Udtalelser, artikler og debat
Fakta i migrantdebatten

Fakta i migrantdebatten

Fakta i migrantdebatten

Der har i den seneste tid været fremsat mange postulater om migrantarbejdet i Fyens Stift. Jeg vil gerne svare på de spørgsmål, der er rejst, og man er velkommen til at citere mig for nedenstående: 

Allerførst er det vigtigt for mig at slå et slag for rummeligheden i folkekirken - også når det gælder migrantarbejdet. Muligheden for at være forskellige er noget af det stærke ved folkekirken – at vi ikke er ens, og at vi ikke skal ensrettes. Det er i folkekirken en daglig erhvervsrisiko at møde mennesker, der mener noget andet end én selv, - selv om de ligesom én selv er optaget af den samme sag, den samme opgave, nemlig at få evangeliet ud, så det kan komme ind i menneskers liv. Det er vi optaget af allesammen, men vi gør det på forskellig måde. Det synes jeg er værd at kæmpe for.

Se mit indlæg i Kristeligt dagblad den 20. september - Klik her

I folkekirken skal der være plads til migrantarbejde, som primært har fokus på mission og omvendelse, og til migrantarbejde, som har mest fokus på diakoni og dialog. Der er ikke kun én tilgang til migrant- og missionsarbejdet, som er en eneste rigtige. Der skal være plads til forskellighed.

I debatten polariseres migrantarbejde ofte til enten dialog eller mission. Jeg mener det er et både – og. Migrantarbejde rummer dialog, mission, gudstjeneste, diakoni, undervisning, bøn, samvær, debat og forkyndelse. Sådan er det at være folkekirke. Der mødes vi på tværs af forskelle og taler og arbejder sammen.

I Fyens Stift er der to migrantpræstestillinger. En fuldtidsstilling i Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde, som er lidt over 10 år gammel, og en halvtidsstilling som migrantpræst, som er nyoprettet i forbindelse med udløbet af et treårigt migrantprojekt, der var finansieret af eksterne midler (Edith & Godtfred Kirk Christiansens fond). Desuden gives der støtte fra en række sogne til diakonalt arbejde i Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde.

Den nyoprettede stilling er udtryk for en opgradering af migrantarbejdet og en anerkendelse det arbejde, der er udført af Massoud Fouroozandeh. Stillingsbeskrivelsen ligner til forveksling den stillingsbeskrivelse der var i det eksternt finansierede migrantprojekt, som udløb den 14. september i år, og der ligger rige muligheder for mission i stillingen. 

Se regulativet for den nyoprettede stilling - klik her

Se vedtægten for det eksternt finansierede migrantprojekt -klik her

Jeg kunne have valgt at gøre en halvtids-sognepræstestilling i Sankt Hans kirke permanent i stedet for at oprette en halvtidsstilling som migrantpræst. Jeg valgte det sidste for at opgradere migrantarbejdet, og fordi der ikke er basis for den ekstra stilling ved Sankt Hans Kirke.

Grunden til at Fyens Stiftråd ikke støttede missionskonferencen i 2014 var, at der var midler til rådighed i det eksternt finansierede migrantprojekt, som kunne bruges til formålet. 

Jeg blev opmærksom på Massoud Fouroozandehs daværende dåbspraksis i 2013. Jeg tager det som udgangspunkt for givet at man som folkekirkepræst døber med folkekirkens ritualer, og at de døbte bliver medlemmer af folkekirken. Når man varetager en dåb som præst i folkekirken, er retstilstanden sådan, at den døbte bliver medlem af folkekirken.  

Se biskoppernes fælles udtalelse om emnet fra 2013 - klik her

Se Kirkeministeriets notat om dåb foretaget af præster i folkekirken – klik her

Når ønsket om at etablere en migrantpræsteuddannelse blev sat på standby i sommeren 2013 var det på baggrund af en beslutning i bestyrelsen. En beslutning som blev taget i samarbejde med migrantpræsten.

Stiftets presse- og kommunikationsmedarbejder er ansat af Stiftsrådet og stiftet til at varetage presse- og kommunikationsarbejde. For eksempel har hun i samarbejde med stiftsrådets kommunikationsudvalg skrevet og redigeret Stiftsårbogen 2014, ”Kirke, Liv og Læring”, som handler om kirkelig undervisning. Der er ikke brugt penge fra præstebevillingen til ansættelsen.

Jeg har indstillet til kirkeministeren, at ministeren anerkender valgmenigheden Church of Love . Valgmenigheden bliver den første migrant-valgmenighed i Danmark. Jeg hilser valgmenigheden meget velkommen. Folkekirken er ikke alene for os, som er født og opvokset her i landet, men også for mennesker, som kommer hertil og som gerne vil være en del af folkekirken. Jeg tror, at vi vil kunne berige hinanden, og derfor er jeg glad for, at Church of Love har ønsket at blive en folkekirkelig valgmenighed.

Den 24. september 2014 havde Kristeligt Dagblad en forsideartikel om forholdet mellem folkekirken og islam. Kristeligt Dagblad fik ikke plads til hele min kommentar. Den lød sådan: 
Det er en interessant og relevant debat, hvordan folkekirken møder islam. Eller måske rettere møder de enkelte muslimer - for det handler jo om, at mennesker møder mennesker, med det man er og det man tror på - kristendom. 
Migrantarbejde rummer derfor dialog, mission, gudstjeneste, diakoni, undervisning, bøn, samvær, debat og forkyndelse. 
Det er mit fokus og udgangspunkt for migrantarbejdet i Fyens Stift.

I min indstilling til kirkeministeren fra den 5. august 2014 om anerkendelse af valgmenigheden Church of Love står der: ”…. Jeg har samtidig tilkendegivet overfor valgmenigheden, at der efter migrantprojektets udløb ikke er behov for yderligere fast folkekirkelig præstelig betjening i Skt. Hans sogn, hvorfor dispensationsansøgningen bortfalder.” Denne indstilling – og altså også denne formulering om at dispensationsansøgningen bortfaldt - fik valgmenigheden Church of Love under stiftelse ved Massoud Fouroozandeh mulighed for at kommentere, før den blev sendt til ministeren. Church of Love valgte at kommentere andre punkter i indstillingen men ikke dette. Derfor er jeg gået ud fra, at Massoud Fouroozandeh ikke modsatte sig, at dispensationsansøgningen bortfaldt.

Dispensationsansøgningen var en ansøgning om at dispensere fra reglen om, at en valgmenighed skal være hjemmehørende i et andet provsti, end der hvor valgmenighedspræsten samtidig har en eventuel folkekirkeansættelse. Dispensationsansøgningen gav ikke mening, når der i stedet for halvtidsstillingen som sognepræst ved Sankt Hans Kirke blev oprettet en halvtids migrantpræstestilling. En stilling som jeg for øvrigt gennem samtaler med Massoud Fouroozandeh havde fået det klare indtryk, at han ville have interesse i at søge.

Læs også indlæg om opgradering af kikrens migrantarbejde på Fyn, bragt i i Fyens Stiftstidende lørdag den 27. september -klik her

Forlaget ”Effata” har udgivet en bog med titlen ”Den forbudte dåb”, skrevet af Torben Bramming sammen med Massoud Fouroozandeh. Her er nogle få kommentarer til bogen: 

-I bogen og pressemeddelelsen for bogen beskriver, at Church of Love ”presses ud af folkekirken”. Det er lige omvendt. Church of Love har fået hjælp til at blive en del af folkekirken. Church of Love startede som en frikirke uden for folkekirken, og i denne måned er den netop efter min indstilling - og med masser af hjælp og vejledning - blev godkendt som folkekirkelig valgmenighed.

-I bogen rejses en alvorlig anklage mod en kollega for racistiske udtalelser. Når sådanne anklager fremsættes, forventer jeg, at man indgiver en formel klage til mig, så jeg kan behandle sagen. Det har jeg opfordret Massoud Fouroozandeh til, men det har han ikke gjort.

- I sommeren 2014 besluttede jeg, at jeg ville oprette en halvtidsstilling som migrantpræst i Fyens Stift i stedet for en halvtidsstilling som sognepræst ved Sankt Hans kirke. Jeg ville styrke migrantarbejdet på Fyn i stedet for at opretholde en stilling, der ikke er befolkningsmæssigt underlag for. I bogen trykkes min svarmail til Massoud Fouroozandeh i en mailudveksling, vi havde om stillingen, efter at jeg havde orienteret ham om min beslutning. Men Massoud Fouroozandehs mail til mig – altså den mail jeg svarede på - trykkes ikke. Jeg kan heller ikke trykke den, da den er en del af en personsag.

- I bogen står der, at det var en del af vedtægerne for migrantprojektet, at der skulle laves en teologisk uddannelse af præster af anden etnisk herkomst. Det er faktuelt forkert, hvilket man kan forvisse sig om ved at læse vedtægterne - klik her 

- I bogen påstås flere gange, at der manglede dagsordener og referater fra møderne mellem Massoud Fouroozandeh og mig samt Fyens Stifts kontorchef og Massoud Fouroozandehs bisidder. En gennemgang af referater viser, at der mangler referat af et møde, hvis indhold gør, at der ikke er notatpligt på. 
 

Bogen ”Den forbudte Dåb” har medført debat vedrørende den anklage om racistiske udtalelser, som i bogen rejses mod en af Massoud Fouroozandehs kollegaer. I et læserbrev i Kristeligt Dagblad den 6. november, skrev en læserbrevsskribent vedrørende hændelsesforløbet, som er beskrevet på side 25 i bogen ”Den forbudte dåb”:  ”Der var vidner, og en af de tre sognepræster har bekræftet hændelsesforløbet overfor Kristeligt Dagblad, som kender vedkommendes identitet.” 

Fyens Stift har spurgt Kristeligt Dagblad, om det er korrekt, at avisen har et vidne, som har bekræftet hændelsesforløbet. Hertil svarer redaktionschef Jeppe Duvå:  

”Vi kan ikke vide, hvorfor læserbrevsskribenten valgte at skrive sådan. Men hvorom alting er: Hvad læserbrevsskribenten skrev, står for hendes egen regning. Om læserbrevsskribenten ad omveje kan have hørt påstande om, hvad Kristeligt Dagblad skulle ligge inde med af oplysninger, hvem vi skulle have talt med, hvad nogen skulle have sagt til os og så videre  – det har jeg i sagens natur ingen mulighed for at vide noget om.
Helt generelt kan jeg bare tilføje, at avisens research, kilder og så videre jo er avisens fortrolige materiale, indtil vi måtte vælge at publicere det – hvilket alt andet lige er hensigten med vores journalisters arbejde. Så jeg kan afslutningsvis kun gentage, at hvad Kristeligt Dagblad indtil videre har ønsket at offentliggøre om den pågældende sag, står i den artikel fra den 23. oktober, som du er bekendt med.” 

Jeg kan oplyse, at der i den pågældende artikel ikke står noget om, at Kristeligt Dagblad har et vidne, der bekræfter hændelsesforløbet.  

Tine Lindhardt
Biskop, Fyens Stift