtede Martin Luther, og Grundtvig i denne julesalme, hvor hvert vers spiller på modsætningerne: Lys-mørke, storhed-lillehed, rigdom-fattigdom – alt sammen for at udtrykke julens mysterium: At Gud er blevet menneske.

Lyset skinner i mørket. Gud bytter plads med den mindste og fattigste. Derfor er det netop i mørket og svagheden og de vågne nætters mareridt, vi kan tillade os at sige: Jeg tror, du er hos mig. Jeg er ikke forladt. Eller vi kan synge det, nynne det: Lovet være du Jesus Krist, at du menneske vorden est. Menneske som mig i mørket.

Læs salmen her