Udtalelser, artikler og debat
Et lille barn med stor magt

Et lille barn 
med stor magt

Klumme i Fyens Stiftstidende, november 2018 

De sidste par uger er ordet ’magt’ blevet ved med at dukke et ord op i mit hoved. Måske fordi det snart er advent og jul – forklaring følger! 

Magt er et begreb med en blakket og tvetydig klang. Man forstår det godt, når man ser sig om i verden, læser avis, hører radio. En ex-bandeleder bliver brutalt skudt ned, der er store skandalesager i finansverdenen, og regimer bruger deres magt til at fjerne kritikere. Alt sammen eksempler på, hvordan magt kan korrumpere, og hvordan den kan være katastrofalt ødelæggende, hvis den falder i hænderne på nogen, der kun vil bruge den til egen fordel.

Men magt er ikke altid noget skidt. Magt kan også være nødvendig, ja det kan være afgørende vigtigt, at der er nogen, der vil tage magten på sig, – og hatten af for dem, der vil det – blandt andet for at bruge magten og indflydelsen til at beskytte den svage mod én, som misbruger sin magt, og for at hindre at det ikke bare bliver den stærkeste, der tager magten. For der er altid magt på spil, i en skoleklasse, på en arbejdsplads, i et samfund! Det er blåøjet at tro andet, og derfor er det vigtigt at sikre, at dem der har magten, er dem, som vi på god demokratisk vis har valgt til det. Det har vi, fordi vi stoler på, at de kan forvalte magten til gavn for fællesskabet, og har mod til at gøre det, også når de får modstand, og ikke mindst fordi vi har tiltro til, at de også vil give plads til de kritikere, der måtte bide dem i haserne. Medierne for eksempel!

Men hvad har magt så med jul og advent at gøre? En hel del - om end lidt bagvendt. I julen fejrer vi, at Gud kommer til verden som et nyfødt barn. Et barn! Kan man forestille sig noget mindre magtfuldt, noget mere afmægtigt? Men i virkeligheden har et nyfødt barn en uhyre magt. Det kan binde een til sig, få én til at ændre vaner og give een et helt nyt centrum i tilværelsen, nemlig barnet. Og det til trods for at en nyfødt er fuldstændigt afmægtig og afhængig af alt og alle. Det skyldes, at den magt, der her er på spil, er kærlighedens magt, og den er på én gang magtfuld og afmægtig. Magtfuld fordi den kan feje benene væk under én og bemægtige sig én, som man kender det fra en forelskelse, bag om ryggen og uden at man har en jordisk chance for at sige fra. Afmægtig fordi den som et nyfødt barn er prisgivet andre. Man kan ikke tvinge et menneske til at holde af, om så man bruger nok så mange rå magtmidler. En andens kærlighed kan man bede om og være heldig at få givet.

Magt og magt. Magtudøvelse kan være nødvendigt for at sikre tryghed og orden.

Men det vi lever af, er kærlighedens magt, i al sin afmagt.