Udtalelser, artikler og debat
Bob Dylan og svarene i vinden

Bob Dylan og
svarene i vinden

Klumme i Fyens Stiftstidende oktober 2016

Af: Biskop Tine Lindhardt

Så fik Bob Dylan Nobelprisen i litteratur.

Hans litterære kvaliteter skal jeg ikke gøre mig klog på. Men det fik tankerne tilbage til dengang, hvor vi alle sang med på hans ’Blowing in the wind’.

Den var nem at synge, – og så stillede den de store spørgsmål uden at give færdige svar. Dermed blev bolden spillet over til os der sang og lyttede.

’Hvor mange ører må man have for at høre andres gråd? Hvor mange gange må et menneske se op, for at se himlen? Hvor mange kanonkugler lader vi flyve af sted, før vi siger stop? Hvor mange gange kan vi vende hovedet væk og lade som om vi ikke ser?’ Spørgsmål på spørgsmål, og svaret - det blæser i vinden, ’the answer is blowing in the wind’.

Men kan man det, lade svaret blæse i vinden? Vi må da have svar på de store spørgsmål?

Ja. Men i første omgang skal vi stille spørgsmålene. Kritiske spørgsmål som Bob Dylan gjorde, men også spørgsmål i det hele taget - om meningen med vores liv, hvad vi skal, vores menneskesyn, hvad vi vil give videre til vores børn, tro, håb.

Spørgsmål som vi ikke for hurtigt skal gøre os færdige med. Her gives der nemlig ikke fikse og færdige svar.

Vi må selv i gang med at tænke os om. Søge viden, spørge os for. Vi må lære om vores historie og vide noget om hvad dem før os tænkte og gjorde, for at kunne danne os vores egne meninger. Vi er jo ikke kommet ud af det blå men står på skuldrene af forfædre og formødre.

Det skader heller ikke at se ud over sig selv. For nok finder vi spørgsmålene i os selv, men svarene finder vi i samspil med andre. Ved at tale sammen og diskutere med hinanden. I skolen, i politik, i kirken, men også på tværs af disse institutioner.

Som nu en debataften jeg var til for nylig, om hvad vi vil med vores skole. Her blev der med ildhu på tværs af skole, kirke, politik, kultur diskuteret dannelse, uddannelse, værdier - ja store spørgsmål. Vi fandt vel ikke alle svarene, men vi blev klogere end hvis vi bare havde talt med os selv.

På samme måde den aften i en politisk ungdomsorganisation hvor der også var højt til loftet og hvor diskussionen gik på livet løs om mening, menneskesyn, tro og tvivl. Man gik opløftet hjem!

Det skal vi gøre det noget mere. Stille de store spørgsmål og tale sammen om dem.

For at blive klogere og finde svar. For selvfølgeligt skal svarene ikke blæse i vinden for evigt.