Udtalelser, artikler og debat
Det bliver jul – også i år

Det bliver jul – også i år

Klumme i Fyens Stiftstidende den 15. november 2020

Det er ikke underligt, hvis nogen spørger sig selv, om det overhovedet bliver jul i år.

For coronakrisen har ramt os med restriktioner og retningslinier, forbud og påbud og opfordringer om at vise hensyn og samfundssind. Vi bærer masker og holder afstand, vasker hænder og spritter af og forsøger at begrænse samværet med hinanden. Alt sammen for at gøre vores til, at smitten ikke spredes.

Det er svært for alle og selvfølgeligt især for dem, der rammes af sygdommen, bliver alvorligt syge, dør eller mister deres kære, ligesom det er det for de mange, der rammes på deres levebrød af nedlukninger og begrænsninger.

Corona er i sandhed en sygdom og en smitte, der har store konsekvenser for os alle. 

Men jul bliver det. Også i år. Som det er blevet jul hvert år, siden Gud kom til verden i barnet i krybben den første julenat. I krigstid og fredstid. Når frosten er klingrende hård, og når man lever på breddegrader, hvor julenat byder på varme og sol. Om man er glad eller ked af det. Når man er alene, og når man er sammen med sine kære. Uanset hvad så bliver det jul.

Naturligvis må julen i år fejres på andre måder, end vi plejer. Noget af det, mange af os sætter stor pris på juleaften, er at komme til julegudstjeneste i kirken. Mærke varmen og lysene. Give hinanden hånden. Sidde tæt sammen på kirkebænkene. Synge de gode kendte julesalmer sammen og mærke, hvordan tonerne næsten løfter taget. Høre juleevangeliet og få sagt os det, vi ikke kan sige os selv: at julenat kommer en kærlighed og en tilgivelse af guddommelige dimensioner til verden, til glæde og trøst og håb for os alle.

Med andre ord - alt det vi ikke kan i øjeblikket. Vi kan ikke være så mange i kirkerummet, som vi plejer; der skal holdes afstand, og der skal bruges mundbind og sprit.

Men det bliver jul, og der bliver holdt julegudstjenester. Mange endda. Præster, menighedsråd og kirkens personale arbejder i øjeblikket benhårdt for at planlægge, hvordan man sundhedsmæssigt forsvarligt kan holde jul i de forskellige kirker, for det er ude lokalt man ved, hvad der rører sig, og hvad man derfor kan gøre. Nogle steder holder man for eksempel julegudstjenester både lillejuleaften og juleaften. Mange steder holder man flere gudstjenester juleaften, end man plejer. Nogle steder skal man melde sig til på forhånd, hvilket nok virker fremmed for mange af os, men det kan rent praktisk betyde, at flere af dem, der gerne vil i kirke juleaften, kan komme det. Vil man denne jul hellere til gudstjeneste hjemme i sin stue, kan man juleaften se julegudstjeneste på DR1, ligesom nogle kirker vil lægge gudstjenester på nettet som supplement til de fysiske gudstjenester.

Så jul bliver det. For julen kommer som et barn, der kommer til verden. Det spørger ikke om lov eller om det nu lige passer. Det kommer, når det er tid. Julen afhænger på den måde ikke af os. Den afhænger af Gud. Det er der stor trøst i. Skulle vi vente på, at det blev jul, indtil vi var parate og syntes det passede og verden vendte rigtigt, - gad vide om det så blev jul? Men det bliver det. Gud kommer til verden og med ham det lys, som skinner i mørket til håb, til trøst og til stor glæde!