Udtalelser, artikler og debat
Er vi for naive når det gælder Facebook

Er vi for naive, når det gælder Facebook?

Indspark i Berlingske den 28. marts 2018 

I forbindelse med Facebook-skandalen kom jeg til at tænke på et foredrag, jeg jævnligt holder, om ’Kvinder i Bibelen’.

Her fortæller jeg bl.a. om nogle stærke kvindeskikkelser, der ganske usædvanligt formår at sætte markante aftryk på historien, på trods af at de lever i et patriarkalsk samfund. Kvinderne bruger list – og indimellem også snyd. For eksempel klæder kvinden Tamar sig ud som skøge for at få sin svigerfar til at gå i seng med sig, så hun kan blive gravid.

Med til historien hører, at snyd er tilladt. I et vist omfang, og kun hvis det ikke opdages. Hvis det opdages, at man snyder, så er det selvfølgeligt ikke tilladt – hverken for kvinder eller mænd. Det er den form for moral, som vi normalt kalder dobbeltmoral, ud fra devisen at hvis moral er godt, er dobbeltmoral dobbelt så godt.

Måske har Facebook cheferne forlæst sig på kvindehistorierne i Det Gamle Testamente. I hvert fald synes det, som om de har taget det med snyd til sig.

Som medierne fortæller om det, har FB nemlig gennem snyd fået adgang til stærkt personlige og private oplysninger om usandsynligt mange mennesker, og bagefter har FB brugt de mange data til at målrette politiske kampagner mod de pågældende og måske også andre.

Hvis det er sandt, er det jo snyd og måske det, der er værre. Mange har derfor mistet tilliden til FB og lukker nu deres konto ned. Fuldt forståeligt og godt, at FB mærker en skarp konsekvens.

Men samtidigt synes jeg, man må spørge, om ikke vi brugere har været lige naive nok i vores brug af FB og af nettet i det hele taget. Det siger vel sig selv, at FB ikke giver os adgang til at oprette FB konti for vores blå øjnes skyld. Det koster penge at drive FB og de mange andre ’gratis’ tjenester, og når vi brugere ikke betaler med kroner og ører, så må pengene selvfølgeligt ind på anden vis.

Det vi derfor betaler med, er oplysninger om os selv. Oplysninger, som vi et langt stykke giver FB, Google og andre lov til at bruge. Vores købsvaner og netsurfing er ikke længere en privat sag, men noget vi har solgt.

Jeg har f.eks. klikket ’ja’ til brug af cookies, selv om det kan være ret afslørende. ’Hvem har du købt blomster til?’ som min søn spurgte for nyligt, da han havde brugt min PC og set et hav af reklamer for Euroflorist og Interflora. Det kom selvfølgeligt ikke ham ved, men jeg tænkte bagefter, at det var godt, at det kun var blomster, jeg for nyligt havde købt via nettet!

Der er altså ikke noget, der hedder gratis. Det er forretning, og derfor skal vi også forlange fuld åbenhed og mulighed for at indgå forskellige former for aftaler med FB og andre virksomheder på nettet. Jeg vil f.eks. hellere betale penge for at bruge nettet og FB, end at man bruger mine data og sælger dem til andre firmaer.

Så større åbenhed, klarere handelsaftaler og mindre blåøjet naivitet. Tak. Og så må FB i øvrigt leve op til sit ansvar, hvis vi fortsat skal have tillid til dem.