Udtalelser, artikler og debat
Dannelse og ånd - i hverdagen

Dannelse og ånd
- i hverdagen

Indspark i Berlingske den 18. maj 2018

Pinsen nærmer sig, og så er vi nogen, der begynder at tale om ånd og dannelse. Men det kan have sin vanskelighed. For der ligger et skær af noget elitært og fjernt over begge dele.

Dannelse bliver meget nemt til noget med gode manerer, korrekt udtale og at kunne sine klassikere. Eller også bliver det set som noget for de særligt kreative.

Ånd bliver tilsvarende nemt noget meget luftigt, der svæver i vinden eller alene er for de særligt religiøst interesserede.

Det er synd og skam. For både dannelse og ånd har med vores helt almindelige liv og hverdag at gøre.

Dannelse er jo alt det, der danner og former os og dermed gør os til de mennesker, vi er. Det være sig hard core viden, så man kan basere sine holdninger og meninger på anerkendt forskning og fakta og ikke blot på mavefornemmelse og ’syns-ning’. Dannelse er også de fortællinger, der danner rygrad for vores etik og moral, og det vi dermed instinktivt, som vi siger, opfatter som rigtigt og forkert, ret og vrang. Men det er jo i virkeligheden ikke noget, der ligger i vores instinkt. Når vi f.eks. ved, at vi skal hjælpe et menneske i nød, kommer det ikke ud af det blå, men fordi vi har en fortælling som den barmhjertige samaritaner plantet mellem ørerne. Og når vi i vidt omfang bruger ord og sprog frem for vold til at løse konflikter og uoverensstemmelser, er det fordi vi har fået demokrati og lighed ind med modermælken. Det er blevet sunget og fortalt ind i os, gennem sange, salmer, sagn, og historie.

Og ånd. Ånd er det, der gør noget levende. Helt banalt – den dag vi ikke ånder og trækker vejret, er vi døde. Når en tekst, et billede, et stykke musik, en videnskabelig teori ikke længere blot er bogstaver, noder, streger, teori men levende virkelighed, der giver mening og kaster nyt lys over vores tilværelse – så er der ånd på spil. Ånd giver bevægelse, og bevægelse får det fastlåste til at flække og sprække og åbner for nye vinkler og muligheder. Indimellem bliver vi mere end bevægede. Både kunst og videnskab kan provokere os og ryste os i vores grundvold. Men det er nødvendigt, hvis ikke vi vil forstene. Ånd er det, der puster os i nakken, får os til at tænke og flytter os. Ånd giver himmelsk højde og eksistentiel dybde, sætter gang i refleksioner og samtaler, giver en ekstra dimension til tilværelsen og løfter os, også ud over os selv.

Fordi det er sådan, og fordi det er så vigtigt, at vores unge møder ånd og dannelse, rykker en dannelses-karavane snart ud i Odense. Mere end 200 elever fra 8. klasse skal i løbet af en skoledag udfordres af naturvidenskab, kunst, historie, musik og tro og dermed møde noget af det, der har været og er med til at danne os som mennesker. Og det skal ske på en måde, så det bliver levende og virkeligt for dem. Så de bliver klogere, og så det skubber til dem og bevæger dem og sætter nye tanker i gang. Det er i hvert fald meningen!